2. Kongebog 19:1-37
19 Og så snart kong Ezekiʹas+ hørte det, sønderrev han sine klæder+ og klædte sig i sæk+ og gik ind i Jehovas hus.+
2 Desuden sendte han Elʹjakim,+ som forestod huset, og statsskriveren Sjebʹna+ og præsternes ældste, klædt i sæk, til profeten Esajas,*+ Aʹmoz’ søn.+
3 Og de sagde til ham: „Således har Ezekiʹas sagt: ’Denne dag er en trængselens+ og retledningens+ og forsmædelsens+ dag, for sønnerne er kommet så langt som til livmodermunden,+ men der er ikke kraft til at føde.+
4 Måske vil Jehova din Gud høre+ alle Rabsjaʹkes ord, ham som hans herre, Assyriens konge, har sendt for at smæde+ den levende Gud, og så vil Jehova din Gud kræve ham til regnskab for de ord som han har hørt.+ Og du skal opsende en bøn+ for den rest der endnu findes.’“+
5 Da kong Ezekiʹas’ tjenere kom til Esajas,+
6 sagde Esajas til dem: „Således skal I sige til jeres herre: ’Således har Jehova sagt:+ „Vær ikke bange+ på grund af de ord som du har hørt [og] som Assyriens konges tjenere har spottet mig med.+
7 Se, jeg indgiver ham en ånd,+ og han skal høre en melding+ og vende tilbage til sit eget land; og jeg vil lade ham falde for sværdet i hans eget land.“’“+
8 Da Rabsjaʹke+ vendte tilbage, fandt han Assyriens konge i kamp mod Libʹna,+ for han havde hørt at han var brudt op fra Laʹkisj.+
9 Og han hørte at det blev sagt om Tirhaʹka, Ætiopiens* konge: „Se, han er draget ud for at kæmpe imod dig.“ Han sendte derfor igen sendebud+ til Ezekiʹas idet han sagde:
10 „Således skal I sige til Ezekiʹas, Judas konge: ’Lad ikke din Gud som du stoler på, bedrage dig+ ved at sige: „Jerusalem+ vil ikke blive givet i Assyriens konges hånd.“+
11 Se! Du har selv hørt hvad Assyriens konge har gjort ved alle landene idet han har viet dem til udslettelse;+ skulle du så blive udfriet?+
12 Har guderne+ for de nationer som mine forfædre ødelagde, udfriet dem, Goʹzan,+ Kaʹran,+ Reʹzef og Eʹdens+ sønner som var i Telasʹsar?+
13 Hvor er Haʹmats+ konge og Arʹpads+ konge og byen Sefarvaʹjims konge — [eller] Heʹnas og Ivʹvas?’“+
14 Da tog Ezekiʹas brevet af sendebudenes hånd og læste det,+ og derpå gik Ezekiʹas op til Jehovas hus og bredte det ud for Jehovas ansigt.+
15 Og Ezekiʹas bad+ foran Jehova og sagde: „Jehova, Israels Gud,+ som troner på keruber,+ du alene er den [sande] Gud for alle jordens riger.+ Du er den der har frembragt himmelen+ og jorden.+
16 Bøj dit øre, Jehova, og hør.+ Lad dine øjne+ være åbne, Jehova, og se, og hør de ord som Sanʹkerib har sendt for at smæde+ den levende Gud.*
17 Det er sandt, Jehova, at Assyriens konger har afsvedet nationerne og deres lande+
18 og overgivet deres guder til ilden; for de var ikke guder,*+ men værk af menneskehænder,+ træ og sten, og derfor kunne de udrydde dem.
19 Og nu, Jehova vor Gud,+ frels os+ dog fra hans hånd, så alle jordens riger kan vide at du, Jehova, alene er Gud.“+
20 Esajas, Aʹmoz’ søn, sendte da bud til Ezekiʹas og sagde: „Således har Jehova, Israels Gud, sagt:+ ’Det du har bedt+ til mig om angående kong Sanʹkerib af Assyrien har jeg hørt.+
21 Dette er det ord som Jehova har talt imod ham:
„Jomfruen, Zions datter, ringeagter dig,+ gør nar af dig.+Bag dig ryster Jerusalems datter+ på hovedet.+
22 Hvem har du smædet+ og spottet?+Og imod hvem har du opløftet røsten+og løftet dine øjne højt?+Imod Israels Hellige!+
23 Ved dine sendebud+ har du smædet Jehova* og sagt:+’Med mine mange* stridsvogne vil jeg+stige op til bjergenes højder,+de fjerneste egne af Libanon,+og jeg vil omhugge dets høje cedre,+ dets udsøgte enebærtræer.+Og jeg vil trænge frem til dets yderste overnatningssted, dets frugthaves skov.+
24 Jeg vil udgrave [brønde] og drikke fremmed vand,og med mine fodsåler vil jeg udtørre alle Ægyptens Nilkanaler.’+
25 Har du ikke hørt det?+ Fra fjerne tider har det været det jeg ville gøre.+Fra fortids dage har jeg endog udformet det.+Nu vil jeg lade det komme.+Og du skal være [redskabet] til at lægge befæstede byer øde som ruinhobe.+
26 Og deres indbyggere vil være magtesløse;+de vil være skrækslagne og blive til skamme.+De skal blive som markens planter og grønt, sart græs,+græsset på tagene+ når det afsvides for østenvinden.+
27 Jeg ved+ jo når du sidder stille og når du går ud og når du går ind,+og når du hidser dig op imod mig;+
28 for din ophidselse imod mig+ og din brølen er nået op til mine ører.+Og jeg skal sætte min krog i din næse og mit bidsel mellem dine læber,+og jeg skal føre dig tilbage ad den vej du kom.“+
29 Og dette er tegnet for dig:+ Der bliver i dette år spist* af det der vokser op fra spildte kerner,+ og i det andet år af korn der skyder op af sig selv; men i det tredje år skal I så+ og høste, og plante vingårde og spise deres frugt.+
30 Og de undslupne af Judas hus, de der levnes,+ skal igen slå rod forneden og bære frugt foroven.+
31 En rest vil nemlig udgå fra Jerusalem,+ og undslupne fra Zions Bjerg.+ Hærstyrkers Jehovas* nidkærhed+ vil gøre dette.
32 Derfor, således har Jehova sagt om Assyriens+ konge: „Han kommer ikke ind i denne by+ eller skyder en pil+ derind, og han møder den ikke med skjold eller opkaster belejringsvold+ imod den.
33 Ad den vej han kom, vender han tilbage, og i denne by kommer han ikke ind,“ lyder Jehovas udsagn.+
34 „Og jeg vil forsvare+ denne by for at frelse den, for min egen skyld+ og for min tjener Davids skyld.“’“+
35 Og samme nat gik Jehovas engel ud og slog et hundrede og femogfirs tusind ihjel i assyrernes+ lejr.+ Da man stod op tidligt næste morgen, se, da var de alle døde kroppe.+
36 Så brød Sanʹkerib,+ Assyriens konge, op og rejste bort og vendte tilbage+ og blev i Niʹneve.+
37 Men da han engang bøjede sig i sin gud* Nisʹroks hus,+ slog hans sønner* Adrammeʹlek og Sar-Eʹzer ham ihjel med sværdet,+ og selv undslap de til landet Aʹrarat.*+ Hans søn Asarhadʹdon+ blev da konge i hans sted.
Fodnoter
^ Betyder „Jehovas frelse“. Hebr.: Jesja‛ejaʹhu; LXXVg: „Esajas“.
^ „Ætiopiens“, Vg; LXX: „ætiopiernes“; hebr.: Kusj’.
^ „den levende Gud“. Hebr.: ’Ælohīmʹ, plur., efterfulgt af chaj, „levende“, adj. i sing.; således også i v. 4.
^ El.: „ikke Gud“. Hebr.: lo’ ’ælohīmʹ; LXXVg: „ikke guder“.
^ Et af de 134 steder hvor soferim ændrede JHWH til ’Adhonajʹ. Se Till. 1B.
^ „Der bliver . . . spist“. På hebr. er verbalformen en infinitivus absolutus, som ikke har relation til nogen tid el. person.
^ „Hærstyrkers Jehovas“, MmargenLXXSyVg, mange hebr. mss. og Es 37:32. Oversættelsen følger qere (som det læses) men ikke kethib (som det skrives), idet M har vokalpunkterne for ordet „Hærstyrkers“, men ingen konsonanter.
^ „sin gud“. Hebr.: ’ælohawʹ, plur. (med pronominalsuffiks) af ’ælōʹah, majestætsflertal, brugt om den falske gud Nisrok.
^ „hans sønner“, MmargenLXXSyVg, mange hebr. mss. og Es 37:38. Qere (som det læses) men ikke kethib (som det skrives). Se v. 31, fdn.
^ „landet Ararat“, MLXXSy; Vg: „armeniernes land“.
