2. Krønikebog 36:1-23
36 Derpå tog landets folk Josiʹas’ søn Jehoʹahaz+ og gjorde ham til konge i hans faders sted i Jerusalem.+
2 Jehoʹahaz* var treogtyve år gammel da han blev konge, og han regerede i tre måneder i Jerusalem.+
3 Men Ægyptens konge fjernede ham [fra tronen] i Jerusalem+ og idømte landet en bøde på et hundrede talenter* sølv+ og en talent guld.
4 Ægyptens konge+ gjorde endvidere hans broder Elʹjakim+ til konge over Juda og Jerusalem og ændrede hans navn til Joʹjakim; hans broder Jehoʹahaz, derimod, tog Neʹko+ og bragte til Ægypten.+
5 Joʹjakim+ var femogtyve år gammel da han blev konge, og han regerede i elleve år i Jerusalem;+ han gjorde hvad der var ondt i Jehovas, hans Guds, øjne.+
6 Kong Nebukadneʹzar+ af Babylon drog op imod ham+ så han kunne binde ham med to kobberlænker for at føre ham bort til Babylon.+
7 Og nogle af redskaberne+ fra Jehovas hus bragte Nebukadneʹzar+ til Babylon og stillede dem i sit palads* i Babylon.+
8 Men resten af Joʹjakims historie+ og de vederstyggeligheder+ som han øvede og hvad der blev fundet mod* ham, se, derom står der skrevet i Bogen+ om Israels og Judas Konger; derpå blev hans søn Joʹjakin+ konge i hans sted.
9 Joʹjakin+ var atten* år gammel da han blev konge, og han regerede i tre måneder+ og ti dage i Jerusalem; han gjorde hvad der var ondt i Jehovas øjne.+
10 Om foråret+ sendte kong Nebukadneʹzar bud+ og bragte ham til Babylon+ sammen med klenodier fra Jehovas hus.+ Derpå gjorde han Zedekiʹas,+ hans [far]broder, til konge over Juda og Jerusalem.+
11 Zedekiʹas+ var enogtyve år gammel da han blev konge, og han regerede i elleve år i Jerusalem.+
12 Han gjorde hvad der var ondt+ i Jehovas, hans Guds, øjne. Han ydmygede+ sig ikke for profeten Jeremias+ på Jehovas befaling.
13 Han gjorde endog oprør mod kong Nebukadneʹzar,+ som havde ladet ham sværge ved Gud;+ han gjorde fortsat sin nakke stiv+ og sit hjerte hårdt+ så han ikke vendte om til Jehova, Israels Gud.
14 Endog alle præsternes+ og folkets fyrster gjorde sig skyldige i troløshed i stor stil, med de samme vederstyggeligheder+ som alle nationerne øver, så de besmittede Jehovas hus som han havde helliget i Jerusalem.+
15 Jehova, deres forfædres Gud, sendte imidlertid bud til dem ved sine sendebud,+ idet han sendte dem igen og igen,* for han havde medlidenhed med sit folk+ og med sin bolig,+
16 men de drev spot+ med den [sande] Guds sendebud og ringeagtede hans ord+ og gjorde nar+ af hans profeter, indtil Jehovas forbitrelse+ var vokset mod hans folk i den grad at der ingen lægedom var.+
17 Så førte han kaldæernes konge+ op imod dem, og han dræbte deres unge mænd med sværdet+ i deres helligdoms hus+ og havde ikke medlidenhed med den unge mand eller jomfruen, den gamle eller den affældige.+ Alt gav Han i hans hånd.
18 Og alle redskaberne,+ store+ og små, fra den [sande] Guds hus, og skattene+ fra Jehovas hus, og kongens+ og hans fyrsters skatte, alt bragte han til Babylon.
19 Endvidere brændte han den [sande] Guds hus+ og nedbrød Jerusalems mur;+ og alle dens tårnborge brændte de med ild, samt alle kostbare ting+ deri, for at ødelægge [dem].+
20 Derpå førte han dem der var levnet af sværdet i landflygtighed til Babylon,+ så de blev tjenere for ham+ og hans sønner indtil Persiens+ kongerige kom til magten;
21 [det skete] for at opfylde Jehovas ord ved Jeremias’ mund,+ indtil landet havde godtgjort sine sabbatter.+ Alle de dage det lå øde, holdt det sabbat, indtil åremålet, halvfjerds år, var fuldt.+
22 Og i kong Kyʹros*+ af Persiens+ første år vakte Jehova kong Kyʹros af Persiens ånd+ for at fuldbyrde Jehovas ord ved Jeremias’ mund,+ sådan at han lod følgende opråb gå igennem hele sit rige, også i en skrivelse:+
23 „Således har kong Kyʹros af Persien+ sagt: ’Alle jordens riger har Jehova, himmelens Gud,* givet mig,+ og han har betroet mig at bygge ham et hus i Jerusalem, som er i Juda.+ Hvem der end er iblandt jer af hele hans folk,+ med ham være Jehova hans Gud,+ så han drager derop.’“+
Fodnoter
^ Se Till. 8A.
^ El.: „tempel“.
^ El.: „på“, „over“, „angående“.
^ Ordr.: „en ståen tidligt op og en senden“. På hebr. er verbalformerne infinitivus absolutus, som ikke har relation til nogen tid el. person.
^ „Kyros“. Hebr.: le Khōʹræsj; gr.: Kyʹrou; syr.: le Kuresj; lat.: Cyʹri.
