2. Krønikebog 35:1-27
35 Josiʹas+ holdt nu en påske+ for Jehova i Jerusalem, og de slagtede påske[offeret]+ på den fjortende+ dag i den første+ måned.
2 Han satte således præsterne til at varetage deres pligter+ og styrkede+ dem til tjenesten ved Jehovas hus.+
3 Videre sagde han til levitterne, dem der underviste+ hele Israel, de hellige for Jehova: „Sæt den hellige+ ark i huset+ som Salomon, Davids søn, Israels konge, har bygget; I skal ikke have den som en byrde på skulderen.+ Nu skal I tjene+ jeres Gud Jehova og hans folk Israel;
4 og gør jer klar i henhold til jeres fædrenehuse,+ sådan som jeres skifter er,+ ifølge det der er skrevet+ af David, Israels konge, og ifølge det der er skrevet+ af Salomon, hans søn;
5 og stil jer+ på det hellige sted så der til de [forskellige] afdelinger af jeres brødres, folkets sønners, fædrenehuse+ svarer [forskellige] hold af levitternes fædrenehuse,+
6 og I skal slagte påske[offeret]+ og hellige+ jer og gøre [alt] klar for jeres brødre så I handler efter Jehovas ord ved Moses.“+
7 Derpå bidrog Josiʹas til folkets sønner med småkvæg, vædderlam og gedekid,* alt sammen til påske[ofrene] for alle tilstedeværende, i et antal af tredive tusind, samt med hornkvæg, tre tusind stykker.+ Dette var fra kongens ejendom.+
8 Og hans fyrster+ bidrog med en frivillig gave til folket,+ til præsterne og til levitterne. Hilkiʹja,*+ Zekarʹja og Jeʹhiel, bestyrere af den [sande] Guds hus, gav præsterne to tusind og seks hundrede stykker til påske[ofrene] og tre hundrede stykker hornkvæg.
9 Og Konanʹja og hans brødre Sjemaʹja og Netanʹel, og Hasjabʹja, Jeʹiel og Joʹzabad, levitternes øverster, gav som bidrag til levitterne fem tusind stykker til påske[ofrene] og fem hundrede stykker hornkvæg.
10 Således forberedtes tjenesten,+ og præsterne stod+ på deres pladser,+ og levitterne efter deres skifter,+ ifølge kongens påbud.+
11 Da slagtede de påske[offeret],+ og præsterne+ foretog bestænkningen+ [med blodet] som de modtog fra dem,* mens levitterne sørgede for flåningen.+
12 Endvidere forberedte* de brændofrene for at give dem til afdelingerne+ af folkets sønners fædrenehuse,+ så det kunne frembæres+ for Jehova som der står skrevet i Moses’ bog;+ og på samme måde med hornkvæget.
13 Så tilberedte+ de påske[offeret]+ over* ilden som det var sædvane; og helliggaverne tilberedte+ de i almindelige gryder og i rundbundede gryder og i store kar, hvorpå de hurtigt bragte det til alle folkets sønner.+
14 Og bagefter forberedte de [påskeofferet] for sig selv og for præsterne,+ fordi præsterne, Arons sønner, var beskæftiget med at ofre brændofrene+ og fedtstykkerne+ indtil det blev nat; levitterne forberedte+ så [påskeofferet] for sig selv og for præsterne, Arons sønner.
15 Og sangerne,+ Aʹsafs+ sønner, var på deres post i overensstemmelse med påbudet fra David+ og Aʹsaf+ og Heʹman+ og Jeduʹtun,+ kongens seer;+ og portvagterne+ var ved de forskellige porte;+ det var ikke nødvendigt for dem at gå fra deres tjeneste, for deres brødre, levitterne, forberedte+ [påskeofferet] for dem.
16 Således forberedtes hele tjenesten for Jehova på den dag til afholdelse af påsken+ og til ofring af brændofrene på Jehovas alter i overensstemmelse med kong Josiʹas’ påbud.+
17 De tilstedeværende Israels sønner holdt da påsken+ på det tidspunkt samt de usyrede brøds højtid i syv dage,+
18 og der havde ikke været holdt en påske som den i Israel siden profeten Samuels dage,+ og ingen af Israels konger+ havde holdt en påske som den der blev holdt af Josiʹas og præsterne og levitterne og alle tilstedeværende fra Juda og Israel og Jerusalems indbyggere.
19 I Josiʹas’ attende regeringsår blev denne påske holdt.+
20 Efter alt dette, hvor Josiʹas havde sat huset i stand, drog kong Neʹko+ af Ægypten+ op for at kæmpe ved Karʹkemisj+ ved Euʹfrat. Da drog Josiʹas+ ud for at møde ham,+
21 men denne sendte sendebud til ham, idet han sagde: „Hvad har jeg med dig at gøre,* Judas konge? Det er ikke mod dig jeg kommer i dag,* men mod det hus jeg er i krig med og [som] Gud har sagt jeg skulle forfærde. Hold inde for din egen skyld på grund af Gud, som er med mig, og lad ham ikke ødelægge dig.“+
22 Josiʹas vendte sig imidlertid ikke bort fra ham,+ men han forklædte+ sig for at kæmpe mod ham, og han hørte ikke efter Neʹkos+ ord fra Guds mund. Så rykkede han frem for at kæmpe på Megidʹdos Slette.+
23 Men skytterne+ ramte kong Josiʹas, så kongen sagde til sine tjenere: „Bring mig bort herfra, for jeg er hårdt såret.“+
24 Hans tjenere bragte ham så bort fra vognen og lod ham køre i den anden vogn som han havde, og bragte ham til Jerusalem.+ Således døde+ han og blev begravet på sine forfædres begravelsesplads;+ og hele Juda og Jerusalem sørgede+ over Josiʹas.
25 Desuden sang Jeremias*+ en klagesang+ over Josiʹas, og alle sangerne og sangerinderne+ nævner Josiʹas i deres klagesange indtil den dag i dag; og man har gjort dem til en forordning for Israel, og se, de står skrevet blandt klagesangene.+
26 Hvad angår resten af Josiʹas’ historie+ og vidnesbyrdene om hans loyale hengivenhed*+ i overensstemmelse med det der står skrevet i Jehovas lov,+
27 ja, hans historie fra først til sidst,+ se, derom står der skrevet i Bogen+ om Israels og Judas Konger.
Fodnoter
^ Ordr.: „gedesønner“.
^ „Hilkija“. Hebr.: Chilqījahʹ.
^ Ordr.: „[med blodet] fra deres hånd“; LXX: „med blodet fra deres hånd“; Sy: „med noget af blodet“.
^ „forberedte“, LXX; M: „fjernede“.
^ Ordr.: „i“.
^ „Det er ikke mod dig jeg kommer i dag“, LXXSyVg; M: „Det er ikke mod dig selv i dag“.
^ Ordr.: „Hvad [er der] til mig og til dig?“ Et hebr. idiom; et afvisende spørgsmål der udtrykker modvilje mod Josias’ indblanding. Se Till. 7B.
^ „Jeremias“. Hebr.: Jirmejaʹhu.
