2. Kongebog 5:1-27
5 Na’aʹman,+ kongen af Aʹrams hærfører, var i mellemtiden blevet en mægtig mand hos sin herre* og nød stor anseelse,* for det var ved ham Jehova havde givet Aʹram frelse;*+ og manden selv var en dygtig kriger, skønt han var spedalsk.*
2 Engang da aramæerne var draget ud på røvertogt,+ havde de taget en lille pige til fange+ fra Israels land, hvorpå hun kom i tjeneste hos Na’aʹmans hustru.
3 Hun sagde nu+ til sin frue: „Hvis blot min herre var hos profeten+ i Samaʹria! Så ville han skaffe ham af med hans spedalskhed.“+
4 Han kom da og fortalte det til sin herre og sagde: „Sådan og sådan har pigen fra Israels land sagt.“+
5 Da sagde Aʹrams konge: „Rejs endelig derhen! Så sender jeg et brev til Israels konge.“ Derpå rejste han af sted og tog ti talenter sølv og seks tusind guldstykker+ og ti sæt klæder+ med sig.+
6 Han bragte så brevet+ til Israels konge, og det lød: „Og nu, samtidig med at dette brev kommer til dig, sender jeg dig her min tjener Na’aʹman, så du kan skaffe ham af med hans spedalskhed.“
7 Men så snart Israels konge havde læst brevet, sønderrev+ han sine klæder og sagde: „Er jeg Gud,+ så jeg kan lade dø og lade leve,+ siden han sender bud til mig om at skaffe en mand af med hans spedalskhed? Nej, mærk jer og se at han søger en anledning til strid med mig!“+
8 Men så snart den [sande] Guds mand Elisa hørte at Israels konge havde sønderrevet sine klæder,+ sendte han bud til kongen og sagde: „Hvorfor har du sønderrevet dine klæder? Lad ham dog komme til mig, så han kan vide at der findes en profet i Israel.“+
9 Na’aʹman kom så med sine heste og sine stridsvogne og gjorde holdt ved indgangen til Elisas hus.
10 Elisa sendte imidlertid et sendebud til ham idet han sagde: „Gå hen* og bad dig+ syv gange+ i Jordan, så vil dit kød heles igen på dig,+ og du skal være ren!“
11 Da blev Na’aʹman harmfuld+ og drog bort idet han sagde: „Se, jeg sagde [ved mig selv]:+ ’Han vil helt sikkert komme ud til mig og stå og påkalde Jehova sin Guds navn og bevæge sin hånd frem og tilbage over stedet og således skaffe den spedalske af med [sygdommen].’
12 Er Damaskus’+ floder Abaʹna* og Parʹpar ikke bedre end alle Israels vande?+ Kunne jeg ikke bade mig i dem og blive ren?“+ Så vendte han om og drog forbitret bort.+
13 Da gik hans tjenere hen og talte til ham og sagde: „Min fader,+ havde det været en stor ting profeten havde talt til dig om, ville du da ikke have gjort det? Hvor meget mere da når han siger til dig: ’Bad dig og du skal være ren’?“
14 Da tog han ned og dykkede sig* syv gange i Jordan, efter den [sande] Guds mands ord,+ og hans kød heledes og blev som kødet på en lille dreng,+ og han blev ren.+
15 Derpå vendte han tilbage til den [sande] Guds mand,+ han selv og hele hans lejr, og kom og stod foran ham og sagde: „Nu ved jeg at der ikke er nogen Gud på hele jorden uden i Israel,+ så modtag dog nu en velsignelsesgave+ af din tjener.“
16 Han sagde imidlertid: „Så sandt Jehova lever,+ for hvis ansigt jeg står:* jeg modtager den ikke.“+ Da nødte han ham til at modtage den, men han blev ved med at afslå.
17 Omsider sagde Na’aʹman: „Hvis ikke, så lad dog din tjener få så meget jord+ som et par muldyr kan bære, for din tjener vil ikke mere bringe brændoffer eller slagtoffer til andre guder end Jehova.+
18 Måtte Jehova blot tilgive din tjener med hensyn til dette: Når min herre går ind i Rimʹmons hus+ for at bøje sig dér, og han støtter+ sig til min hånd, så jeg må bøje mig+ i Rimʹmons hus, måtte Jehova da, når jeg bøjer mig i Rimʹmons hus, tilgive din tjener for dette.“+
19 Da sagde han til ham: „Drag bort i fred.“+ Så drog han bort fra ham [og kom] et stykke vej.
20 Da sagde Gehaʹzi,+ den [sande] Guds mand+ Elisas medhjælper: „Se, min herre* har ladet aramæeren Na’aʹman+ her slippe uden at modtage af ham hvad han bragte. Så sandt Jehova lever,+ løber jeg efter ham og får et eller andet af ham.“+
21 Gehaʹzi satte så efter Na’aʹman. Da Na’aʹman så at der var en som kom løbende efter ham, sprang han ned fra stridsvognen for at møde ham og sagde: „Står det godt til?“+
22 hvortil han sagde: „Det står godt til. Det er min herre+ der har sendt mig+ idet han lader sige: ’Se, der er lige nu kommet to unge mænd til mig fra Eʹfraims bjergland, fra profetsønnerne.+ Jeg beder dig give dem en talent* sølv og to sæt klæder.’“+
23 Da sagde Na’aʹman: „Vær så god at tage mod to talenter!“ Han nødte+ ham således og bandt to talenter sølv op i to poser, samt to sæt klæder, og gav det til to af sine medhjælpere, som så bar det foran ham.
24 Da han kom til Oʹfel* tog han det fra dem og gemte det væk i huset,+ hvorpå han sendte mændene af sted. De drog så bort.
25 Men han selv gik ind og stillede sig hos sin herre.+ Elisa sagde da til ham: „Hvor [kommer du] fra, Gehaʹzi?“ Men han sagde: „Din tjener har slet ingen steder været.“+
26 Da sagde han til ham: „Var mit hjerte ikke med, da manden vendte sig om fra sin stridsvogn for at møde dig? Er det tiden til at modtage sølv eller til at modtage klæder eller olivenlunde eller vingårde eller småkvæg eller hornkvæg eller tjenere eller tjenestepiger?+
27 Men Na’aʹmans spedalskhed+ skal hænge ved dig og dit afkom til fjerne tider.“+ Da gik han bort fra ham som spedalsk, hvid som sne.+
Fodnoter
^ El.: „havde en hudsygdom“. Den sygdom der i Bibelen betegnes „spedalskhed“ omfatter den infektionssygdom der i den moderne medicin kaldes „lepra“ eller „Hansens sygdom“.
^ El.: „redning“, „udfrielse“.
^ „sin herre“. Hebr.: ’adhonawʹ, plur. af ’adhōnʹ, majestætsflertal.
^ Ordr.: „og med løftet ansigt“.
^ „Gå hen“. På hebr. er verbalformen en infinitivus absolutus der er brugt som bydemåde.
^ „Abana“, MLXXVg; MmargenTSy: „Amana“.
^ El.: „og dyppede sig“. Hebr.: wajjitbolʹ; gr.: kai ebaptiʹsato (af baptiʹzō, „døbe“).
^ El.: „for hvem jeg står til tjeneste“.
^ „min herre“. Hebr.: ’adhonīʹ.
^ Svarer til 34,2 kg.
^ Betyder „bule“, „fremspring“, „forhøjning“. Et sted i Samaria.
