2. Kongebog 20:1-21
20 I de dage blev kong Ezekiʹas syg og var ved at dø.+ Så kom profeten Esajas,+ Aʹmoz’ søn, ind til ham og sagde til ham: „Således har Jehova sagt: ’Giv [de nødvendige] påbud til din husstand,+ for du skal dø og ikke leve.’“+
2 Da vendte han sit ansigt mod væggen+ og bad til Jehova+ og sagde:
3 „Åh, Jehova, husk+ dog hvordan jeg har vandret+ for dit ansigt i sandfærdighed+ og med et helt hjerte;+ og hvad der var godt i dine øjne har jeg gjort.“+ Derpå græd Ezekiʹas voldsomt.*+
4 Esajas var imidlertid ikke nået ud til den mellemste gård* før Jehovas ord kom til ham+ og lød:
5 „Vend tilbage og sig til Ezekiʹas, mit folks fører:+ ’Således har Jehova, din forfader Davids Gud,+ sagt: „Jeg har hørt+ din bøn.+ Jeg har set dine tårer.+ Se, jeg helbreder dig.+ På tredjedagen vil du gå op til Jehovas hus.+
6 Og jeg vil føje femten år til dine dage, og af Assyriens konges hånd udfrier jeg dig og denne by, og jeg vil forsvare+ denne by for min og for min tjener Davids skyld.“’“+
7 Esajas sagde videre: „I skal hente en figenkage.“+ Så hentede de den og lagde den på bylden,+ hvorpå han kom sig.+
8 Ezekiʹas sagde imidlertid til Esajas: „Hvad er tegnet+ på at Jehova vil helbrede mig og jeg skal gå op til Jehovas hus på tredjedagen?“
9 Hertil sagde Esajas: „Fra Jehova får du dette tegn+ på at Jehova vil opfylde det ord som han har talt: Skal skyggen gå ti trin* frem eller skal den gå ti trin tilbage?“
10 Da sagde Ezekiʹas:* „Det er let nok for skyggen at strække sig ti trin frem, men ikke at skyggen går ti trin tilbage.“+
11 Derpå råbte profeten Esajas til Jehova, og han lod da skyggen gå tilbage ad trinnene som den var gået ned ad på Aʹkaz’ [trappes] trin, ti trin tilbage.+
12 På den tid sendte Balʹadans søn Beʹrodak-Balʹadan,+ Babylons+ konge,* [udsendinge med] et brev+ og en gave til Ezekiʹas,* for han havde hørt at Ezekiʹas havde været syg.
13 Ezekiʹas hørte da på dem* og viste dem hele sit skatkammer,+ sølvet og guldet+ og balsamolien+ og den gode olie og sit våbenarsenal og alt hvad der fandtes i hans forrådskamre. Der var intet som Ezekiʹas ikke viste dem i sit hus og i hele sit rige.+
14 Derpå kom profeten Esajas ind til kong Ezekiʹas og sagde til ham:+ „Hvad sagde disse mænd, og hvorfra kom de til dig?“+ Da sagde Ezekiʹas: „Fra et fjernt land kom de til mig, fra Babylon.“
15 Og han sagde videre: „Hvad så de i dit hus?“ Dertil sagde Ezekiʹas: „De så alt hvad der er i mit hus. Der var intet som jeg ikke viste dem i mine forrådskamre.“+
16 Så sagde Esajas til Ezekiʹas: „Hør Jehovas ord:+
17 ’„Se! De dage kommer da alt hvad der er i dit hus+ og som dine forfædre har oplagret frem til denne dag, skal bringes til Babylon.+ Intet vil blive ladt tilbage,“+ har Jehova sagt.
18 „Og nogle af dine sønner som udgår fra dig, som du bliver fader til, vil blive taget,+ og de skal blive hofmænd+ i Babylons konges palads.“’“*+
19 Da sagde Ezekiʹas til Esajas: „Det ord fra Jehova som du har talt er godt.“+ Og han sagde videre: „Er det ikke — hvis der er fred og sandhed+ i mine dage?“+
20 Men resten af Ezekiʹas’ historie og alle hans store bedrifter, og hvordan han lavede dammen+ og vandledningen+ og førte vandet ind i byen, om det står der jo skrevet i bogen+ med Judas kongers historie.
21 Derpå lagde Ezekiʹas sig til hvile hos sine fædre,+ og hans søn Manasʹse+ blev konge i hans sted.
Fodnoter
^ „græd . . . voldsomt“. Ordr.: „græd . . . en stor gråd“.
^ „gård“, MmargenLXXSyVg; M: „by“.
^ El.: „trappetrin“. Hebr.: ma‛alōthʹ.
^ Betyder „Jehova styrker“. Hebr.: Jechizqījaʹhu. Jf. 16:20, fdn.
^ „Babylons konge“, LXX; hebr.: mælækh-Bavælʹ, „Babels konge“; lat.: rex Babylonioʹrum, „babyloniernes konge“. Det første sted hvor dette udtryk forekommer.
