2. Mosebog 13:1-22
13 Og Jehova talte videre til Moses idet han sagde:
2 „Du skal hellige mig hver førstefødt af hankøn, det som åbner hvert moderliv, blandt Israels sønner, blandt mennesker og husdyr. Det tilhører mig.“+
3 Og Moses sagde videre til folket: „Denne dag på hvilken I gik ud af Ægypten, af trællehuset, bør huskes,*+ for med [sin] hånds styrke førte Jehova* jer ud herfra.+ Så intet syret må spises.+
4 I dag går I ud, i aʹbib* måned.+
5 Og når Jehova fører dig ind i kana’anæernes og hetitternes og amoritternes og hivvitternes og jebusitternes land,+ som han svor over for dine forfædre at ville give dig,+ et land der flyder med mælk og honning,+ da skal I udføre denne hellige handling* i denne måned.
6 I syv dage skal du spise usyrede brød,+ og på den syvende dag skal der være en højtid for Jehova.+
7 Der skal spises usyrede brød i de syv dage;+ og intet syret må ses hos dig,+ og ingen surdej må ses hos dig inden for alle dine grænser.+
8 Og på den dag skal du fortælle din søn: ’Det er på grund af det Jehova gjorde for mig da jeg gik ud af Ægypten.’+
9 Og det skal tjene dig som et tegn på din hånd og som et erindringsmærke mellem dine øjne,+ for at Jehovas lov kan være i din mund;+ for med stærk hånd førte Jehova dig ud af Ægypten.+
10 Og du skal overholde denne ordning til dens fastsatte tid år efter år.*+
11 Og når Jehova fører dig ind i kana’anæernes land,+ sådan som han har svoret over for dig og over for dine forfædre,+ og han giver dig det,
12 da skal du overlade alt hvad der åbner moders liv til Jehova,*+ og hvert førstefødt dyr, et husdyrs afkom,+ som bliver dit. De af hankøn tilhører Jehova.+
13 Men hvert førstefødt æsel skal du løskøbe med et stykke småkvæg, og hvis du ikke vil løskøbe det, så skal du brække halsen på det.+ Og af mennesker skal du løskøbe hver førstefødt blandt dine sønner.+
14 Og i det tilfælde at din søn senere spørger dig,+ idet han siger: ’Hvad betyder dette?’ da skal du sige til ham: ’Med [sin] hånds styrke førte Jehova os ud af Ægypten,+ af trællehuset.+
15 Men Farao forhærdede sig imod at sende os bort,+ og Jehova* dræbte da hver førstefødt i Ægyptens land,+ fra den førstefødte af mennesker til den førstefødte af husdyrene.+ Det er grunden til at jeg som slagtoffer til Jehova bringer alt af hankøn der åbner moders liv,+ men hver førstefødt af mine sønner løskøber jeg.’+
16 Og det skal tjene som et tegn på din hånd og som et pandesmykke mellem dine øjne,+ for med [sin] hånds styrke førte Jehova os ud af Ægypten.“+
17 Men da Farao sendte folket bort, førte Gud det ikke ad vejen til filistrenes land blot fordi den var nær, for Gud sagde: „Det kan være at folket vil fortryde ved udsigten til krig og så vender tilbage til Ægypten.“+
18 Derfor lod Gud folket gå omkring ad vejen til ørkenen ved Det Røde Hav.+ Og det var i kampformation* at Israels sønner drog op fra Ægyptens land.+
19 I øvrigt tog Moses Josefs ben med sig, for denne havde ladet Israels sønner sværge højtideligt, idet han sagde: „Gud vil visselig vende sin opmærksomhed mod jer,+ og I skal føre mine ben med jer op herfra.“+
20 Så brød de op fra Sukʹkot og slog lejr i Eʹtam ved randen af ørkenen.+
21 Og Jehova gik foran dem, om dagen i en skysøjle for at føre dem ad vejen,+ og om natten i en ildsøjle for at give dem lys, så de kunne gå om dagen og om natten.+
22 Skysøjlen flyttede sig ikke fra folket om dagen, og heller ikke ildsøjlen om natten.+
Fodnoter
^ Hebr.: Jehowahʹ. Se Till. 1A.
^ „abib“ betyder „grønne aks“. Kernerne var fuldt udviklede, men endnu ikke helt modne. Måneden svarer til sidste del af marts og første del af april. Efter landflygtigheden i Babylon blev den kaldt nisan. Se Till. 8B.
^ „hellige handling“. El.: „tilbedelseshandling“. Hebr.: ha‛avodhahʹ; gr.: latreiʹan, „hellige tjeneste“. Jf. 12:25, fdn.
^ Ordr.: „fra dage til dage“.
^ „til Jehova“. Hebr.: laJhowahʹ. Se Till. 1A.
^ Hebr.: Jehowahʹ. Se Till. 1A.
^ „i kampformation“. Muligvis som en hær i fem afdelinger: fortrop, bagtrop, hovedstyrke og to fløje.
