2. Krønikebog 8:1-18
8 Da de tyve år+ hvori Salomon byggede Jehovas hus+ og sit eget hus+ var gået,
2 blev de byer som Hiʹram*+ havde givet Salomon [genopbygget] — Salomon genopbyggede dem og lod Israels sønner bosætte sig dér.
3 Desuden drog Salomon til Haʹmat-Zoʹba og erobrede det.
4 Så genopbyggede han Tadʹmor* i ørkenen og alle forrådsbyerne+ som han havde bygget i Haʹmat.+
5 Han byggede endvidere Øvre Bet-Hoʹron+ og Nedre Bet-Hoʹron,+ befæstede byer med mure,+ døre og slå,+
6 og Baʹalat+ og alle forrådsbyerne som tilhørte Salomon og alle vognbyerne+ og byerne til rytteriet+ og alle de bygninger som Salomon+ havde næret et stærkt ønske om at bygge i Jerusalem og i Libanon+ og i hele det land han havde herredømme over.
7 Alle de folk der var tilbage af hetitterne+ og amoritterne+ og perizzitterne+ og hivvitterne+ og jebusitterne,+ som ikke var af Israel,+
8 nogle af deres sønner som var tilbage efter dem i landet, dem som Israels sønner ikke havde udslettet,+ dem udskrev+ Salomon nu til tvangsarbejde [som de udfører] den dag i dag.+
9 Men af Israels sønner gjorde Salomon ingen til trælle i forbindelse med sit arbejde,+ for de var stridsmænd+ og øverster for hans adjudanter og øverster for hans stridsvogne+ og hans rytteri.+
10 Dette var de overpræfekter+ som kong Salomon havde: to hundrede og halvtreds; de var formænd for folkene.+
11 Og Salomon førte Faraos datter+ op fra Davidsbyen+ til det hus som han havde bygget til hende,+ for han sagde: „Skønt hun er min hustru, skal hun ikke bo i kong David af Israels hus, for de steder hvor Jehovas ark er kommet hen, er hellige.“+
12 Det var dengang Salomon ofrede brændofre+ til Jehova på Jehovas alter,+ som han havde bygget foran forhallen,+
13 ja, dag for dag+ hvad der skulle ofres ifølge Moses’ bud angående sabbatterne+ og nymånerne+ og festtiderne+ tre gange om året,+ de usyrede brøds højtid+ og ugefesten+ og løvhyttefesten.+
14 Desuden satte han, i overensstemmelse med sin fader Davids praksis, præsternes skifter+ til at stå for deres forskellige tjenesteopgaver,+ og levitterne+ til at stå for deres pligter med hensyn til at lovsynge+ og forrette tjeneste+ foran præsterne, efter hvad der krævedes dag for dag,+ og portvagterne i deres skifter port for port,+ for således var budet fra David, den [sande] Guds mand.*
15 Og de afveg ikke fra kongens bud til præsterne og levitterne angående nogen som helst sag eller angående forrådene.+
16 Således var hele Salomons arbejde forberedt+ fra den dag grunden blev lagt til Jehovas hus indtil det var færdigt.+ [Og] Jehovas hus var fuldendt.+
17 Dengang drog Salomon til Ezʹjon-Geʹber+ og til Eʹlot+ ved havets bred i Eʹdoms land.+
18 Og Hiʹram+ plejede ved sine tjenere at sende skibe og tjenere som kendte havet,+ og de tog så med Salomons tjenere til Oʹfir+ og hentede derfra fire hundrede og halvtreds talenter*+ guld+ og bragte det til kong Salomon.+
Fodnoter
^ „Hiram“, LXXSyVg; M: „Huram“.
^ „Tadmor“, MLXXSy; Vg: „Palmyra“.
^ „den [sande] Guds mand“. Hebr.: ’īsj-ha’Ælohīmʹ. Se Till. 1F.
^ Se Till. 8A.
