2. Kongebog 12:1-21
12 Det var i Jeʹhus+ syvende år at Joʹasj+ blev konge, og han regerede i fyrre år i Jerusalem, og hans moders navn var Zibʹja; [hun var] fra Beʹer-Sjeʹba.
2 Joʹasj gjorde hvad der var ret i Jehovas øjne så længe præsten Joʹjada underviste ham.+
3 Kun offerhøjene forsvandt ikke.+ Folket bragte stadig slagtofre og røgofre på offerhøjene.
4 Joʹasj sagde så til præsterne:+ „Alle pengene* fra helliggaverne+ som bringes til Jehovas hus:+ de penge som hver enkelt ansættes til,*+ de penge [som indkommer] for sjæle efter hvad de vurderes til,+ alle de penge som det opkommer i den enkeltes hjerte at bringe til Jehovas hus,+
5 skal præsterne tage imod, hver især fra dem han kender,+ og lad dem så reparere revnerne i huset hvor som helst der findes revner.“+
6 Men i kong Joʹasj’ treogtyvende år havde præsterne endnu ikke repareret revnerne i huset.+
7 Da tilkaldte kong Joʹasj præsten Joʹjada+ og de [andre] præster og sagde til dem: „Hvorfor reparerer I ikke revnerne i huset? Tag derfor ikke imod flere penge af dem I kender, men giv dem til [reparation af] revnerne i huset.“+
8 Da gik præsterne ind på ikke at modtage flere penge af folket og heller ikke at skulle reparere revnerne i huset.
9 Præsten Joʹjada tog så en kiste*+ og borede et hul i dens låg og satte den ved siden af alteret, til højre når man går ind i Jehovas hus, og dér lagde præsterne, dørvogterne,*+ alle de penge+ som blev bragt til Jehovas hus.
10 Og så snart de så at der var mange penge i kisten, kom kongens sekretær+ og ypperstepræsten,* og de penge som fandtes i Jehovas hus bandt de [i poser] og talte.+
11 Og de overdrog de penge som var blevet talt op, til dem som skulle udføre arbejdet,+ dem der var sat som tilsynsmænd over Jehovas hus. De udbetalte dem så til håndværkerne der kunne arbejde i tømmer og bygningsfolkene som arbejdede på Jehovas hus,
12 og til murerne og til stenhuggerne+ og til at købe tømmer og tilhuggede sten for, til reparation af revnerne i Jehovas hus og til alle udgifter på huset med henblik på dets reparation.
13 Der blev dog ikke lavet sølvbækkener, lyseslukkere,+ skåle,+ trompeter,+ nogen som helst slags guldredskaber eller sølvredskaber til Jehovas hus for de penge der blev bragt til Jehovas hus;+
14 men man gav dem til dem der udførte arbejdet, og de reparerede Jehovas hus for dem.+
15 Og man forlangte ikke regnskab+ af de mænd til hvem man overdrog pengene så de kunne give dem til dem der udførte arbejdet,+ for de handlede på tro og love.+
16 Pengene for skyldofferet+ og pengene for syndofferet blev ikke bragt til Jehovas hus. De skulle være præsternes.+
17 Det var på det tidspunkt kong Haʹzael+ af Aʹram drog op og førte krig mod Gat+ og indtog den. Derpå rettede Haʹzael sit ansigt+ mod Jerusalem for at drage derop.+
18 Kong Joʹasj af Juda tog da alle helliggaverne+ som hans forfædre, kongerne Joʹsafat, Joʹram og Ahazʹja af Juda, havde helliget, og sine egne helliggaver og alt det guld der fandtes i skatkamrene i Jehovas hus og kongens hus, og sendte+ det til kong Haʹzael af Aʹram. Han drog da bort fra Jerusalem.
19 Men resten af Joʹasj’ historie og alt hvad han gjorde, om det står der jo skrevet i bogen+ med Judas kongers historie.
20 Hans tjenere+ rejste sig imidlertid og dannede en sammensværgelse+ og slog Joʹasj ihjel i Milʹlos*+ hus,+ [ved vejen] som går ned til Silʹla.
21 Det var i øvrigt hans tjenere Joʹzakar,* Sjimʹats søn, og Joʹzabad,+ Sjoʹmers søn, der slog ham ihjel, og således døde han. Derpå begravede man ham hos hans fædre i Davidsbyen, og hans søn Amazʹja+ blev konge i hans sted.
Fodnoter
^ Ordr.: „(Alt) sølv“. Hebr.: kæʹsæf.
^ Ved en korrektion af M i overensstemmelse med LXX; M: „sølvet fra enhver der går forbi“.
^ Ordr.: „vogtere af tærskelen“.
^ Ordr.: „og den store (største) præst“. Hebr.: wehakkohenʹ haggadhōlʹ.
^ El.: „Voldens“. Hebr.: millo’ʹ.
