2. Kongebog 15:1-38

15  I kong Jeroʹboam af Israels syvogtyvende år blev Azarʹja,+ kong Amazʹja+ af Judas søn, konge.  Han var seksten år gammel da han blev konge, og han regerede i tooghalvtreds år i Jerusalem.+ Og hans moders navn var Jekolʹja;* [hun var] fra Jerusalem.  Han gjorde hvad der var ret i Jehovas øjne, nøjagtig som hans fader Amazʹja havde gjort.+  Kun offerhøjene forsvandt ikke,+ idet folket stadig bragte slagtofre og røgofre på offerhøjene.+  Siden ramte Jehova kongen+ så han var spedalsk+ til sin dødsdag; han blev derfor i et hus hvor han var fritaget for alle embedspligter,+ mens kongens søn Joʹtam+ stod for huset og dømte+ landets folk.*  Men resten af Azarʹjas* historie og alt hvad han gjorde, om det står der jo skrevet i bogen+ med Judas kongers historie.  Så lagde Azarʹja sig til hvile hos sine fædre,+ og man begravede ham hos hans fædre i Davidsbyen, og hans søn Joʹtam blev konge i hans sted.+  I kong Azarʹja+ af Judas otteogtredivte år blev Zekarʹja,*+ Jeroʹboams søn, konge over Israel i Samaʹria og var det i seks måneder.  Og han gjorde hvad der var ondt i Jehovas øjne, sådan som hans forfædre havde gjort.+ Han veg ikke fra Jeroʹboams,+ Neʹbats søns, synder, dem hvormed han havde fået Israel til at synde.+ 10  Så dannede Sjalʹlum, Jaʹbesj’ søn, en sammensværgelse+ mod ham og huggede+ ham ned i Jibʹleam*+ og lod ham dø, hvorpå han blev konge i hans sted. 11  Men resten af Zekarʹjas historie, se, derom står der skrevet i bogen+ med Israels kongers historie. 12  Dette var det ord+ som Jehova havde talt til Jeʹhu:+ „Dine sønner+ skal sidde på Israels trone indtil fjerde generation.“ Og således skete det.+ 13  Sjalʹlum, Jaʹbesj’ søn, blev konge i kong Uzziʹja*+ af Judas niogtredivte år, og han regerede i en hel månemåned* i Samaʹria.+ 14  Så drog Meʹnahem,+ Gaʹdis søn, op fra Tirʹza+ og kom til Samaʹria og huggede Sjalʹlum,+ Jaʹbesj’ søn, ned i Samaʹria og lod ham dø, hvorpå han blev konge i hans sted. 15  Men resten af Sjalʹlums historie og den sammensværgelse+ han dannede, se, derom står der skrevet i bogen med Israels kongers historie. 16  Det var på det tidspunkt at Meʹnahem ud fra Tirʹza slog Tifʹsa og alt hvad der var deri samt dens område, fordi den ikke havde åbnet [portene];* så han slog den. Alle dens gravide kvinder sprættede han op.+ 17  I kong Azarʹja* af Judas niogtredivte+ år blev Meʹnahem, Gaʹdis søn, konge over Israel i Samaʹria, og var det i ti år. 18  Og han gjorde hvad der var ondt i Jehovas øjne.+ Han veg ikke i alle sine dage fra Jeroʹboams,+ Neʹbats søns, synder, dem hvormed han havde fået Israel til at synde.+ 19  Pul,+ Assyriens+ konge, trængte ind i landet. Meʹnahem gav+ så Pul et tusind talenter sølv+ for at dennes hånd kunne være med ham og lade hans egen hånd få et fast greb om kongedømmet.+ 20  Meʹnahem opkrævede da sølvet hos Israel, hos alle velstillede mænd,+ til at give Assyriens konge, halvtreds sekel* sølv fra hver mand. Da vendte Assyriens konge om, og han blev ikke dér i landet. 21  Men resten af Meʹnahems+ historie og alt hvad han gjorde, om det står der jo skrevet i bogen+ med Israels kongers historie. 22  Derpå lagde Meʹnahem sig til hvile hos sine fædre, og hans søn Pekaʹja+ blev konge i hans sted. 23  I kong Azarʹja af Judas halvtredsindstyvende år blev Pekaʹja, Meʹnahems søn, konge over Israel i Samaʹria og var det i to+ år. 24  Og han gjorde hvad der var ondt i Jehovas øjne.+ Han veg ikke fra Jeroʹboams,+ Neʹbats søns, synder, dem hvormed han havde fået Israel til at synde.+ 25  Så dannede hans adjudant+ Peʹka,+ Remalʹjas* søn, en sammensværgelse+ imod ham og huggede ham ned i Samaʹria, i tårnborgen i kongens hus,+ tillige med Arʹgob og Arʹje, og med ham var der halvtreds mand af Giʹleads sønner.* Han lod ham således dø og blev konge i hans sted. 26  Men resten af Pekaʹjas historie og alt hvad han gjorde, se, derom står der skrevet i bogen+ med Israels kongers historie. 27  I kong Azarʹja af Judas tooghalvtredsindstyvende år blev Peʹka,+ Remalʹjas søn,+ konge over Israel i Samaʹria og var det i tyve år. 28  Og han gjorde hvad der var ondt i Jehovas øjne.+ Han veg ikke fra Jeroʹboams,+ Neʹbats søns, synder, dem hvormed han havde fået Israel til at synde.+ 29  I kong Peʹka af Israels dage kom Assyriens konge+ Tigʹlat-Pileʹser+ og tog Ijʹjon,+ Aʹbel-Bet-Maʹaka,+ Janoʹa, Keʹdesj,+ Haʹzor,+ Giʹlead+ og Galilæʹa,*+ hele Nafʹtalis+ land, og førte [befolkningen] i landflygtighed til Assyrien.+ 30  Da dannede Hosjeʹa,+ Eʹlas søn, en sammensværgelse+ mod Peʹka, Remalʹjas søn, og huggede ham ned+ og lod ham dø, hvorpå han blev konge i hans sted i Uzziʹjas* søn Joʹtams+ tyvende år. 31  Men resten af Peʹkas historie og alt hvad han gjorde, se, derom står der skrevet i bogen+ med Israels kongers historie. 32  I Remalʹjas søn kong Peʹka af Israels andet år blev kong Uzziʹja+ af Judas søn Joʹtam+ konge. 33  Han var femogtyve år gammel da han blev konge, og han regerede i seksten år i Jerusalem, og hans moders navn var Jeruʹsja; [hun var] en datter af Zaʹdok.+ 34  Han gjorde hvad der var ret i Jehovas øjne.+ Han handlede nøjagtig som hans fader Uzziʹja havde gjort.+ 35  Kun offerhøjene forsvandt ikke, idet folket stadig bragte slagtofre og røgofre på offerhøjene.+ Det var ham der byggede den øvre port til Jehovas hus.+ 36  Men resten af Joʹtams historie, det han gjorde, om det står der jo skrevet i bogen med Judas kongers historie.+ 37  I de dage begyndte Jehova at sende+ kong Reʹzin+ af Aʹram og Peʹka,+ Remalʹjas søn, mod Juda. 38  Så lagde Joʹtam sig til hvile hos sine fædre, og man begravede ham hos hans fædre i hans forfader Davids by,+ og hans søn Aʹkaz+ blev konge i hans sted.

Fodnoter

Betyder „Jehova har kunnet“. Hebr.: Jekhåljaʹhu.
landets folk“. Hebr.: ‛am ha’aʹræts. Se 1Mo 23:7, fdn.
Azarja betyder „Jehova har hjulpet“. Hebr.: ‛Azarjaʹhu. I v. 13; 2Kr 26:1-23; Es 6:1; Zak 14:5: „Uzzija“.
Betyder „Jehova har husket“. Hebr.: Zekharjaʹhu.
„i Jibleam“, LXXLagarde; M: „foran folket“; Vg: „offentligt“.
Betyder „Jehova er min styrke“. Hebr.: ‛Uzījahʹ. I v. 1: „Azarja“. Se v. 6, fdn.
Ordr.: „en månemåned af dage“.
„fordi de ikke åbnede (porten) for ham“, LXXSyVg.
„Azarja“. Hebr.: ‛Azarjahʹ; i v. 13: „Uzzija“. Se v. 6, fdn.
Se Till. 8A.
Remalja betyder „Jehova har prydet“. Hebr.: Remaljaʹhu.
Ved en tekstrettelse; M: „gileaditters sønner“.
Ordr. med bestemt artikel. Hebr.: hagGalīʹlah; gr.: tēn Galilaiʹan; lat.: Galileʹam. Se Jos 20:7, fdn. til „Galilæa“.
„Azarja“ i v. 1.