2. Kongebog 1:1-18

1  Moʹab+ gjorde nu oprør+ mod Israel efter Aʹkabs død.+  Ahazʹja faldt imidlertid ned+ gennem netværket i sit tagkammer+ i Samaʹria og blev syg. Han sendte da sendebud af sted og sagde til dem: „Gå hen og rådspørg+ Baʹal-Zeʹbub,*+ Eʹkrons+ gud,* om jeg kommer mig af denne sygdom.“+  Jehovas engel+ talte i mellemtiden til tisjbitten+ Elias* [og sagde]: „Rejs dig; gå op og mød Samaʹrias konges sendebud og sig til dem: ’Er det fordi der slet ingen Gud+ er i Israel at I går hen for at rådspørge Baʹal-Zeʹbub, Eʹkrons gud?  Så derfor har Jehova sagt således: „Det leje som du er steget op på, vil du ikke stige ned fra, for du skal visselig dø.“’“+ Derpå gik Elias bort.  Da sendebudene kom tilbage til ham, sagde han til dem: „Hvordan kan det være at I er kommet tilbage?“  De sagde da til ham: „Der var en mand som kom op for at møde os, og han sagde til os: ’Gå, vend tilbage til kongen som har sendt jer, og sig til ham: „Således har Jehova sagt:+ ’Er det fordi der slet ingen Gud er i Israel at du sender bud for at rådspørge Baʹal-Zeʹbub, Eʹkrons gud? Derfor, det leje som du er steget op på, vil du ikke stige ned fra, for du skal visselig dø.’“’“+  Da sagde han til dem: „Hvordan så den mand ud som kom op for at møde jer og som talte disse ord til jer?“  De sagde da til ham: „Det var en mand der bar en klædning af hår*+ og havde et læderbælte spændt om hofterne.“+ Så sagde han: „Det var tisjbitten Elias.“  Han sendte nu en øverste* over halvtreds af sted til ham, med hans halvtreds [mænd].+ Han gik så op til ham, og se, han sad på toppen af bjerget. Han sagde da til ham: „[Sande] Guds mand,*+ kongen selv har talt: ’Kom ned!’“ 10  Men Elias svarede og sagde til øversten over de halvtreds: „Og hvis jeg er en Guds mand,* lad da ild+ fare ned fra himmelen og fortære dig og dine halvtreds [mænd].“ Da fór ild ned fra himmelen og fortærede ham og hans halvtreds [mænd].+ 11  Så sendte han atter en øverste over halvtreds af sted, en anden, med hans halvtreds [mænd], til ham.+ Han tog da til orde og sagde til ham: „[Sande] Guds mand, således har kongen sagt: ’Kom straks ned.’“+ 12  Men Elias svarede og sagde til dem: „Hvis jeg er den [sande] Guds mand, lad da ild fare ned fra himmelen og fortære dig og dine halvtreds [mænd].“ Da fór Guds ild ned fra himmelen og fortærede ham og hans halvtreds [mænd]. 13  Så sendte han atter en øverste over halvtreds af sted, en tredje, og hans halvtreds.+ Men den tredje øverste over halvtreds gik op og kom hen og faldt på knæ+ foran Elias* og bad ham om nåde+ og sagde til ham: „[Sande] Guds mand, lad dog min sjæl+ og disse dine halvtreds tjeneres sjæl være dyrebar+ i dine øjne. 14  Se, ild fór ned fra himmelen og fortærede+ de to tidligere øverster over halvtreds og deres halvtreds [mænd]; men lad nu min sjæl være dyrebar i dine øjne.“ 15  Da sagde Jehovas engel til Elias: „Gå ned sammen med ham. Vær ikke bange for ham.“+ Så rejste han sig og gik sammen med ham ned til kongen. 16  Derpå sagde han til ham: „Således har Jehova sagt: ’Når du har sendt sendebud+ af sted for at rådspørge Baʹal-Zeʹbub, Eʹkrons+ gud,* er det da fordi der slet ikke er nogen Gud i Israel hvis ord man kan søge? Derfor skal du ikke stige ned fra det leje som du er steget op på, for du skal visselig dø.’“ 17  Han døde så,+ i overensstemmelse med Jehovas ord+ som Elias havde talt, og [hans broder] Joʹram*+ blev konge i hans sted i Joʹsafats søns, kong Joʹram+ af Judas, andet år, for han havde ingen søn. 18  Men resten af Ahazʹjas+ historie, det han gjorde, om det står der jo skrevet i bogen+ med Israels kongers historie.

Fodnoter

Betyder „fluernes ejer (herre)“. Jf. Mt 12:24, fdn.
„gud“. Hebr.: ’ælohēʹ, plur. af ’ælōʹah, majestætsflertal, brugt om Ba’al-Zebub. Jf. Dom 16:23, fdn.
„Elias“. Hebr.: ’Elījahʹ, der betyder „min Gud er Jah“; LXXBagster(gr.): Eliouʹ; Vgc(lat.): Eliʹam. Jf. v. 13, fdn.
Ordr.: „en mand, en ejer [hebr.: baʹ‛al] af hår“.
„[Sande] Guds mand“. Hebr.: ’īsj ha’Ælohīmʹ. Se Till. 1F.
„øverste“. Hebr.: sar; lat.: prinʹcipem.
„en Guds mand“. Hebr.: ’īsj ’Ælohīmʹ.
Betyder „min Gud er Jehova“. Hebr.: ’Elījaʹhu, som i resten af beretningen frem til 10:17 og i 2Kr 21:12.
„gud“. Hebr.: ’ælohēʹ. Se v. 2, fdn. til „gud“.
Betyder „Jehova er høj (ophøjet)“. Hebr.: Jehōramʹ; LXXLagardeSyVg: „hans broder Joram“.