2. Kongebog 11:1-21
11 Da Ahazʹjas+ moder Atalʹja+ så at hendes søn var død, tog hun og udryddede alle af kongelig æt.+
2 Men kong Joʹrams datter Josjeʹba,+ Ahazʹjas søster, tog Ahazʹjas søn Joʹasj*+ og stjal ham blandt kongesønnerne som skulle lide døden, både ham og hans amme, [og bragte ham] ind i sengekammeret, og de* holdt ham skjult+ for Atalʹja, så han ikke led døden.
3 Han var således gemt hos hende i Jehovas hus i seks år, mens Atalʹja regerede over landet.+
4 Og i det syvende år sendte Joʹjada+ bud og lod hundredførerne for den kariske+ livvagt og for løberne+ hente og bringe til sig i Jehovas hus, og han sluttede pagt+ med dem og lod dem sværge+ i Jehovas hus, hvorpå han viste dem kongens søn.
5 Derpå gav han dem følgende befaling: „Dette skal I gøre: En tredjedel af jer kommer ind på sabbatten og holder vagt ved kongens hus,+
6 og en tredjedel ved Grundvoldsporten,*+ og en tredjedel ved porten bag løberne. Og I skal holde vagt ved huset+ på skift.
7 Og der er to delinger af jer som alle går ud på sabbatten, og de skal holde vagt over kongen ved Jehovas hus.
8 Og I skal slå ring omkring kongen, hver med våben i hånd, og enhver som går ind mellem rækkerne skal lide døden. Og I skal blive hos kongen når han går ud og når han går ind.“
9 Så gjorde hundredførerne+ nøjagtig som præsten Joʹjada havde befalet dem, og tog hver deres mænd som kom ind på sabbatten, sammen med dem som gik ud på sabbatten,+ og gik ind til præsten Joʹjada.
10 Derpå gav præsten hundredførerne de spyd og rundskjolde som havde tilhørt kong David og som var i Jehovas hus.+
11 Og løberne+ stod, hver med våben i hånd, fra højre side af huset* over til venstre side af huset,* ved alteret+ og ved huset, hele vejen rundt om kongen.
12 Så førte han kongens søn+ ud og satte diademet+ og Vidnesbyrdet+ på ham, og de* gjorde ham til konge+ og salvede ham.+ Derpå klappede de i hænderne+ og sagde: „Kongen leve!“+
13 Da Atalʹja hørte lyden af folket der løb af sted, gik hun straks ind til folket i Jehovas hus.+
14 Hun så da, og se, kongen stod ved søjlen,+ som det var skik, og øversterne og [de der havde] trompeterne*+ var hos kongen, mens hele landets befolkning frydede sig+ og der blæstes i trompeterne. Da sønderrev Atalʹja+ sine klæder og råbte: „Sammensværgelse! Sammensværgelse!“+
15 Men præsten Joʹjada gav hundredførerne, dem som var sat over kampstyrkerne,+ befaling og sagde til dem: „Før hende ud fra rækkerne; og lad enhver som følger efter hende dø* for sværdet!“+ For præsten havde sagt: „Lad hende ikke lide døden i Jehovas hus.“
16 Så lagde de hånd på hende, og da hun kom til vejen ved hesteindgangen+ til kongens hus,+ lod man hende lide døden dér.+
17 Derpå sluttede Joʹjada pagten+ mellem Jehova+ og kongen+ og folket om at de skulle være Jehovas folk; og også mellem kongen og folket.+
18 Derpå gik hele landets befolkning til Baʹals hus og rev hans altre ned;+ og hans billeder knuste de fuldstændigt,+ og ba’alspræsten Matʹtan+ dræbte de foran altrene.+
Så satte præsten tilsynsmænd* over Jehovas hus.+
19 Derpå tog han hundredførerne og den kariske livvagt+ og løberne+ og hele landets befolkning, og de førte kongen ned fra Jehovas hus, og de kom til kongens hus ad vejen gennem løbernes port;+ derpå satte han sig på kongernes trone.+
20 Da frydede hele landets befolkning sig;+ og byen havde ro, og Atalʹja havde de ladet lide døden for sværdet ved kongens hus.*+
21 Joʹasj*+ var syv år gammel da han blev konge.+
Fodnoter
^ „de“, M; LXXSyVg: „hun“.
^ Ordr.: „fra husets højre skulder“, dvs. sydsiden når man stod med ansigtet mod øst.
^ Ordr.: „til husets venstre skulder“, dvs. nordsiden når man stod med ansigtet mod øst.
^ „de“, MSyVg; LXX: „han“.
^ El.: „og de lige trompeter“. Hebr.: wehachatsotserōthʹ; ikke det krumme dyrehorn, sjōfarʹ. Se 4Mo 10:2, fdn.
^ „lad . . . dø“. På hebr. er verbalformen en infinitivus absolutus, som ikke har relation til nogen tid el. person.
^ Hebr.: pequddōthʹ, plur., af pequddahʹ, der betegner den handling at føre tilsyn, et tilsynshverv, er her oversat med „tilsynsmænd“, de personer der udfører hvervet.
^ I MLXX slutter kap. 11 her.
^ Betyder „Jehova er stærk“, „Jehova har skænket“. Hebr.: Jehō’asjʹ.
