2. Krønikebog 28:1-27
28 Aʹkaz+ var tyve år gammel da han blev konge, og han regerede i seksten år i Jerusalem;+ men han gjorde ikke hvad der var ret i Jehovas øjne som sin forfader David.+
2 Han vandrede derimod i Israels kongers spor+ og lavede også støbte+ billeder til ba’alerne.+
3 Og han bragte røgofre+ i Hinʹnoms Søns Dal*+ og lod sine sønner*+ brænde i ilden, i lighed med de vederstyggeligheder+ der øvedes af nationerne som Jehova havde drevet bort foran Israels sønner.+
4 Han bragte desuden slagtofre+ og røgofre på offerhøjene+ og på bakkerne+ og under hvert frodigt træ.+
5 Derfor gav Jehova hans Gud ham i Aʹrams+ konges hånd,+ så de slog ham og tog et stort antal til fange fra ham og førte dem til Damaskus.+ Og også i Israels+ konges hånd blev han givet, så han tilføjede ham et stort tab,
6 og Peʹka,+ Remalʹjas søn,+ dræbte et hundrede og tyve tusind i Juda på én dag, alle sammen dygtige mænd, fordi de forlod Jehova,+ deres forfædres Gud.
7 Zikʹri, en vældig kriger fra Eʹfraim,+ dræbte endvidere kongesønnen Ma’aseʹja og Azʹrikam, husets bestyrer, og Elkaʹna, den der var næst efter kongen.
8 Desuden tog Israels sønner to hundrede tusind af deres brødre til fange: kvinder, sønner og døtre; og de røvede også meget bytte fra dem og førte byttet til Samaʹria.+
9 Dér var der nu en profet for Jehova ved navn Oʹded, og han gik ud foran hæren som vendte hjem til Samaʹria, og sagde til dem: „Se! Det er fordi jeres forfædres Gud Jehova nærede forbitrelse+ mod Juda at han gav dem i jeres hånd, og I dræbte iblandt dem med et raseri+ der er nået helt til himmelen.+
10 Og nu tænker I på at* tvinge Judas og Jerusalems sønner til at være tjenere+ og tjenestepiger for jer. Har I ikke selv pådraget jer stor skyld over for jeres Gud Jehova?
11 Så hør nu på mig og lad dem I har taget til fange af jeres brødre vende tilbage,+ for Jehovas brændende vrede er over jer.“+
12 Nogle mænd af Eʹfraims+ sønners overhoveder,+ Azarʹja, Jehohaʹnans søn, Berekʹja, Mesjilʹlemots søn, og Jehizkiʹja, Sjalʹlums søn, samt Amaʹsa, Hadʹlajs søn, stod da op imod dem der vendte hjem fra felttoget,
13 og sagde til dem: „I må ikke komme herind med fangerne, for derved pådrager vi os skyld over for Jehova. I tænker på at [gøre noget som vil] øge vore synder og vor skyld; for den skyld vi har er stor,+ og der er brændende vrede+ over Israel.“
14 Så efterlod de væbnede+ mænd fangerne+ og plyndringsgodset foran fyrsterne+ og hele menigheden,
15 hvorpå de mænd som var udpeget ved navn,+ stod frem og tog fangerne under beskyttelse; og alle de nøgne blandt dem gav de klæder fra byttet. Således gav de dem klæder+ og sandaler, lod dem spise+ og drikke+ og indgned dem med olie. Endvidere sørgede de for transport+ på æsler til alle der var for udmattede til at gå og bragte dem til Jeriko,+ Palmebyen,+ hen til deres brødre. Derpå vendte de tilbage til Samaʹria.+
16 På den tid sendte kong Aʹkaz+ bud til Assyriens konger+ om at hjælpe ham.
17 Edomitterne+ gik nemlig endnu en gang ind og slog Juda og tog fanger.
18 Og filistrene+ gjorde indfald i byerne i Sjefeʹla*+ og Judas Neʹgeb*+ og indtog Bet-Sjeʹmesj,+ Ajʹjalon+ og Geʹderot+ og Soʹko+ med dens småbyer samt Timʹna+ med dens småbyer og Gimʹzo med dens småbyer; og så bosatte de sig dér.
19 For Jehova ydmygede+ Juda på grund af kong Aʹkaz af Israel,* fordi han lod tøjlesløsheden brede sig i Juda+ og man handlede troløst* mod Jehova.
20 Derpå kom kong Tilʹgat-Pilneʹser+ af Assyrien imod ham og trængte ham yderligere,+ uden at yde ham nogen forstærkning.
21 For Aʹkaz havde plyndret Jehovas hus+ og kongens+ og fyrsternes hus+ så han kunne give en gave til Assyriens konge;+ men det var ikke til nogen hjælp for ham.
22 På den tid da han trængte ham, handlede han, kong Aʹkaz, imidlertid endnu mere troløst mod Jehova.+
23 Han ofrede således til Damaskus’+ guder+ som havde slået ham, og han sagde: „Når Aʹrams kongers guder hjælper dem,+ vil jeg ofre til dem, så de kan hjælpe+ mig.“ Men netop de blev en årsag til snublen og fald for ham og hele Israel.+
24 Endvidere samlede Aʹkaz redskaberne+ i den [sande] Guds hus, og han huggede redskaberne i den [sande] Guds hus i stykker+ og lukkede dørene+ til Jehovas hus og lavede sig altre på hvert hjørne i Jerusalem.+
25 Og i alle byer, ja Judas byer, lavede han offerhøje+ for at bringe røgofre til andre guder,+ og således krænkede+ han Jehova, sine forfædres Gud.
26 Hvad angår resten af hans historie+ og alle hans foretagender, fra først til sidst, se, derom står der skrevet i Bogen+ om Judas og Israels Konger.
27 Så lagde Aʹkaz sig til hvile hos sine fædre, og man begravede ham i byen, i Jerusalem, for man bragte ham ikke ind i Israels kongers grave.+ Derpå blev hans søn Ezekiʹas konge i hans sted.
Fodnoter
^ „i Hinnoms Søns Dal“. Hebr.: beghē’ʹ væn-Hinnomʹ; gr.: en Gaibenenomʹ; Vgc(lat.): in valʹle Benenʹnom. Se Till. 4C.
^ Ordr.: „siger I [til jer selv] at [I vil]“.
^ El.: „lavlandet“.
^ „Israel“, M; TLXXSyVg og omkring 12 hebr. mss.: „Juda“.
^ „man handlede troløst“. På hebr. er verbalformen en infinitivus absolutus, som ikke har relation til nogen tid el. person.
