2. Korinther 5:1-21
5 For vi ved at hvis vort jordiske hus,+ dette telt,+ skulle blive brudt ned,+ har vi en bygning fra Gud, et hus som ikke er gjort med hænder,+ et evigt+ i himlene.
2 For i denne bolig sukker vi jo,+ idet vi længes efter at iføre os den fra himmelen,+
3 så at vi, når vi virkelig har iført os den, ikke skal findes nøgne.+
4 Ja, vi som er i dette telt sukker, idet vi er nedbøjede, fordi vi ikke ønsker at afføre os det, men at iføre os det andet,+ så at det dødelige kan blive opslugt af livet.+
5 Men han som har dannet os til netop dette, er Gud,+ der som forskud+ på det der skal komme,* har givet os ånden.+
6 Vi er derfor altid ved godt mod og ved at vi, mens vi har vort hjem i legemet, er borte fra Herren,+
7 for vi vandrer efter det vi tror, ikke efter det vi ser.+
8 Men vi er ved godt mod og synes bedre om at komme bort fra legemet og at få vort hjem hos Herren.+
9 Derfor gør vi det også til vort mål, hvad enten vi har vort hjem hos ham eller er borte fra ham,+ at være ham til behag.+
10 For vi skal alle frem i lyset foran Messias’ dommersæde,+ for at hver enkelt kan få løn for det der er gjort gennem legemet, efter det han har øvet, hvad enten det er godt eller slet.+
11 Da vi altså kender frygten+ for Herren, bliver vi ved med at søge at overtale+ mennesker, men for Gud er vi blevet gjort kendt. Jeg håber imidlertid at vi også er blevet gjort kendt for jeres samvittighed.+
12 Vi er ikke igen ved at anbefale+ os selv over for jer, men vi giver jer en anledning til at rose jer af os,+ for at I kan have [et svar] til dem som roser sig af det ydre+ og ikke af hjertet.+
13 For når vi var ude af os selv,+ var det for Gud; når vi er sunde i sindet,+ er det for jer.
14 Messias’ kærlighed* tvinger os nemlig, for denne slutning har vi draget: én er død for alle;+ altså er alle døde;
15 og han døde for alle, for at de som lever, ikke længere skal leve for sig selv,+ men for ham+ som døde for dem og blev oprejst.+
16 Derfor kender vi fra nu af ikke nogen efter kødet.+ Selv om vi har kendt Kristus efter kødet,+ så kender vi ham afgjort ikke sådan mere.+
17 Derfor, hvis nogen er i samhørighed med Kristus, er han en ny skabning;*+ det gamle er forsvundet,+ se, noget nyt er blevet til.+
18 Men alt er fra Gud, som har forligt+ os med sig selv ved Kristus og har givet os forligelsens tjeneste,+
19 [forligelsen] som går ud på at Gud ved Kristus+ forligte en verden+ med sig,+ idet han ikke tilregnede dem deres overtrædelser,+ og han har betroet os ordet+ om forligelsen.+
20 Vi+ er derfor ambassadører+ på Kristi vegne,*+ som om Gud fremsatte indtrængende anmodninger gennem os.+ På Kristi vegne beder vi:+ „Bliv forligt med Gud.“
21 Den som ikke kendte synd,+ har han gjort til synd*+ for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed+ ved hjælp af ham.
Fodnoter
^ El.: „Den kærlighed Messias har“.
^ Ordr.: „skabelse“, „skaberværk“. Gr.: ktiʹsis; lat.: creatuʹra.
^ El.: „i Kristi sted“, „i Kristi navn“.
