2. Kongebog 18:1-37

18  Det var i Eʹlas søn kong Hosjeʹa+ af Israels tredje år at kong Aʹkaz+ af Judas søn Ezekiʹas+ blev konge.  Han var femogtyve år gammel da han blev konge, og han regerede i niogtyve år i Jerusalem. Og hans moders navn var Aʹbi;* [hun var] en datter af Zekarʹja.+  Han gjorde hvad der var ret i Jehovas øjne,+ helt som hans forfader David havde gjort.+  Det var ham der fjernede offerhøjene+ og knuste de hellige støtter+ og huggede den hellige+ pæl om og slog kobberslangen+ i stykker som Moses havde lavet,+ for indtil da var Israels sønner blevet ved med at bringe røgofre+ til den, og man* kaldte den Nehusjʹtan.*+  Han stolede på Jehova, Israels Gud,+ og efter ham var der ingen som han blandt alle Judas konger,+ og heller ikke før ham.+  For han holdt sig nær til Jehova+ og veg ikke fra ham, men holdt de bud som Jehova havde pålagt Moses.+  Og Jehova var med ham.+ Han handlede med indsigt+ når som helst han drog ud; og han gjorde oprør mod Assyriens konge og tjente ham ikke.+  Han slog filistrene+ helt til Gaʹza+ og dens områder, [alt] lige fra tårne+ for vagtmænd til befæstede byer.  I kong Ezekiʹas’* fjerde år, det vil sige i Eʹlas søns, kong Hosjeʹa+ af Israels, syvende år, drog Assyriens konge Salmanasʹsar+ imidlertid op mod Samaʹria og belejrede den,+ 10  og de indtog den+ efter tre års forløb; i Ezekiʹas’ sjette år, det vil sige i kong Hosjeʹa af Israels niende år, blev Samaʹria indtaget.+ 11  Assyriens konge+ førte derpå Israel i landflygtighed+ til Assyrien og anbragte dem i Haʹla+ og i Haʹbor+ ved floden Goʹzan og i medernes byer,+ 12  fordi de ikke havde adlydt+ Jehova deres Guds røst, men havde overtrådt hans pagt,+ alt det Jehovas tjener Moses+ havde påbudt.+ De hverken hørte eller handlede derefter. 13  Og i kong Ezekiʹas’ fjortende år drog Assyriens+ konge Sanʹkerib+ op mod alle Judas befæstede byer og erobrede dem. 14  Da sendte kong Ezekiʹas af Juda bud til Assyriens konge ved Laʹkisj og sagde: „Jeg har syndet. Træk dig tilbage fra mig. Det du forlanger af mig vil jeg bære.“+ Så pålagde Assyriens konge kong Ezekiʹas af Juda [at betale] tre hundrede talenter* sølv+ og tredive talenter guld. 15  Da afleverede Ezekiʹas alt sølvet der fandtes i Jehovas hus+ og i skatkamrene i kongens hus.+ 16  På det tidspunkt huggede Ezekiʹas dørene til Jehovas tempel*+ af, og dørstolperne som kong Ezekiʹas af Juda havde overtrukket,+ og afleverede dem til Assyriens konge. 17  Siden sendte Assyriens konge+ Tarʹtan*+ og Rabsaʹris* og Rabsjaʹke*+ fra Laʹkisj+ til kong Ezekiʹas i Jerusalem med en anselig kampstyrke, og de drog op og kom til Jerusalem. Da de drog op, kom de og gjorde holdt ved den øvre dams vandledning,+ den som er ved landevejen til vaskerimandens mark.+ 18  Da de kaldte på kongen, kom Elʹjakim,+ Hilkiʹjas* søn, som forestod huset, ud til dem sammen med statsskriveren Sjebʹna+ og kansleren Joʹa, Aʹsafs søn. 19  Rabsjaʹke+ sagde da til dem: „Sig venligst til Ezekiʹas: ’Således har den store konge,+ Assyriens konge, sagt: „Hvad er det for en forhåbning du har sat din lid til?+ 20  Du har sagt (men det er kun læbers ord): ’[Jeg ved] råd+ og [har] styrke til krig.’ Hvem har du da sat din lid til, siden du har gjort oprør+ mod mig? 21  Se nu, du har sat din lid til Ægypten,+ denne knækkede rørkæp af en stok,+ som vil trænge ind i og gennembore håndfladen på enhver som støtter sig til den. Sådan er Farao,+ Ægyptens konge, over for alle som sætter deres lid til ham. 22  Og hvis I siger til mig: ’Det er Jehova+ vor Gud vi har sat vor lid til,’+ er det så ikke ham hvis offerhøje+ og hvis altre Ezekiʹas+ har fjernet, mens han siger til Juda og Jerusalem: ’Foran det alter her bør I bøje jer i Jerusalem’?“’+ 23  Så indgå dog nu et væddemål+ med min herre, Assyriens konge, ja, lad mig give dig to tusind heste, hvis du på din side kan sætte ryttere på dem.+ 24  Hvordan skulle du kunne afvise et angreb fra bare én landshøvding blandt de ringeste af min herres tjenere,+ når du på din side sætter din lid til Ægypten med hensyn til vogne+ og rytteri?+ 25  Nu: Er det mon uden bemyndigelse fra Jehova at jeg er draget op mod dette sted for at ødelægge det? Jehova har selv sagt til mig:+ ’Drag op imod dette land og ødelæg det.’“ 26  Da sagde Elʹjakim,+ Hilkiʹjas søn, og Sjebʹna+ og Joʹa+ til Rabsjaʹke:+ „Tal dog aramaisk*+ til dine tjenere, for det forstår vi;* men tal ikke med os på jødernes sprog*+ mens folkene som er på muren hører det.“* 27  Men Rabsjaʹke sagde til dem: „Er det til din herre og til dig at min herre har sendt mig for at sige disse ord? Er det ikke til de mænd som sidder på muren, som skal komme til at æde deres egne ekskrementer+ og drikke deres egen urin sammen med jer?“+ 28  Og Rabsjaʹke blev stående og råbte med høj røst på jødernes sprog,+ idet han talte og sagde: „Hør den store konges,+ Assyriens konges, ord. 29  Således har kongen sagt: ’Lad ikke Ezekiʹas bedrage jer, for han kan ikke udfri jer af min hånd.+ 30  Og lad ikke Ezekiʹas få jer til at sætte jeres lid til Jehova+ når han siger: „Jehova vil helt sikkert udfri+ os, og denne by vil ikke blive givet i Assyriens konges hånd.“+ 31  Hør ikke på Ezekiʹas, for således har Assyriens konge sagt: „Overgiv jer til mig* og kom ud til mig, og spis, hver af sin egen vinstok og hver af sit eget figentræ,+ og drik vand, hver af sin egen cisterne,+ 32  indtil jeg kommer og tager jer med til et land ligesom jeres eget land,+ et land med korn og ny vin, et land med brød+ og vingårde,+ et land med olivenolietræer og honning;+ ja, bliv i live og dø ikke. Og hør ikke på Ezekiʹas, for han forleder jer ved at sige: ’Jehova vil udfri os.’+ 33  Har nogen af nationernes guder nogen sinde udfriet sit land af Assyriens konges hånd?+ 34  Hvor er Haʹmats+ og Arʹpads+ guder? Hvor er Sefarvaʹjims,+ Heʹnas+ og Ivʹvas+ guder? Har de mon udfriet Samaʹria af min hånd?+ 35  Hvem er der blandt alle landenes guder som har udfriet deres land af min hånd,+ så Jehova skulle kunne udfri Jerusalem af min hånd?“’“+ 36  Folkene forholdt sig imidlertid tavse+ og svarede ham ikke et ord,+ for kongens påbud lød: „I må ikke svare ham.“+ 37  Og Elʹjakim,+ Hilkiʹjas søn, som forestod huset, og statsskriveren Sjebʹna+ og kansleren Joʹa,+ Aʹsafs søn, kom til Ezekiʹas med sønderrevne klæder+ og fortalte ham Rabsjaʹkes ord.

Fodnoter

„Abi“ (kort form af Abija), MVg; i 2Kr 29:1: „Abija“; gr.: Aʹbou.
Ordr.: „han“.
El.: „kobberslangeguden“.
„Ezekias’“. Hebr.: Chizqījaʹhu, som i 16:20.
Se Till. 8A.
„tempel“. Hebr.: hēkhalʹ; gr.: naouʹ; lat.: temʹpli. Jf. 20:18, fdn.; Mt 23:16, fdn.
El.: „hærføreren“.
El.: „overhofmesteren“.
El.: „overmundskænken“.
Hilkija betyder „min andel er Jehova“. Hebr.: Chilqījaʹhu.
„aramaisk“. Hebr.: ’aramīthʹ; første sted hvor dette ord forekommer. Se Ezr 4:7; Es 36:11; Da 2:4.
Ordr.: „for hørere [er] vi“.
„(med os) på jødernes sprog“. El.: „jødisk (med os)“. Hebr.: jehudhīthʹ; første sted hvor dette ord forekommer.
„mens folkene . . . hører det“. Ordr.: „i folkets ører (påhør)“.
Ordr.: „Gør sammen med mig en velsignelse (dvs. hvad der bliver til velsignelse)“.