2. Kongebog 17:1-41
17 I kong Aʹkaz af Judas tolvte år blev Hosjeʹa,+ Eʹlas søn, konge over Israel i Samaʹria+ og var det i ni år.
2 Han gjorde hvad der var ondt i Jehovas øjne, blot ikke som Israels konger der var før ham.+
3 Det var mod ham Assyriens+ konge Salmanasʹsar+ drog op, hvorpå Hosjeʹa blev hans tjener og betalte tribut+ til ham.
4 Men da Assyriens konge opdagede at Hosjeʹa var med i en sammensværgelse,+ idet han havde sendt sendebud til kong So af Ægypten+ og ikke havde bragt Assyriens konge tribut som i de foregående år, anholdt Assyriens konge ham og lod ham være indespærret i arresthuset.+
5 Og Assyriens konge drog op mod hele landet, og han drog op mod Samaʹria og belejrede+ den i tre år.
6 I Hosjeʹas niende år indtog Assyriens konge Samaʹria+ og førte Israel i landflygtighed+ til Assyrien og lod dem bosætte sig i Haʹla+ og Haʹbor ved floden Goʹzan+ og i medernes byer.+
7 Således gik det fordi Israels sønner havde syndet+ mod Jehova deres Gud, som havde ført dem op fra Ægyptens land, fra [trældom] under Faraos, Ægyptens konges,+ hånd, og [fordi] de gav sig til at frygte andre guder;+
8 og de vandrede efter de forskrifter+ man havde i de nationer som Jehova havde drevet bort foran Israels sønner, og [efter de forskrifter] som Israels konger havde lavet;
9 og Israels sønner gav sig således i lag med ting som ikke var rigtige over for Jehova deres Gud,+ og byggede sig offerhøje+ i alle deres byer, [alle steder] lige fra tårne+ for vagtmænd til befæstede byer,
10 og de opstillede hellige støtter+ og hellige pæle+ på hver høj bakke+ og under hvert frodigt træ,+
11 og dér, på alle offerhøjene, bragte de røgofre ligesom de nationer+ Jehova havde drevet i landflygtighed foran dem, og de gjorde alle disse onde ting og krænkede+ således Jehova.
12 De dyrkede* desuden deres uhumske guder,+ om hvilke Jehova havde sagt til dem: „I må ikke gøre dette;“+
13 og Jehova blev ved med at advare+ Israel+ og Juda+ ved alle sine profeter+ [og] hver seer+ idet han sagde: „Vend om fra jeres onde veje+ og hold mine bud,+ mine forskrifter,+ i overensstemmelse med hele den lov+ som jeg gav jeres forfædre+ påbud om og som jeg sendte til jer ved mine tjenere profeterne.“+
14 De ville dog ikke høre, men gjorde deres nakker stive+ ligesom deres forfædre, der ikke troede+ på Jehova deres Gud.
15 De afviste desuden hans forordninger og den pagt+ som han havde sluttet med deres forfædre, og de formaninger*+ som han havde advaret dem med, og de vandrede efter de tomme guder+ og blev selv tomme,+ idet de efterlignede nationerne der var rundt om dem og om hvem Jehova havde påbudt dem ikke at gøre som de.+
16 De forlod således alle Jehova deres Guds bud+ og lavede sig støbte billeder,+ to kalve,+ og lavede en hellig pæl+ og bøjede sig for hele himmelens hær+ og dyrkede Baʹal.+
17 Desuden lod de deres sønner og døtre gå gennem ilden+ og drev spådomskunst+ og tog varsler+ og solgte+ sig til at gøre hvad der er ondt i Jehovas øjne og krænkede+ ham således.
18 Derfor blev Jehova meget vred+ på Israel og fjernede dem fra sin nærhed.+ Der var ingen tilbage uden Judas stamme alene.+
19 Heller ikke Juda holdt Jehova deres Guds bud,+ men vandrede efter Israels forskrifter,+ som de havde lavet.
20 Jehova forkastede derfor hele Israels æt*+ og lod dem lide nød og gav dem i plyndringsmænds vold, indtil han havde kastet dem bort fra sig.+
21 For han rev Israel bort fra Davids hus, og de gjorde derpå Jeroʹboam, Neʹbats søn, til konge; Jeroʹboam+ vendte så Israel bort fra Jehova og fik dem til at begå en stor synd.+
22 Og Israels sønner vandrede fortsat efter alle de synder som Jeroʹboam havde øvet.+ De veg ikke fra dem
23 før Jehova fjernede Israel fra sin nærhed,+ sådan som han havde udtalt ved alle sine tjenere profeterne.+ Israel gik så i landflygtighed, bort fra deres jord, til Assyrien, [hvor de er] den dag i dag.+
24 Assyriens konge bragte derpå [folk] fra Babylon,*+ Kuʹta og Avʹva,+ Haʹmat+ og Sefarvaʹjim+ og lod dem bosætte sig i Samaʹrias byer+ i stedet for Israels sønner; og de tog så Samaʹria i besiddelse og boede i dets byer.
25 Men i begyndelsen da de boede der, frygtede+ de ikke Jehova. Derfor sendte Jehova løver+ iblandt dem, som dræbte nogle af dem.
26 Man sagde da til Assyriens konge: „De nationer som du førte i landflygtighed og lod bosætte sig i Samaʹrias byer, kender ikke den måde hvorpå landets Gud* skal dyrkes,* så han har sendt løver iblandt dem,+ og se, de bringer død over dem fordi ingen af dem kender den måde hvorpå landets Gud skal dyrkes.“
27 Da gav Assyriens konge følgende påbud: „Få en af de præster+ som I førte i landflygtighed derfra, til at rejse derhen, og han skal tage hen og bo der og undervise dem i hvordan landets Gud skal dyrkes.“
28 Der kom så en af præsterne som man havde ført i landflygtighed fra Samaʹria og bosatte sig i Beʹtel,+ og han lærte dem hvordan de skulle frygte Jehova.+
29 Hver nation lavede imidlertid sin egen gud,*+ som de satte i offerhøjenes hus som samaritanerne* havde lavet, hver nation* i de byer hvor de boede.
30 Og folkene fra Babylon lavede Sukʹkot-Beʹnot, og folkene fra Kut+ lavede Nerʹgal, og folkene fra Haʹmat lavede Asjiʹma.
31 Og avvitterne+ lavede Nibʹhaz og Tarʹtak, og sefarvitterne+ brændte deres sønner i ilden+ for Adrammeʹlek og Anammeʹlek, Sefarvaʹjims guder.
32 De frygtede desuden Jehova og gjorde nogle fra det almene folk til præster+ ved offerhøjene, og de virkede for dem i offerhøjenes hus.
33 Det var Jehova de frygtede,+ men det var deres egne guder de dyrkede+ på samme måde som de nationer man havde ført dem i landflygtighed fra.+
34 Den dag i dag følger de deres tidligere skikke.+ Ingen af dem frygtede Jehova+ og handlede efter hans* forskrifter og hans* retsbestemmelser,+ eller efter loven+ og budet+ som Jehova havde pålagt Jakobs+ sønner — ham han havde givet navnet Israel+ —
35 dengang Jehova sluttede pagt+ med dem og gav dem følgende påbud: „I må ikke frygte andre guder,+ og I må ikke bøje jer for dem eller dyrke dem* eller ofre til dem.+
36 Men Jehova, som førte jer op fra Ægyptens land med stor kraft og udrakt arm,+ ham skal I frygte+ og ham skal I bøje jer for+ og ham skal I ofre til.+
37 Og de forordninger+ og retsbestemmelser+ og den lov og det bud som han har skrevet op til jer,+ skal I tage vare på altid at følge;+ og I må ikke frygte andre guder.
38 Og den pagt som jeg har sluttet med jer, må I ikke glemme,+ og I må ikke frygte andre guder.+
39 Men det er Jehova+ jeres Gud I skal frygte, da det er ham der vil udfri jer af alle jeres fjenders hånd.“+
40 Og de adlød ikke, men fulgte deres tidligere skikke.+
41 Alle disse nationer frygtede således Jehova,+ men det var deres egne billedstøtter de dyrkede. Også deres sønner og sønnesønner gør den dag i dag som deres forfædre gjorde.
Fodnoter
^ El.: „De tjente desuden“. Hebr.: wajja‛avdhuʹ; gr.: kai elaʹtreusan, „og de ydede (deres uhumske guder) hellig tjeneste“. Se 2Mo 3:12, fdn.
^ El.: „vidnesbyrd“.
^ El.: „sæd“, „afkom“.
^ „fra Babylon“, LXXVg; hebr.: mibBavælʹ, „fra Babel“.
^ „Gud“. Hebr.: ’Ælohēʹ (konstruktform); gr.: tou theouʹ; lat.: Deʹi.
^ „den måde hvorpå . . . skal dyrkes“. El.: „(landets Guds) religion“. Hebr.: misjpatʹ, „ret“, „retsbestemmelse“, „skik“, „sædvanlig fremgangsmåde“; gr.: to kriʹma; lat.: legiʹtima.
^ „sin egen gud“ el. „sine egne guder“. Hebr.: ’ælohawʹ, plur.; gr.: theousʹ autōnʹ, plur.; lat.: deʹum suʹum, sing.
^ „samaritanerne“. Hebr.: hasjSjomeronīmʹ; eneste sted hvor dette ord forekommer i M.
^ „hver nation“. Ordr.: „nation, nation“. Hebr.: gōj, gōj, brugt distributivt ligesom først i verset.
^ M: „deres“.
^ M: „deres“.
