2. Kongebog 16:1-20
16 I Remalʹjas søn Peʹkas syttende år blev Aʹkaz,+ kong Joʹtam af Judas søn, konge.
2 Aʹkaz var tyve år gammel da han blev konge, og han regerede i seksten år i Jerusalem; men han gjorde ikke hvad der var ret i Jehova sin Guds øjne som sin forfader David.+
3 Han vandrede derimod i Israels kongers spor+ og lod endog sin søn gå gennem ilden,+ i lighed med de vederstyggeligheder+ der øvedes af nationerne som Jehova havde drevet bort foran Israels sønner.
4 Han bragte desuden slagtofre og røgofre på offerhøjene+ og på bakkerne+ og under hvert frodigt træ.+
5 Dengang drog kong Reʹzin+ af Aʹram og Remalʹjas søn, kong Peʹka+ af Israel, op mod Jerusalem for at føre krig, og de belejrede Aʹkaz, men var ikke i stand til at kæmpe.+
6 På den tid gav kong Reʹzin af Aʹram Eʹlat+ tilbage til Eʹdom, hvorpå han fordrev jøderne fra Eʹlat; og edomitterne* kom til Eʹlat, og de bor der den dag i dag.
7 Aʹkaz sendte da sendebud til Assyriens konge, Tigʹlat-Pileʹser,+ idet han sagde: „Jeg er din tjener+ og din søn. Kom op og frels+ mig fra Aʹrams konge og Israels konge, der rejser sig mod mig.“
8 Derpå tog Aʹkaz sølvet og guldet som fandtes i Jehovas hus og i skatkamrene i kongens hus,+ og sendte det til Assyriens konge som bestikkelse.+
9 Da hørte Assyriens konge på ham, og Assyriens konge drog op mod Damaskus+ og erobrede den+ og førte [indbyggerne] i landflygtighed til Kir,+ og Reʹzin+ lod han lide døden.
10 Kong Aʹkaz+ rejste derpå hen for at møde Assyriens konge, Tigʹlat-Pileʹser,+ i Damaskus, og han så da det alter+ som var i Damaskus. Derfor sendte kong Aʹkaz præsten Uriʹja en tegning* af alteret og en model af dets konstruktion i alle detaljer.+
11 Derpå byggede præsten Uriʹja+ alteret.+ I overensstemmelse med alt hvad kong Aʹkaz havde sendt bud om fra Damaskus, sådan gjorde præsten Uriʹja, inden kong Aʹkaz kom fra Damaskus.
12 Da kongen ankom fra Damaskus, så han alteret; kongen gik da hen til alteret+ og ofrede på det.+
13 Og han bragte sit brændoffer+ og sit kornoffer+ som røgoffer+ og udgød sit drikoffer+ og stænkede blodet af sine fællesskabsofre på alteret.
14 Men kobberalteret+ som stod foran Jehova, bragte han hen fra [dets plads] foran huset, mellem sit alter og Jehovas hus,+ og anbragte det på nordsiden af alteret.
15 Kong Aʹkaz gav derpå præsten Uriʹja+ følgende påbud: „Morgenbrændofferet skal du bringe som røgoffer på det store alter;+ ligeså aftenkornofferet+ og kongens brændoffer+ og hans kornoffer og det brændoffer som er for hele folket i landet, samt deres kornoffer og deres drikofre; og alt blodet fra brændofrene og alt blodet fra slagtofrene skal du stænke på det. Men kobberalteret er noget jeg vil tage op til overvejelse.“
16 Så gjorde præsten Uriʹja+ nøjagtig som kong Aʹkaz havde påbudt.+
17 Aʹkaz skar+ endvidere sidestykkerne+ på vognene+ i stykker og fjernede bækkenerne som var på dem,+ og havet+ tog han ned fra kobberokserne+ som stod under det og anbragte det på en brolægning af sten,
18 og overdækningen til sabbatten som man havde bygget ved huset, samt kongens ydre indgang, flyttede han fra Jehovas hus, [alt sammen] på grund af Assyriens konge.
19 Men resten af Aʹkaz’ historie, hvad han gjorde, om det står der jo skrevet i bogen+ med Judas kongers historie.
20 Så lagde Aʹkaz sig til hvile hos sine fædre, og han blev begravet hos sine fædre i Davidsbyen,+ hvorpå hans søn Ezekiʹas*+ blev konge i hans sted.
Fodnoter
^ Der skal øjensynlig læses „Edom . . . edomitterne“ i stedet for „Aram . . . aramæerne“.
^ El.: „en efterligning (afbildning)“.
^ Betyder „Jehova styrker“. Hebr.: Chizqījaʹhu.
