2. Samuel 21:1-22
21 I Davids dage kom der nu hungersnød+ i tre år, år efter år. David søgte da Jehovas ansigt, og Jehova sagde: „Der hviler blodskyld* på Saul og på hans hus, fordi han lod gibeonitterne dø.“+
2 Kongen lod da gibeonitterne+ kalde og sagde til dem — gibeonitterne hørte for øvrigt ikke til Israels sønner men til resten af amoritterne,+ og Israels sønner havde aflagt edsløfte til dem;+ alligevel havde Saul søgt at slå dem ihjel+ i sin nidkærhed+ for Israels og Judas sønner —
3 David sagde altså til gibeonitterne: „Hvad skal jeg gøre for jer, og hvordan skal jeg skaffe soning,*+ således at I kan velsigne Jehovas arvelod?“+
4 Gibeonitterne sagde da til ham: „Det er ikke sølv og guld+ vi* har krav på hos Saul og hos hans hus, og vi har ikke ret til at lade nogen i Israel dø.“ Hertil sagde han: „Jeg vil gøre dét for jer som I siger.“
5 Da sagde de til kongen: „Den mand som gjorde det af med+ os og som planlagde+ at vi skulle tilintetgøres så vi ikke kunne holde stand i noget som helst område i Israel,
6 lad der blive givet os syv mænd af hans sønner;+ så vil vi udstille*+ dem for Jehova i Sauls Giʹbea,+ han som var Jehovas udvalgte.“*+ Hertil sagde kongen: „Jeg giver [jer] dem.“
7 Kongen skånede imidlertid Mefiʹbosjet,+ Sauls søn Joʹnatans søn, på grund af Jehovas ed+ der var mellem dem, mellem David og Sauls søn Joʹnatan.
8 Kongen tog da Ajʹjas datter Rizʹpas+ to sønner, dem hun havde født Saul, Armoʹni og Mefiʹbosjet, og Sauls datter Miʹkals*+ fem sønner, dem hun fødte Aʹdriel,+ meholatitten Barzilʹlajs søn.
9 Derpå overgav han dem i gibeonitternes hånd, og de udstillede dem på bjerget for Jehovas ansigt;+ således faldt de syv samtidig. Og de led døden [en af] de første dage i høsten, i begyndelsen af byghøsten.+
10 Rizʹpa, Ajʹjas+ datter, tog imidlertid noget sækkelærred+ og bredte det ud til sig på klippen fra begyndelsen af høsten indtil vandet strømmede ned over dem fra himmelen;+ og hun tillod ikke himmelens flyvende skabninger+ at sætte sig på dem om dagen eller markens vilde dyr+ om natten.
11 Man fortalte+ nu David hvad Ajʹjas datter Rizʹpa, Sauls medhustru, havde gjort.
12 Så tog David hen og hentede Sauls knogler+ og hans søn Joʹnatans knogler hos borgerne i Jaʹbesj i Giʹlead,+ som havde stjålet dem fra torvet i Bet-Sjan,+ hvor filistrene havde hængt+ dem den dag filistrene slog Saul ihjel på Gilboʹa.+
13 Han bragte da Sauls knogler og hans søn Joʹnatans knogler op derfra, og de samlede desuden knoglerne af dem der var blevet udstillet.+
14 Derpå begravede de Sauls og hans søn Joʹnatans knogler* i Zeʹla+ i Benjamins land i hans fader Kisj’+ grav og gjorde således alt hvad kongen havde påbudt. Efter dette hørte Gud omsider bønnerne for landet.+
15 Filistrene+ gik imidlertid atter i krig mod Israel. David, og hans tjenere sammen med ham, drog da ned og kæmpede mod filistrene, men David blev træt.
16 Og Jisjʹbi-Beʹnob, som var blandt refaitternes*+ efterkommere og hvis spyd+ havde en vægt på tre hundrede sekel* kobber og som havde et nyt sværd* spændt om sig, tænkte på at slå David ihjel.
17 Men Aʹbisjaj,+ Zeruʹjas søn, kom ham til hjælp+ og huggede filisteren ned og lod ham dø. Da svor Davids mænd over for ham og sagde: „Du må ikke drage med os ud i kamp mere,+ for at du ikke skal slukke+ Israels lampe!“+
18 Og efter dette blev der atter krig med filistrene, ved Gob.* Da var det at husjatitten+ Sibʹbekaj+ slog Saf ihjel, som var blandt refaitternes+ efterkommere.
19 Og der blev atter krig med filistrene, ved Gob. Betlehemitten Jaʹare-Oʹregims søn Elhaʹnan+ slog da gittitten Goʹliat* ihjel,* hvis spydskaft var som en vævebom.+
20 Og der blev atter krig, ved Gat.+ Og der var en mand af usædvanlig størrelse, med seks fingre på hver hånd og seks tæer på hver fod, i alt fireogtyve, og også han nedstammede fra refaitterne.+
21 Da han smædede+ Israel, slog Joʹnatan,+ en søn af Davids broder Sjimʹi,*+ ham ihjel.
22 Disse fire nedstammede fra refaitterne i Gat,+ men de faldt for Davids hånd og for hans tjeneres hånd.+
Fodnoter
^ Ordr.: „blod“ (plur.). Hebr.: haddamīmʹ.
^ El.: „give erstatning“, „gøre det godt igen“.
^ Ordr.: „jeg“, M, i kollektiv betydning; Mmargen: „vi“.
^ „udstille“, dvs. med arme og ben brækket, M; LXX: „hænge . . . op i solen“; Sy: „ofre“.
^ „[han som var] Jehovas udvalgte“, M; LXX: „Herrens udvalgte (plur.)“; Vg: „han som engang var Herrens udvalgte“. Måske skal der læses: „på Jehovas bjerg“. Jf. v. 9.
^ „Merabs“, LXXLagarde og to hebr. mss.; Sy: „Nadabs“. Targumerne siger: „Merabs fem sønner (som Mikal, Sauls datter, opdrog), dem hun fødte“. Jf. 6:23.
^ LXX tilføjer: „og [knoglerne] af dem der var blevet hængt op i solen“.
^ Ordr.: „Rafas (med bestemt artikel)“. Hebr.: haRafahʹ. Faderens navn står her for hele slægten af kæmper.
^ Ca. 3,42 kg.
^ „et nyt sværd“, Vg; gr.: koryʹnēn, „en kølle“, et slagvåben, ofte jernbeslået.
^ „gittitten Goliat“. El.: „Goliat fra Gat“.
