2. Kongebog 23:1-37
23 Kongen sendte nu bud, og man samlede alle Judas og Jerusalems ældste hos ham.+
2 Derpå gik kongen op til Jehovas hus, og alle Judas mænd og alle Jerusalems indbyggere var med ham, og præsterne+ og profeterne og hele folket, fra den mindste til den største,+ og han oplæste+ i deres påhør alle ordene i pagtsbogen+ som man havde fundet i Jehovas hus.+
3 Og kongen stod ved søjlen,+ og han sluttede pagt+ for Jehovas ansigt om at følge+ Jehova og holde hans bud+ og vidnesbyrd*+ og forskrifter+ af hele [sit] hjerte+ og af hele [sin] sjæl,+ ved at opfylde denne pagts ord som stod skrevet i denne bog.+ Og hele folket sluttede op om pagten.+
4 Kongen gav derpå ypperstepræsten Hilkiʹja+ og underpræsterne og dørvogterne+ befaling om at alle de redskaber som var lavet til Baʹal og den hellige pæl og hele himmelens hær,+ skulle bringes ud af Jehovas tempel, hvorpå han brændte dem uden for Jerusalem på Keʹdrons+ terrasser, og støvet fra dem bragte han til Beʹtel.+
5 Og han afsatte afgudspræsterne,* som Judas konger havde indsat til at bringe røgofre på offerhøjene i Judas byer og i Jerusalems omegn, og også dem der bragte røgofre til Baʹal,+ til solen og til månen og til dyrekredsens stjernebilleder og til hele himmelens hær.+
6 Han bragte desuden den hellige pæl+ ud fra Jehovas hus, ud uden for Jerusalem, til Keʹdrons Regnflodsdal og brændte den+ i Keʹdrons Regnflodsdal og malede den til støv, hvorpå han kastede støvet fra den hen på det jævne folks begravelsesplads.+
7 Han rev derpå de huse ned som tilhørte de mandlige tempelprostituerede+ der var i Jehovas hus, hvor kvinderne vævede telthuse til den hellige pæl.
8 Han hentede endvidere alle præsterne ind fra Judas byer og gjorde offerhøjene hvor præsterne havde bragt røgofre, urene,* fra Geʹba+ til Beʹer-Sjeʹba;+ og han nedrev portenes* offerhøje som lå ved Jehoʹsjuas, byøverstens, portindgang, til venstre når man kommer ind* gennem byporten.
9 Kun kom præsterne+ ved offerhøjene ikke op til Jehovas alter i Jerusalem, men spiste usyret+ brød blandt deres brødre.
10 Og han gjorde Toʹfet,*+ som er i Hinʹnoms Sønners Dal,*+ urent, således at ingen kunne lade sin søn eller datter gå gennem ilden+ for Moʹlek.+
11 Han lod desuden hestene som Judas konger havde givet til solen, ophøre med at gå ind til Jehovas hus ved hofmanden Neʹtan-Meʹleks spiserum,+ som lå i søjlegangene, og solvognene+ brændte han i ild.
12 Og altrene som var på taget af Aʹkaz’ tagkammer,+ dem Judas konger havde lavet, og altrene+ som Manasʹse havde lavet i de to forgårde til Jehovas* hus, rev kongen ned, hvorpå han knuste dem dér* og kastede deres støv i Keʹdrons Regnflodsdal.
13 Og de offerhøje som lå over for+ Jerusalem, til højre* for Ødelæggelsens Bjerg,* dem kong Salomon+ af Israel havde bygget for Astarʹte,+ zidoniernes afskyelighed, og for Keʹmosj,+ Moʹabs afskyelighed, og for Milʹkom,+ Amʹmons sønners vederstyggelighed, gjorde kongen urene.
14 Og han knuste+ de hellige støtter og huggede de hellige pæle om og fyldte stederne hvor de stod, med menneskeknogler.
15 Også det alter som stod i Beʹtel,+ offerhøjen som Jeroʹboam,+ Neʹbats søn, havde lavet, han som havde fået Israels hus til at synde,+ også det alter og offerhøjen rev han ned. Derpå afbrændte han offerhøjen; han malede [den] til støv* og brændte den hellige pæl.
16 Da Josiʹas* vendte sig om, så han gravstederne som var dér på bjerget. Han sendte derfor bud hen og tog knoglerne fra gravene og brændte+ dem på alteret og gjorde det urent, i overensstemmelse med Jehovas* ord+ som den [sande] Guds mand havde forkyndt,+ han som havde forkyndt disse ord.
17 Derpå sagde han: „Hvad er det for en gravsten som jeg ser derovre?“ Mændene i byen sagde da til ham: „Det er den [sande] Guds mands gravsted,+ han som kom fra Juda+ og forkyndte det som du har gjort mod alteret i Beʹtel.“+
18 Da sagde han: „Lad ham ligge.+ Lad ingen forstyrre hans ben.“ Derfor lod de hans knogler være, sammen med knoglerne af den profet+ der var kommet fra Samaʹria.
19 Og alle de offerhøjes huse+ som var i Samaʹrias byer+ [og] som Israels konger+ havde lavet som en krænkelse,*+ fjernede Josiʹas også, og han gjorde med dem nøjagtig som han havde gjort i Beʹtel.+
20 Han ofrede således alle offerhøjenes præster+ som var dér, på altrene og brændte menneskeknogler på dem.+ Derpå vendte han tilbage til Jerusalem.
21 Kongen gav nu hele folket følgende befaling: „Hold påske+ for Jehova* jeres Gud, sådan som der står skrevet i denne pagtsbog.“+
22 For en påske som denne havde ikke været holdt siden dommernes dage, dem som havde dømt Israel;+ heller ikke i alle Israels kongers og Judas kongers dage.+
23 Men i kong Josiʹas’ attende år holdt man denne påske for Jehova* i Jerusalem.+
24 Også åndemedierne+ og de spåkyndige+ og teʹrafimstatuetterne*+ og de uhumske guder+ og alle de afskyelige+ ting som man så i Judas land og i Jerusalem, rensede Josiʹas ud for at kunne opfylde lovens ord+ der stod skrevet i den bog+ som præsten Hilkiʹja havde fundet i Jehovas hus.+
25 Og før ham havde der ikke været nogen konge som han, der vendte sig+ til Jehova* af hele sit hjerte og af hele sin sjæl+ og af hele sin virkekraft, i overensstemmelse med hele Mose lov; og efter ham fremstod der ingen som han.
26 Dog vendte Jehova* ikke om fra den vældige vredesglød hvormed hans vrede var blusset op mod Juda+ over alle de krænkelser som Manasʹse havde fået det til at øve.+
27 Men Jehova* sagde: „Også Juda+ vil jeg fjerne fra min nærhed,+ ligesom jeg fjernede Israel;+ og jeg vil forkaste denne by, Jerusalem, som jeg har udvalgt, og det hus hvorom jeg har sagt: ’Dér vil mit navn være.’“+
28 Men resten af Josiʹas’ historie og alt hvad han gjorde, om det står der jo skrevet i bogen+ med Judas kongers historie.
29 I hans dage drog Ægyptens konge Farao Neʹko+ op mod Assyriens* konge ved Euʹfratfloden.+ Kong Josiʹas drog da hen for at møde ham,+ men han dræbte+ [Josiʹas] ved Megidʹdo,+ så snart han så ham.
30 Så kørte hans tjenere ham død fra Megidʹdo og bragte ham til Jerusalem+ og begravede ham i hans grav. Derpå tog landets folk Josiʹas’ søn Jehoʹahaz+ og salvede ham og gjorde ham til konge i hans faders sted.
31 Jehoʹahaz+ var treogtyve år gammel da han blev konge, og han regerede i tre måneder i Jerusalem, og hans moders navn var Haʹmutal;+ [hun var] en datter af Jirmeʹja fra Libʹna.
32 Han gjorde hvad der var ondt i Jehovas øjne, nøjagtig som hans forfædre havde gjort.+
33 Så lod Farao Neʹko+ ham fængsle+ i Ribʹla+ i Haʹmats land for at han ikke skulle være konge* i Jerusalem, og pålagde derpå landet en bøde+ på et hundrede talenter* sølv+ og en talent guld.+
34 Farao Neʹko gjorde endvidere Josiʹas’ søn Elʹjakim+ til konge i hans fader Josiʹas’ sted og ændrede hans navn til Joʹjakim; men Jehoʹahaz tog han og bragte til Ægypten, og dér døde han.+
35 Og sølvet+ og guldet gav Joʹjakim til Farao; men han satte landet i skat+ for at kunne aflevere sølvet på Faraos befaling. I overensstemmelse med den skat+ der påhvilede hver enkelt, inddrev* han sølvet og guldet fra befolkningen i landet for at give det til Farao Neʹko.
36 Joʹjakim+ var femogtyve år gammel da han blev konge, og han regerede i elleve år i Jerusalem,+ og hans moders navn var Zebiʹda; [hun var] en datter af Pedaʹja fra Ruʹma.
37 Han gjorde hvad der var ondt+ i Jehovas øjne, nøjagtig som hans forfædre havde gjort.+
Fodnoter
^ El.: „formaninger“.
^ „afgudspræsterne“. Hebr.: hakkemarīmʹ.
^ Måske: „de bukkelignende dæmoners“, ved en lille korrektion af M. Se KB1,2, s. 926.
^ „når man (en mand) kommer ind“, LXXLagarde.
^ „Tofet“, M(hebr.: hatToʹfæth)Vg; første sted hvor dette navn forekommer.
^ If. M; MmargenLXXSyVg og mange hebr. mss.: „Hinnoms Søns Dal“. Se Till. 4C.
^ Se Till. 1C, § 7.
^ „han knuste dem dér“, ved en korrektion af M.
^ Dvs. syd for, når man stod med ansigtet mod øst.
^ „Ødelæggelsens Bjerg“. Hebr.: leHar-hamMasjchīthʹ. Dvs. Oliebjerget, især det sydlige punkt der også kaldes Forargelsens Bjerg.
^ „det alter rev han ned og han knuste dets sten og malede [dem] til støv“, LXX.
^ Se Till. 1C, § 7.
^ „som en krænkelse“, M; LXXSyVg: „for at krænke Jehova“.
^ Se Till. 1C, § 7.
^ Se Till. 1C, § 7.
^ Se Till. 1C, § 7.
^ Se Till. 1C, § 7.
^ Se Till. 1C, § 7.
^ „Assyriens“, M; LXXVg: „assyrernes“.
^ If. MmargenTLXXVg; MSy: „mens han var konge“.
^ Se Till. 8A.
