2. Mosebog 6:1-30

6  Da sagde Jehova til Moses: „Nu skal du se hvad jeg vil gøre ved Farao,+ for som følge af en stærk hånd vil han sende dem bort og som følge af en stærk hånd vil han drive dem ud af sit land.“+  Og Gud* fortsatte med at tale til Moses og sagde til ham: „Jeg er Jehova.+  I sin tid viste jeg mig for Abraham,+ Isak+ og Jakob+ som Gud den Almægtige,*+ men ved mit navn Jehova*+ gjorde jeg mig ikke kendt+ for dem.*  Jeg oprettede også min pagt med dem om at give dem Kaʹna’ans land, deres udlændigheds land, hvori de boede som udlændinge.+  Og jeg har også hørt Israels sønner stønne+ fordi ægypterne holder dem i trældom, og jeg husker min pagt.+  Sig derfor til Israels sønner: ’Jeg er Jehova, og jeg vil føre jer ud fra de byrder ægypterne lægger på jer og udfri jer fra deres trællearbejde,+ og jeg vil udløse jer med udrakt arm og med store straffedomme.+  Og jeg vil tage jer til mig som et folk*+ og være jeres* Gud;*+ og I skal vide at jeg er Jehova jeres Gud som fører jer ud fra de byrder Ægypten lægger på jer.+  Og jeg vil føre jer ind i det land som jeg løftede min hånd på+ at ville give Abraham, Isak og Jakob; og jeg vil give jer det i eje.+ Jeg er Jehova.’“+  Derpå sagde Moses sådan til Israels sønner, men de hørte ikke på Moses på grund af modløshed* og på grund af det hårde trællearbejde.+ 10  Da talte Jehova til Moses, idet han sagde: 11  „Gå ind, sig til Farao, Ægyptens konge,+ at han skal sende Israels sønner bort fra sit land.“+ 12  Men Moses talte da for Jehovas ansigt, idet han sagde: „Se! Israels sønner har ikke hørt på mig;+ så hvordan skulle Farao nogen sinde høre på mig,+ når jeg er uomskåren på læberne?“*+ 13  Men Jehova fortsatte med at tale til Moses og Aron og at give påbud ved dem til Israels sønner og til Farao, Ægyptens konge, for at føre Israels sønner ud af Ægyptens land.+ 14  Dette er overhovederne for deres fædrenehuse: Rubens, Israels førstefødtes,+ sønner var Haʹnok og Palʹlu, Hezʹron og Karʹmi.+ Dette er Rubens slægter.+ 15  Og Siʹmeons sønner var Jeʹmuel og Jaʹmin og Oʹhad og Jaʹkin og Zoʹhar og Sjaʹul, en kana’anæisk kvindes søn.+ Dette er Siʹmeons slægter.+ 16  Og dette er navnene på Leʹvis sønner,+ efter deres afstamning:+ Gerʹsjon og Keʹhat og Meraʹri.+ Og Leʹvis leveår var et hundrede og syvogtredive år. 17  Gerʹsjons sønner var Libʹni og Sjimʹi,+ efter deres slægter.+ 18  Og Keʹhats sønner var Amʹram og Jizʹhar og Heʹbron og Uzʹziel.+ Og Keʹhats leveår var et hundrede og treogtredive år. 19  Og Meraʹris sønner var Maʹli og Muʹsji.+ Dette var levitternes slægter efter deres afstamning.+ 20  Og Amʹram tog sig så sin faster Joʹkebed til hustru.+ Senere fødte hun ham Aron og Moses.+ Og Amʹrams leveår var et hundrede og syvogtredive år. 21  Og Jizʹhars sønner var Koʹra+ og Neʹfeg og Zikʹri. 22  Og Uzʹziels sønner var Miʹsjael og Elzaʹfan og Sitʹri.+ 23  Og Aron tog sig så Eliʹsjeba, Amminaʹdabs datter, Nahʹsjons+ søster, til hustru. Senere fødte hun ham Naʹdab og Aʹbihu, Eleaʹzar og Iʹtamar.+ 24  Og Koʹras sønner var Asʹsir og Elkaʹna og Abiaʹsaf.+ Dette var koraitternes slægter.+ 25  Og Arons søn Eleaʹzar+ tog sig en af Puʹtiels døtre til hustru. Senere fødte hun ham Piʹnehas.+ Dette er overhovederne for levitternes fædrenehuse,* efter deres slægter.+ 26  Det er den Aron og Moses til hvem Jehova sagde:+ „Før Israels sønner ud af Ægyptens land, hærstyrke for hærstyrke.“+ 27  Det var dem der talte til Farao, Ægyptens konge, for at føre Israels sønner ud af Ægypten.+ Det er den Moses og Aron. 28  Og på den dag da Jehova talte til Moses i Ægyptens land,+ 29  fortsatte Jehova med at tale til Moses idet han sagde: „Jeg er Jehova.+ Sig til Farao, Ægyptens konge, alt hvad jeg siger dig.“ 30  Da sagde Moses for Jehovas ansigt: „Se! Jeg er uomskåren på læberne, så hvordan skulle Farao nogen sinde høre på mig?“+

Fodnoter

„Gud“, MLXX; SamSyVg: „Jehova“.
„som Gud den Almægtige“. Hebr.: be’Elʹ Sjaddajʹ; lat.: in Deʹo omnipotenʹte.
„men ved mit navn Jehova [יהוה, JHWH]“. Hebr.: usjemīʹ Jehwahʹ; lat.: et noʹmen meʹum Adonaʹi.
El.: „gav jeg mig ikke også til kende for dem ved mit navn Jehova?“ James Washington Watts oversætter: „ved mit navn Jahweh havde jeg ikke givet mig tydeligt til kende for dem.“ (A Distinctive Translation of Exodus, 1977)
El.: „antage jer som mit folk“.
Ordr.: „for jer“.
Ordr.: „som Gud“. Hebr.: lE’lohīmʹ; gr.: theosʹ.
Ordr.: „ånds [hebr.: ruʹach] korthed“ el. „en kort ånd“.
„uomskåren på læberne“, som om læberne havde en forhud og således var for lange og tykke til at Moses kunne tale ubesværet.
Ordr.: „fædre“.