2. Krønikebog 3:1-17

3  Derpå begyndte Salomon at bygge Jehovas hus+ i Jerusalem på Moʹrijas Bjerg,+ hvor [Jehova]* havde vist sig for hans fader David,+ på det sted som David havde gjort klar på jebusitten Orʹnans tærskeplads;+  og han begyndte at bygge i den anden måned på den anden [dag], i sit fjerde regeringsår.+  Og dette var den grundvold der blev lagt af Salomon til bygningen af den [sande] Guds* hus: længden i alen efter gammelt mål* var tres alen, og bredden var tyve alen.+  Og forhallen+ som lå i forlængelse [af huset], var tyve alen, svarende til husets bredde, og højden var et hundrede og tyve;* derpå beklædte han den indvendig med rent guld.  Og det store hus+ dækkede han med enebærtræ, hvorpå han dækkede det med godt guld+ og satte palmer+ og kæder på det.+  Endvidere beklædte han huset med en kostbar stenart* til udsmykning;+ og guldet+ var guld fra guldlandet.*  Desuden dækkede han huset, [lofts]bjælkerne, tærsklerne og dets vægge og dets døre med guld;+ og han udskar keruber i væggene.+  Så lavede han huset med Det Allerhelligste:+ dets længde svarede til husets bredde, tyve alen, og dets bredde var [også] tyve alen;+ derpå dækkede han det med godt guld, seks hundrede talenter.  Og vægten af sømmene+ var halvtreds sekel* guld; og tagkamrene dækkede han med guld. 10  Endvidere lavede han i huset med Det Allerhelligste to keruber+ i skulpturarbejde, og man beklædte dem med guld.+ 11  Hvad angår kerubernes vinger,+ var længden af dem tyve alen, idet den ene vinge på fem alen rørte ved husets væg og den anden vinge på fem alen rørte ved den anden kerubs vinge.+ 12  Og den modstående kerubs [ene] vinge på fem alen rørte ved husets væg, og den anden vinge på fem alen nåede sammen med den anden kerubs vinge.+ 13  Disse kerubers vinger spændte over tyve alen; og de stod oprejst med ansigtet ind mod huset. 14  Desuden lavede han forhænget+ af blåt garn+ og purpurfarvet uld og højrødt garn og fint linned og satte keruber på det.+ 15  Foran huset lavede han så to søjler+ med en længde* på femogtredive alen, og kapitælen+ som var oven på hver af dem var fem alen. 16  Desuden lavede han kæder+ i halskædestil* og satte dem oven på søjlerne, og lavede hundrede granatæbler+ og satte dem på kæderne. 17  Derpå rejste han søjlerne foran templet, én til højre og én til venstre, og gav den til højre navnet Jaʹkin* og den til venstre navnet Boʹaz.*+

Fodnoter

„Jehova“, LXX; M: „han“.
„den [sande] Guds“. Hebr.: ha’Ælohīmʹ; gr.: tou theouʹ; lat.: Deʹi. Se Till. 1F.
En alen „efter gammelt mål“ er måske det samme som en lang alen, der svarer til 51,8 cm. Se Ez 40:5, fdn. til „. . . og en håndsbred“.
„et hundrede og tyve“, MLXXB; ved en korrektion af M i overensstemmelse med LXXASy: „tyve alen“.
El.: „besatte . . . med kostbare sten“.
„guldlandet“. Hebr.: parwaʹjim; gr.: Farouaʹim.
Se Till. 8A.
„længde“, MSy; LXX: „højde“.
„i halskædestil“, ved en lille tekstrettelse; M: „i det inderste rum“.
Betyder „han vil grundfæste“.
Betyder måske „med styrke“.