2. Kongebog 10:1-36
10 Nu havde Aʹkab halvfjerds+ sønner i Samaʹria,+ så Jeʹhu skrev nogle breve og sendte dem til Samaʹria til Jizʹre’els fyrster,+ de ældste+ og Aʹkabs [sønners] formyndere,* og de lød som følger:
2 „Når dette brev nu kommer til jer, er jeres herres sønner hos jer; desuden har I stridsvognene og hestene+ og en befæstet by og våbnene hos jer.
3 I skal derfor se hvem af jeres herres sønner der er den bedste og mest retskafne, og sætte ham på hans faders trone.+ Kæmp så for jeres herres hus.“
4 De blev da meget, meget bange og sagde: „Se, to konger+ stod sig ikke imod ham, hvordan skulle vi så gøre det?“+
5 Den som var over huset og den som var over byen og de ældste og formynderne+ sendte derfor bud til Jeʹhu og sagde: „Vi er dine tjenere, og alt hvad du siger os vil vi gøre. Vi vil ikke gøre nogen til konge. Gør hvad der synes bedst i dine øjne.“
6 Han skrev da endnu et brev til dem som lød: „Hvis I er med mig+ og I adlyder min røst, tag da hovederne af de mænd som er jeres herres sønner,+ og kom til mig i Jizʹre’el+ i morgen ved denne tid.“
Og kongens sønner, halvfjerds mænd, var hos byens stormænd som opfødte dem.
7 Så snart brevet nu kom til dem, tog de kongens sønner og dræbte de halvfjerds mænd+ og kom deres hoveder i kurve og sendte dem til ham i Jizʹre’el.
8 Da sendebudet+ kom og fortalte ham det og sagde: „De er kommet med kongesønnernes hoveder,“+ sagde han: „Læg dem i to bunker ved portindgangen til i morgen.“+
9 Da han så gik ud om morgenen, blev han stående og sagde til hele folket: „I er retfærdige.*+ Det er mig der har dannet en sammensværgelse+ mod min herre og dræbt ham,+ men hvem har slået alle disse ihjel?
10 Erkend derfor at intet af hvad Jehova har udtalt mod Aʹkabs hus,+ falder til jorden,+ og Jehova har gjort hvad han har udtalt ved sin tjener Elias.“+
11 Jeʹhu slog da alle dem der var tilbage af Aʹkabs hus i Jizʹre’el ihjel, samt alle hans stormænd+ og hans bekendte og hans præster,+ indtil han ikke havde ladt nogen overlevende af hans [mænd] tilbage.+
12 Derpå brød han op og begav sig på vej til Samaʹria. Hyrdernes bindehus* var på vejen.
13 Og Jeʹhu traf på kong Ahazʹja+ af Judas brødre.+ Da han sagde til dem: „Hvem er I?“ sagde de: „Vi er Ahazʹjas brødre, og vi er på vej ned for at høre hvordan det står til med kongens sønner og enkedronningens sønner.“*
14 Da sagde han: „Grib dem levende!“+ Så greb de dem levende og dræbte dem ved bindehusets cisterne,* toogfyrre mænd, og lod ikke én af dem tilbage.+
15 Da han tog af sted derfra, traf han på Joʹnadab,*+ Reʹkabs+ søn, som kom ham i møde. Han velsignede+ ham da og sagde til ham: „Er dit hjerte ret indstillet [over for mig], som mit hjerte er over for dit?“+
Hertil sagde Joʹnadab: „Det er det!“
„Hvis det er det, så giv mig din hånd!“
Så gav han ham sin hånd, hvorpå han lod ham stige op til sig i stridsvognen.+
16 Derpå sagde han: „Kom med mig og se min nidkærhed+ for Jehova.“* Og de* lod ham køre med i hans stridsvogn.
17 Da han kom til Samaʹria, slog han alle dem ihjel som var tilbage af Aʹkabs [slægt] i Samaʹria, indtil han havde tilintetgjort dem,+ i overensstemmelse med det ord som Jehova havde talt til Elias.+
18 Derpå samlede Jeʹhu hele folket og sagde til dem: „Aʹkab dyrkede* Baʹal* lidt.+ Jeʹhu vil dyrke ham meget.
19 Så kald nu alle ba’alsprofeterne+ og alle som dyrker ham,+ og alle hans præster+ sammen hos mig. Ikke én må mangle, for jeg har et stort slagtoffer at bringe Baʹal; ingen som mangler, vil forblive i live.“ Men Jeʹhu handlede med list+ for at udrydde ba’alsdyrkerne.
20 Jeʹhu sagde nu: „Hellighold et højtidsstævne for Baʹal.“ Så udråbte de det.
21 Derpå sendte Jeʹhu bud til hele Israel,+ så alle ba’alsdyrkerne kom, og der var ingen tilbage som ikke kom. De gik så ind i Baʹals hus,+ og Baʹals hus blev fyldt fra ende til anden.*
22 Han sagde endvidere til den som stod for garderoben: „Tag klæder frem til alle ba’alsdyrkerne.“ Han tog da klædninger frem til dem.
23 Derpå gik Jeʹhu og Joʹnadab,+ Reʹkabs søn, ind i Baʹals hus. Så sagde han til ba’alsdyrkerne: „Foretag en omhyggelig undersøgelse og se efter at der ikke her hos jer er nogen af dem der dyrker Jehova, men kun dem der dyrker Baʹal.“+
24 Derpå gik de ind for at bringe slagtofre og brændofre, men Jeʹhu anbragte firs* mænd udenfor og sagde: „Den mand der lader nogen af de mænd undslippe som jeg overgiver i jeres hænder, skal undgælde, sjæl for sjæl.“+
25 Så snart man var færdig med at bringe brændofferet, sagde Jeʹhu til løberne og adjudanterne: „Gå ind, slå dem ihjel! Lad ikke nogen slippe ud.“+ Løberne og adjudanterne+ slog dem så ihjel med sværdets æg og kastede dem ud, og de gik så langt som til ba’alshusets by.
26 Derpå tog de de hellige støtter*+ ud af ba’alshuset og brændte+ dem.*
27 De rev desuden Baʹals hellige støtte ned,+ og de rev Baʹals hus+ ned og gjorde det til nødtørftssteder,+ [og det er de] den dag i dag.
28 Således tilintetgjorde Jeʹhu Baʹal i Israel.
29 Kun Jeroʹboams,+ Neʹbats søns, synder, dem hvormed han havde fået Israel til at synde,+ vendte Jeʹhu sig ikke bort fra at følge, nemlig guldkalvene,+ den i Beʹtel og den i Dan.+
30 Jehova sagde derfor til Jeʹhu: „Fordi du har handlet vel ved at gøre hvad der er ret i mine øjne,+ [og] du har handlet med Aʹkabs hus efter alt hvad der var i mit hjerte,+ skal dine sønner sidde på Israels trone indtil fjerde generation.“+
31 Men Jeʹhu tog ikke vare på at vandre efter Jehovas, Israels Guds, lov af hele sit hjerte.+ Han vendte sig ikke bort fra Jeroʹboams synder, dem hvormed han havde fået Israel til at synde.+
32 I de dage begyndte Jehova at skære stykke for stykke af Israel, og Haʹzael+ slog dem i hele Israels område,
33 fra Jordan mod solens opgang, hele Giʹleads land,+ tilhørende gaditterne+ og rubenitterne+ og manassitterne,+ fra Aʹroer+ ved Arʹnons Regnflodsdal, både Giʹlead og Baʹsan.+
34 Men resten af Jeʹhus historie og alt hvad han gjorde og alle hans store bedrifter, om det står der jo skrevet i bogen+ med Israels kongers historie.
35 Derpå lagde Jeʹhu sig til hvile hos sine fædre,+ og man begravede ham i Samaʹria, og hans søn Jehoʹahaz+ blev konge i hans sted.
36 Og de dage hvori Jeʹhu regerede over Israel i Samaʹria udgjorde otteogtyve år.
Fodnoter
^ „Akabs formyndere“, M; LXX: „Akabs sønners plejefædre“.
^ El.: „uskyldige“.
^ El.: „Hyrdernes Bet-Eked“.
^ „for at høre hvordan det står til med . . . sønner“. Ordr.: „angående (med henblik på) . . . sønners fred (velfærd)“.
^ El.: „Bet-Ekeds cisterne“.
^ El.: „og se at jeg ikke tåler nogen rivaliseren med Jehova“.
^ „de“, M; LXXSy: „han“.
^ El.: „ydede hellig tjeneste for“. Ordr.: „tjente“. Hebr.: ‛avadhʹ.
^ Ordr.: „fyldt, mund til mund“. Måske betyder udtrykket „tætpakket“.
^ „firs“, MLXXVg; Sy: „tre hundrede og firs“; LXXLagardeItLg: „tre tusind“.
^ „de hellige støtter“, M; LXXSyVg: „den hellige støtte“. Måske „den hellige pæl“ el. „asjeren“.
^ Ordr.: „den“, fem., dvs. hver enkelt hellig støtte.
