2. Samuel 6:1-23

6  Nu samlede David atter alle udvalgte mænd i Israel:+ tredive tusind.  Derpå brød David og alle folkene som var hos ham, op og tog til Baʹale-Juʹda+ for at bringe den [sande] Guds ark+ op derfra, [arken] hvor navnet påkaldes, Hærstyrkers Jehovas+ navn,+ han som troner på keruber.+  De lod imidlertid den [sande] Guds ark køre på en ny vogn+ og flyttede den således fra Abinaʹdabs hus,+ som lå på højen, mens Abinaʹdabs sønner Uzʹza og Aʹjo+ førte den nye vogn.  Således flyttede de den fra Abinaʹdabs hus, som lå på højen — med den [sande] Guds ark, mens Aʹjo gik foran arken.  Og David og hele Israels hus fejrede begivenheden foran Jehova med alle slags instrumenter af enebærtræ og lyrer+ og harper+ og tamburiner+ og sistra* og cymbler.+  Men da de kom til Naʹkons* tærskeplads, rakte Uzʹza+ ud efter den [sande] Guds ark og greb fat i den,+ fordi okserne næsten fik [vognen] til at vælte.  Da blussede Jehovas vrede+ op mod Uzʹza, og den [sande] Gud slog ham dér+ på grund af [hans] uærbødighed, så han døde dér ved den [sande] Guds ark.+  Men David blev vred fordi Jehova havde tilføjet Uzʹza et brud. Og den dag i dag kalder man stedet dér Peʹrez-Uzʹza.*+  Og David blev på den dag bange for Jehova,+ så han sagde: „Hvordan kan Jehovas ark komme hjem til mig?“+ 10  Og David ønskede ikke at flytte Jehovas ark hen til sig i Davidsbyen,+ så David fik den sat til side i gittitten Oʹbed-Eʹdoms hus.+ 11  Jehovas ark blev nu i gittitten Oʹbed-Eʹdoms hus i tre måneder; og Jehova velsignede+ Oʹbed-Eʹdom og hele hans hus.+ 12  Og man fortalte det til kong David og sagde: „Jehova har velsignet Oʹbed-Eʹdoms hus og alt hvad der er hans på grund af den [sande] Guds ark.“ David gik da hen og førte den [sande] Guds ark op fra Oʹbed-Eʹdoms hus til Davidsbyen med fryd;+ 13  og når de som bar+ Jehovas ark havde gået seks skridt, ofrede man en okse og et stykke fedekvæg.+ 14  Og David selv dansede omkring af alle kræfter foran Jehova, og David havde en efod+ af linned bundet om sig. 15  Og David og hele Israels hus bragte Jehovas ark+ op med jubelråb+ og hornklang.+ 16  Da nu Jehovas ark kom til Davidsbyen, kiggede Miʹkal,+ Sauls datter, ned fra vinduet, og da hun så kong David springe og danse omkring foran Jehova, ringeagtede+ hun ham i sit hjerte.+ 17  De bragte så Jehovas ark ind og stillede den på dens plads inde i det telt som David havde rejst til den.+ Derpå ofrede David brændofre+ og fællesskabsofre+ for Jehovas ansigt. 18  Da David var færdig med at ofre brændofrene og fællesskabsofrene, velsignede+ han folket i Hærstyrkers Jehovas+ navn. 19  Desuden uddelte+ han et ringformet brød, en kage af dadler og en kage af rosiner+ til alle [i] folket, hele Israels folkemængde, til hver enkelt, både mand og kvinde, hvorpå hele folket drog bort, hver til sit hus. 20  Da David kom tilbage for at velsigne sin husstand,+ gik Miʹkal,+ Sauls datter, ud for at møde David og sagde: „Hvor har Israels konge dog opført sig ærefuldt i dag,+ da han i dag blottede sig for øjnene af sine tjeneres trælkvinder, som en af de tomhovedede* gerne blotter sig!“+ 21  Men David sagde til Miʹkal: „Det var for Jehovas ansigt, ham som* udvalgte mig frem for din fader og frem for hele hans hus, ved at overdrage mig hvervet+ som fører for Jehovas folk, for Israel. Og jeg vil fejre denne begivenhed for Jehovas ansigt.+ 22  Og jeg vil tage mig endnu ringere ud end dette,+ og jeg vil være lav i egne* øjne; men blandt de trælkvinder som du omtalte, blandt dem vil jeg æres.“+ 23  Og Miʹkal,+ Sauls datter, fik til sin dødsdag ingen børn.

Fodnoter

El.: „rasleinstrumenter“.
„Kidons“ i 1Kr 13:9.
Betyder „brud mod Uzza“.
„de tomhovedede“, M; LXX: „danserne“.
„Det var for Jehovas ansigt, ham som“, M; LXX: „For Jehovas ansigt vil jeg danse. Velsignet være Jehova, som“.
„egne“, MSyVg; LXX: „dine“.