2. Korinther 8:1-24
8 Nu, brødre, gør vi jer opmærksomme på den ufortjente godhed fra Gud som er blevet skænket Makedoʹniens menigheder,+
2 så deres overflod af glæde og deres dybe fattigdom under en stor prøve med megen trængsel har fået deres gavmildheds rigdom til at strømme over.+
3 For efter evne,+ ja, jeg vidner, over evne [gav de],
4 idet de på eget initiativ blev ved med meget indtrængende at bede os om at måtte øve velgørenhed og få en andel i hjælpen til de hellige.+
5 Og det ikke blot som vi havde håbet, nej, først gav de sig selv til Herren+ og til os ved Guds vilje.
6 Dette har fået os til at opmuntre Titus+ til at fuldende dette samme velgørenhedsarbejde fra jeres side, ligesom han også har været den der påbegyndte det iblandt jer.
7 Ja, ligesom I har overflod af alt,+ af tro og ord og kundskab+ og al alvor og iver og af denne vor kærlighed til jer, måtte I da også have en overflod af denne velgørenhed.
8 Det er ikke som en befaling+ til jer at jeg siger dette, men for gennem andres alvor og iver at prøve jeres kærligheds ægthed.
9 I kender jo vor Herre Jesu Kristi* ufortjente godhed, at skønt han var rig blev han fattig for jeres skyld,+ for at I kunne blive rige+ ved hans fattigdom.
10 Og om dette giver jeg [min] mening til kende:+ denne sag er jo til gavn for jer,+ idet I allerede sidste år ikke blot var de første til at gøre gerningen, men også til at ønske [at gøre den];+
11 så fuldend nu også gerningen, for at der, ligesom der var villighed til at ønske, således også må finde en fuldendelse sted, ud af hvad I har.*
12 Når villigheden foreligger, er den nemlig velbehagelig efter hvad man har,+ ikke efter hvad man ikke har.
13 For det er ikke meningen at det skal være let for andre+ og vanskeligt for jer,
14 men at jeres overflod, ved hjælp af en udligning, på nuværende tidspunkt skal afhjælpe deres mangel, for at deres overflod en anden gang kan afhjælpe jeres mangel, så der kan finde en udligning sted.+
15 Som der står skrevet: „Den med meget, havde ikke for meget, og den med lidt, havde ikke for lidt.“+
16 Men tak til Gud fordi han i Titus’ hjerte har indgivet den samme alvor og iver for jer,+
17 for han har rigtignok taget imod opfordringen, men da han er meget alvorlig og ivrig, er det på eget initiativ han tager af sted til jer.
18 Men sammen med ham sender vi den broder der i alle menighederne får ros i forbindelse med den gode nyhed.
19 Ikke det alene, men han er også udnævnt+ af menighederne til at være vor rejsefælle i forbindelse med denne gave vi som tjenere skal sørge for, til Herrens ære+ og som bevis på vor villighed.+
20 Således undgår vi at nogen skal kunne dadle+ os i forbindelse med dette rundhåndede bidrag+ vi som tjenere skal sørge for.
21 For „vi er i forvejen indstillet på det der er ærligt, ikke blot i Jehovas* øjne, men også i menneskers øjne“.+
22 Endvidere sender vi sammen med dem vor broder som vi ofte har fået bevis på er alvorlig og ivrig i mange ting, men som nu er endnu ivrigere som følge af sin store tillid til jer.
23 Hvis der er noget spørgsmål angående Titus, så er han parthaver med mig og en medarbejder+ til gavn for jer; eller hvis der er spørgsmål om vore brødre, så er de menighedsapostle* og til ære for Kristus.
24 Giv dem da for menighedernes åsyn bevis på jeres kærlighed+ og på det som vi er stolte af hos jer.+
Fodnoter
^ „Kristi“. Mangler i B.
^ El.: „kan“.
^ „Jehovas“, J7,8,24; אB(gr.): Kyriʹou; P46VgSyp: „Guds“. Se Till. 1D.
^ „-apostle“. El.: „-udsendinge“.
