2. Kongebog 22:1-20
22 Josiʹas+ var otte år gammel da han blev konge, og han regerede i enogtredive år i Jerusalem, og hans moders navn var Jediʹda; [hun var] en datter af Adaʹja fra Bozʹkat.+
2 Han gjorde hvad der var ret i Jehovas øjne+ og vandrede helt i sin forfader Davids spor,+ uden at vige til højre eller venstre.+
3 I kong Josiʹas’ attende år sendte kongen så statsskriveren* Sjaʹfan,+ en søn af Mesjulʹlams søn Azalʹja, hen til Jehovas hus idet han sagde:
4 „Gå op til ypperstepræsten* Hilkiʹja*+ og lad ham gøre de penge+ op* som er indkommet til Jehovas hus,+ dem som dørvogterne+ har indsamlet fra folket,
5 og lad dem overdrage dem til dem der skal udføre arbejdet,+ dem der er sat som tilsynsmænd i Jehovas hus, så de kan give dem videre til dem som skal udføre arbejdet, dem som er i Jehovas hus for at reparere revnerne i huset,+
6 til håndværkerne og bygningsfolkene og murerne, og til at købe tømmer for og tilhuggede sten til reparation af huset.+
7 Men der skal ikke føres regnskab med dem for de penge der overdrages dem, for de handler på tro og love.“+
8 Ypperstepræsten* Hilkiʹja+ sagde senere til statsskriveren Sjaʹfan:+ „Jeg har fundet lovbogen+ i Jehovas hus.“ Derpå gav Hilkiʹja bogen til Sjaʹfan, og han læste den.
9 Statsskriveren Sjaʹfan gik så ind til kongen og bragte kongen besked tilbage idet han sagde: „Dine tjenere har tømt de penge ud som fandtes i huset og overdraget dem til dem som udfører arbejdet, dem der er sat som tilsynsmænd i Jehovas hus.“+
10 Og statsskriveren Sjaʹfan fortalte så kongen: „Præsten Hilkiʹja har givet mig en bog.“+ Derpå læste Sjaʹfan op af den for kongen.
11 Men så snart kongen hørte lovbogens ord, sønderrev han sine klæder.+
12 Derpå gav kongen præsten Hilkiʹja og Aʹhikam,+ Sjaʹfans søn, og Akʹbor, Mikaʹjas søn, og statsskriveren Sjaʹfan og kongens tjener Asaʹja+ følgende befaling:
13 „Gå hen og rådspørg+ Jehova på mine vegne og på folkets vegne og på hele Judas vegne angående ordene i denne bog som er blevet fundet; stor er nemlig Jehovas forbitrelse,+ som er optændt imod os, fordi vore forfædre+ ikke har hørt efter ordene i denne bog og handlet efter alt hvad der står skrevet i den vedrørende os.“+
14 Derpå gik præsten Hilkiʹja og Aʹhikam, Akʹbor, Sjaʹfan og Asaʹja hen til profetinden+ Hulʹda, hustru til Sjalʹlum, søn af Harʹhas’ søn Tikʹva, den der tog vare på klæderne+ — hun boede i øvrigt i Jerusalem i den anden bydel — og talte med hende.+
15 Hun sagde da til dem: „Således har Jehova, Israels Gud, sagt:+ ’Sig til den mand som har sendt jer til mig:
16 „Således har Jehova sagt: ’Se, jeg bringer ulykke+ over dette sted og dets indbyggere,+ alle ordene+ i den bog som Judas konge har læst,+
17 eftersom de har forladt mig og bragt røgofre til andre guder+ og således krænket mig med hele deres hænders værk,+ og min forbitrelse er optændt mod dette sted og kan ikke slukkes.’“’+
18 Og til Judas konge, som har sendt jer for at rådspørge Jehova, til ham skal I sige således: ’Således har Jehova, Israels Gud, sagt: „Med hensyn til de ord som du hørte+ —
19 fordi dit hjerte+ rørtes og du ydmygede+ dig for Jehova da du hørte hvad jeg har udtalt mod dette sted og dets indbyggere: at det* skal blive noget man forfærdes over og en forbandelse,+ og du sønderrev+ dine klæder og græd foran mig, så har også jeg hørt [dine ord],“ lyder Jehovas udsagn.+
20 „Se, derfor vil jeg lade dig samles+ til dine fædre, og du vil blive bragt til din begravelsesplads* i fred,+ og dine øjne skal ikke se hele den ulykke som jeg bringer over dette sted.“’“ Derpå bragte de svaret tilbage til kongen.
Fodnoter
^ El.: „skriveren“, „sekretæren“. Hebr.: hassoferʹ.
^ Betyder „min andel er Jehova“. Hebr.: Chilqījaʹhu.
^ „gøre . . . op“, el. „gøre . . . færdige“, M; T: „tømme . . . ud“.
^ Ordr.: „Den store præst“, MLXX; lat.: ponʹtifex.
^ El.: „de“.
^ Ordr.: „dine gravsteder“. Hebr.: qivrothǣʹkha.
