2. Mosebog 34:1-35
34 Derpå sagde Jehova til Moses: „Tilhug dig to stentavler ligesom de første,+ så skal jeg på tavlerne skrive de ord* der stod på de første tavler,+ som du knuste.+
2 Og gør dig klar til i morgen tidlig, og gå i morgen op på Sinaj Bjerg og stil dig hos mig dér på bjergets top.+
3 Men ingen må gå op sammen med dig, og lad heller ingen vise sig noget sted på bjerget.+ Heller intet småkvæg eller hornkvæg må græsse foran det bjerg.“+
4 Følgelig tilhuggede Moses to stentavler ligesom de første og stod tidligt op om morgenen og gik op på Sinaj Bjerg, sådan som Jehova havde påbudt ham, og samtidig tog han de to stentavler med i hånden.
5 Og Jehova steg derpå ned+ i skyen og stillede sig hos ham dér og udråbte* Jehovas navn.+
6 Og Jehova gik da forbi, foran ham, mens han råbte:* „Jehova, Jehova, en barmhjertig+ og nådig+ Gud,* sen til vrede+ og rig på loyal hengivenhed+ og sandhed,*+
7 som bevarer loyal hengivenhed mod tusinder,+ tilgiver misgerning og overtrædelse og synd,+ men på ingen måde fritager for straf,+ idet han bringer straf for fædres misgerning over sønner og sønnesønner, over tredje og fjerde generation.“*+
8 Da skyndte Moses sig at bøje sig til jorden og kaste sig ned.+
9 Og han sagde: „Hvis jeg nu har fundet yndest i dine øjne, Jehova,* måtte Jehova* da drage med i vor midte,+ for det er et stivnakket folk,+ og du må tilgive vor misgerning og vor synd+ og tage os i eje.“+
10 Hertil sagde han: „Se, jeg slutter en pagt: I hele dit folks påsyn vil jeg gøre undere som aldrig er blevet skabt nogetsteds på jorden eller blandt nationerne;+ og hele det folk i hvis midte du er, skal se Jehovas værk, for det jeg gør med dig er frygtindgydende.+
11 Du for din del, hold det som jeg giver dig påbud om i dag.+ Se, jeg driver amoritterne og kana’anæerne og hetitterne og perizzitterne og hivvitterne og jebusitterne bort foran dig.+
12 Vogt dig at du ikke slutter pagt med indbyggerne i det land du kommer til,+ for at det ikke skal blive en snare i din midte.+
13 Men I skal nedbryde deres altre og knuse deres hellige støtter* og omhugge deres hellige pæle.*+
14 Du må nemlig ikke bøje dig for nogen anden gud,*+ eftersom Jehova, hvis navn er Skinsyg,* er en skinsyg Gud;*+
15 ellers vil du slutte pagt med landets indbyggere, og de vil bedrive utugt* med deres guder*+ og bringe slagtofre til deres guder,+ og en eller anden vil indbyde dig og du vil spise af hans slagtoffer,+
16 og så vil du tage nogle af deres* døtre til dine sønner,+ og deres døtre vil bedrive utugt* med deres guder og få dine sønner til at bedrive utugt med deres guder.+
17 Du må ikke lave dig støbte guder.+
18 De usyrede brøds højtid skal du holde.+ I syv dage skal du spise usyrede brød, sådan som jeg har givet dig påbud om, til den fastsatte tid i aʹbib* måned,+ for det var i aʹbib måned du gik ud af Ægypten.
19 Alt hvad der åbner moders liv tilhører mig,+ og af alle dine hjorde, den førstefødte af hankøn af okse og småkvæg.+
20 Og et æsels førstefødte skal du løskøbe med et stykke småkvæg.+ Men hvis du ikke vil løskøbe den, så skal du brække halsen på den. Enhver førstefødt af dine sønner skal du løskøbe.+ Og man må ikke vise sig for mig tomhændet.+
21 I seks dage skal du yde tjeneste,* men på den syvende dag skal du holde sabbat.*+ Selv når der pløjes og når der høstes skal du holde sabbat.+
22 Og din ugefest* skal du fejre med den første modne afgrøde af hvedehøsten,+ og indsamlingshøjtiden* når året er omme.+
23 Tre gange om året skal enhver af mandkøn hos dig vise sig for den [sande] Herres, Jehovas,* Israels Guds, ansigt.+
24 For jeg driver nationerne bort foran dig+ og udvider dit område;+ og ingen vil begære dit land mens du drager op for at se Jehova din Guds ansigt tre gange om året.+
25 Du må ikke ofre blodet af mit slagtoffer sammen med noget der er syret.+ Og påskehøjtidens slagtoffer må ikke ligge natten over, til om morgenen.+
26 Det bedste af den første modne afgrøde+ af din agerjord skal du bringe til Jehova din Guds hus.+
Du må ikke koge et kid i dets moders mælk.“+
27 Og Jehova sagde videre til Moses: „Skriv disse ord op,+ for i overensstemmelse med disse ord slutter jeg pagt med dig og Israel.“+
28 Så blev han dér hos Jehova i fyrre dage og fyrre nætter. Han spiste intet brød og drak intet vand.+ Og Han* skrev pagtens ord, De Ti Ord,* på tavlerne.+
29 Da Moses gik ned fra Sinaj Bjerg — og Moses havde Vidnesbyrdets to tavler i hånden da han gik ned fra bjerget+ — vidste han ikke at hans ansigtshud strålede fordi han havde talt med ham.+
30 Da så Aron og alle Israels sønner Moses, og se, hans ansigtshud strålede, og de var bange for at gå hen til ham.+
31 Da kaldte Moses på dem, og så kom Aron og alle høvdingerne i forsamlingen tilbage til ham, og Moses gav sig til at tale til dem.
32 Først da kom alle Israels sønner hen til ham, hvorpå han gav dem påbud om alt hvad Jehova havde talt med ham om på Sinaj Bjerg.+
33 Da Moses var færdig med at tale med dem, lagde han et dække over sit ansigt.+
34 Og når Moses gik ind foran Jehovas ansigt for at tale med ham, tog han dækket bort indtil han gik ud.+ Og dét han fik påbud om, gik han ud og sagde til Israels sønner.+
35 Og Israels sønner så Moses’ ansigt [og] at Moses’ ansigtshud strålede;+ og Moses lagde igen dækket over sit ansigt indtil han gik ind for at tale med ham.+
Fodnoter
^ El.: „bud“.
^ El.: „forkyndte“. Ordr.: „påkaldte“.
^ El.: „forkyndte“.
^ El.: „trofasthed“.
^ „en . . . Gud“. Hebr.: ’El; gr.: (ho) theosʹ.
^ Ordr.: „over de tredje og over de fjerde [avlede]“.
^ Se foregående fdn.
^ Et af de 134 steder hvor soferim ændrede JHWH til ’Adhonajʹ. Se Till. 1B.
^ „hellige pæle“. El.: „asjerer“, „asjerastøtter“.
^ „for . . . gud“. Hebr.: le’elʹ.
^ Ordr.: „Skinsyg [er] hans navn“. Hebr.: Qanna’ʹ sjemōʹ.
^ „en skinsyg Gud“. El.: „en Gud der kræver udelt hengivenhed“. Hebr.: ’El qanna’ʹ; gr.: theosʹ zēlōtēsʹ. Se 20:5, fdn. til „udelt hengivenhed“.
^ „deres guder“. Hebr.: ’ælohēhæmʹ.
^ Ordr.: „hans“, men med kollektiv betydning.
^ „og . . . vil bedrive utugt“. Hebr.: wezanuʹ; gr.: kai ekporneuʹsōsin; lat.: fuʹerint fornicaʹtae.
^ El.: „skal du arbejde (slide i det)“. Hebr.: ta‛avodhʹ; gr.: ergaiʹ.
^ El.: „skal du hvile“.
^ El.: „pinsefest“, den 6. sivan, den 50. dag efter den 16. nisan. Se Till. 8B.
^ El.: „høstfesten“.
^ „den [sande] Herres, Jehovas“. Hebr.: ha’Adhonʹ Jehwahʹ; Vg: „den almægtige Herres“. Se Till. 1H.
