2. Kongebog 24:1-20
24 I hans dage drog kong Nebukadneʹzar+ af Babylon* op, og Joʹjakim blev hans tjener+ i tre år. Så faldt han fra og gjorde oprør mod ham.
2 Jehova sendte da kaldæiske+ røverbander, aramaiske* røverbander, moabitiske+ røverbander og røverbander fra Amʹmons sønner imod ham, idet han sendte dem imod Juda for at ødelægge det i overensstemmelse med det ord som Jehova havde talt+ ved sine tjenere profeterne.
3 Det var udelukkende på Jehovas befaling at dette skete med Juda, for han ville fjerne+ det fra sin nærhed på grund af Manasʹses synder,+ alt det han havde gjort;
4 og også [på grund af] det uskyldige blod+ som han havde udgydt, idet han havde fyldt Jerusalem med uskyldigt blod så Jehova ikke ønskede at tilgive det.+
5 Men resten af Joʹjakims historie+ og alt hvad han gjorde, om det står der jo skrevet i bogen+ med Judas kongers historie.
6 Så lagde Joʹjakim sig til hvile hos sine fædre,+ og hans søn Joʹjakin blev konge i hans sted.
7 Og Ægyptens konge drog aldrig mere+ ud fra sit land,+ for Babylons konge havde taget alt hvad der tilhørte Ægyptens konge+ fra Ægyptens Regnflodsdal+ til Euʹfratfloden.+
8 Joʹjakin+ var atten år gammel da han blev konge, og han regerede i tre måneder i Jerusalem,+ og hans moders navn var Nehusjʹta; [hun var] en datter af Elnaʹtan fra Jerusalem.
9 Han gjorde hvad der var ondt i Jehovas øjne, nøjagtig som hans fader havde gjort.+
10 På den tid drog kong Nebukadneʹzar af Babylons tjenere op til Jerusalem, så byen kom under belejring.+
11 Derpå kom kong Nebukadneʹzar af Babylon til byen, mens hans tjenere belejrede den.+
12 Med tiden gik kong Joʹjakin af Juda ud til Babylons konge,+ han selv og hans moder+ og hans tjenere og hans fyrster og hans hofmænd, og Babylons konge tog ham [til fange] i sit ottende+ år som konge.
13 Man førte da alle skattene fra Jehovas hus ud derfra, sammen med skattene fra kongens hus,+ og huggede alle guldredskaberne+ i stykker som kong Salomon af Israel havde lavet til Jehovas tempel, sådan som Jehova havde sagt [det ville ske].
14 Og han førte hele Jerusalem i landflygtighed,+ og alle fyrsterne+ og alle de dygtige krigere+ — ti tusind førte han i landflygtighed — og hver eneste håndværker+ og skansebygger. Ingen blev ladt tilbage, undtagen den laveste klasse+ af landets folk.
15 Han førte således Joʹjakin+ i landflygtighed til Babylon;+ og kongens moder+ og kongens hustruer og hans hofmænd+ og landets ledende mænd førte han fra Jerusalem til Babylon som landflygtige.
16 Og alle de mænd der var dygtige [krigere], syv tusind, og håndværkerne og skansebyggerne, et tusind, alle de vældige krigere der var øvede i krig, dem bragte Babylons konge som landflygtige til Babylon.+
17 Babylons konge+ gjorde endvidere [Joʹjakins] farbroder+ Mattanʹja til konge i hans sted og ændrede hans navn* til Zedekiʹas.+
18 Zedekiʹas*+ var enogtyve år gammel da han blev konge, og han regerede i elleve år i Jerusalem. Og hans moders navn var Haʹmutal;+ [hun var] en datter af Jirmeʹja* fra Libʹna.
19 Han gjorde hvad der var ondt i Jehovas øjne, nøjagtig som Joʹjakim havde gjort.+
20 Hvad der skete i Jerusalem og i Juda, skyldtes nemlig Jehovas vrede,+ indtil han havde kastet dem bort fra sit ansigt.+ Og Zedekiʹas gjorde oprør mod Babylons konge.+
Fodnoter
^ „Babylon“, LXXVg; MSy: „Babel“.
^ „aramaiske“, M; LXXVg: „syriske“; Sy: „edomitiske“.
^ El.: „og man ændrede hans navn“.
^ Betyder „Jehova er retfærdighed“. Hebr.: Tsidhqījaʹhu.
