2. Mosebog 21:1-36
21 Og dette er de lovbud* som du skal forelægge dem:+
2 I det tilfælde at du køber en hebraisk træl,+ skal han være træl i seks år, men i det syvende skal han drage bort som frigiven uden at betale for det.+
3 Hvis han kommer alene, skal han drage bort alene. Hvis han ejer en hustru, så skal hans hustru drage bort sammen med ham.
4 Hvis hans herre giver ham en hustru og hun føder ham sønner eller døtre, bliver hustruen og hendes børn hendes herres,*+ og han skal drage bort alene.+
5 Men hvis trællen vedholdende siger: ’Jeg elsker min herre,* min hustru og mine sønner; jeg vil ikke drage bort som frigiven,’+
6 så skal hans herre føre ham hen til den [sande] Gud og føre ham hen til døren eller dørstolpen; og hans herre skal gennembore hans øre med en syl, og han skal være hans træl for altid.+
7 Og i det tilfælde at en mand sælger sin datter som trælkvinde,+ skal hun ikke drage bort som de mandlige trælle drager bort.
8 Hvis hun vækker sin herres mishag så han ikke tager hende til medhustru+ men lader hende løskøbe, er han ikke berettiget til at sælge hende til et fremmed folk, da han har handlet troløst mod hende.
9 Og hvis han giver hende som medhustru til sin søn, skal han behandle hende i overensstemmelse med døtres lovlige ret.+
10 Hvis han tager sig endnu en medhustru, må han ikke skære ned på hendes føde, hendes klæder+ og hendes ægteskabelige ret.+
11 Og hvis han ikke vil yde hende disse tre ting, så skal hun drage bort for intet, uden betaling.
12 Den der slår en mand så han dør, skal ubetinget lide døden.+
13 Men når vedkommende ikke har ligget på lur og den [sande] Gud har ladet det ske for hans hånd,*+ da vil jeg fastsætte et sted for dig hvor han kan flygte hen.+
14 Men i det tilfælde at en mand bliver så ophidset mod sin næste at han dræber ham med list,+ skal du tage ham, om det så er fra mit alter, for at han kan dø.+
15 Og den der slår sin fader og sin moder, skal ubetinget lide døden.+
16 Og den der kidnapper et menneske,+ enten han sælger ham+ eller han bliver fundet i hans hånd, skal ubetinget lide døden.+
17 Og den der nedkalder ondt over sin fader og sin moder, skal ubetinget lide døden.+
18 Og i det tilfælde at nogle mænd kommer i strid og den ene da slår den anden med en sten eller en hakke* og han ikke dør men må holde sengen —
19 hvis han står op og går omkring udendørs ved en stok, så skal den der slog ham gå fri for straf; han skal kun yde erstatning for den tid vedkommende har tabt, og sørge for at han bliver fuldstændig rask.
20 Og i det tilfælde at en mand slår+ sin træl eller sin trælkvinde med en kæp og vedkommende dør for hans hånd, skal vedkommende ubetinget hævnes.+
21 Men hvis vedkommende forbliver i live* én dag eller to dage, skal han ikke hævnes, for det er hans [egne] penge.*
22 Og i det tilfælde at nogle mænd slås med hinanden og derved støder til en gravid kvinde og hun nedkommer,*+ men der ikke sker nogen dødelig ulykke, skal der ubetinget kræves skadeserstatning af ham efter hvad kvindens ejer pålægger ham; og han skal betale den gennem dommerne.+
23 Men hvis der sker en dødelig ulykke, så skal du betale sjæl* for sjæl,+
24 øje for øje, tand for tand, hånd for hånd, fod for fod,+
25 brandsår for brandsår, sår for sår, slag for slag.+
26 Og i det tilfælde at en mand slår sin træl eller sin trælkvinde i øjet og derved ødelægger det, skal han sende vedkommende bort som frigiven som erstatning for øjet.+
27 Og hvis det er en tand på hans træl eller på hans trælkvinde han slår ud, skal han sende vedkommende bort som frigiven som erstatning for tanden.
28 Og i det tilfælde at en okse stanger en mand eller en kvinde og vedkommende dør, skal oksen ubetinget stenes,+ og dens kød må ikke spises; men oksens ejer er fri for straf.
29 Men hvis en okse tidligere har været tilbøjelig til at stange og dens ejer er blevet advaret og han alligevel ikke har holdt den bevogtet, og den så forårsager en mands eller en kvindes død, skal oksen stenes, og også dens ejer skal lide døden.
30 Hvis der pålægges ham sonepenge,* så skal han som løskøbelsessum for sin sjæl betale hvad der end pålægges ham.+
31 Hvad enten den stanger en søn eller den stanger en datter, skal han behandles efter dette lovbud.+
32 Hvis det er en træl eller en trælkvinde oksen stanger, skal han give vedkommendes herre et beløb på tredive sekel,+ og oksen skal stenes.
33 Og i det tilfælde at en mand åbner en cisterne, eller i det tilfælde at en mand udgraver en cisterne og ikke dækker den til, og en okse eller et æsel så falder i den,+
34 skal cisternens ejer erstatte [dyret].+ Beløbet skal han give til dets ejer, og det døde dyr bliver hans eget.
35 Og i det tilfælde at en mands okse tilføjer en andens okse et stød og den dør, så skal de sælge den levende okse og dele beløbet for den; og det døde dyr skal de også dele.+
36 Eller hvis det er kendt at en okse tidligere har været tilbøjelig til at stange og dens ejer alligevel ikke har holdt den bevogtet,+ skal han ubetinget erstatte+ okse med okse, og det døde dyr bliver hans.
Fodnoter
^ El.: „retsbestemmelser“.
^ Ordr.: „hendes herrers“. Hebr.: la’dhonǣʹha, majestætsflertal; i Guds lov betegnelsen for arbejdsgiveren.
^ „min herre“. Hebr.: ’adhoniʹ, sing.; trællens betegnelse for sin arbejdsgiver.
^ El.: „har fået det til at ske (forårsaget at det er sket) for hans hånd“. LXXVg: „overgav ham i hans hånd (hænder)“.
^ „knytnæve“, LXXVg.
^ El.: „det er en der er købt for hans penge“.
^ Ordr.: „og hendes børn kommer ud“, dvs. hun føder for tidligt.
^ El.: „liv“. Hebr.: næʹfæsj; gr.: psychēnʹ; lat.: aʹnimam.
^ El.: „skadeserstatning“. Ordr.: „dækning“.
