2. Thessaloniker 1:1-12
1 Paulus og Silvaʹnus* og Timoʹteus+ til menigheden af thessalonikere i samhørighed med Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus:
2 Måtte I have ufortjent godhed og fred fra Gud, Faderen, og Herren Jesus Kristus.+
3 Vi er forpligtede til altid at takke Gud for jer,+ brødre, som ret og rimeligt er, fordi jeres tro vokser+ overmåde og den kærlighed som I alle hver især har over for hinanden, øges.+
4 Derfor er vi selv stolte+ af jer blandt Guds menigheder, på grund af jeres udholdenhed og tro under alle de forfølgelser I kommer ud for og de trængsler som I døjer.+
5 Dette er et bevis på Guds retfærdige dom+ og fører til at I bliver anset for værdige til Guds rige,+ som I jo lider for.+
6 Det er jo kun retfærdigt fra Guds side at give dem trængsel til gengæld som volder jer trængsel,+
7 men jer som lider trængsel, lindring sammen med os ved Herren Jesu åbenbarelse*+ fra himmelen med sine mægtige engle+
8 i flammende ild, når han bringer hævn*+ over dem der ikke kender Gud+ og dem der ikke adlyder+ den gode nyhed om vor Herre Jesus.+
9 Disse skal lide retslig straf+ i form af evig undergang,+ bort fra Herrens ansigt og fra hans styrkes herlighed,+
10 når han kommer for at blive herliggjort iblandt sine hellige+ og for på den dag at blive beundret iblandt alle dem som tror, for det vidnesbyrd* vi aflagde blev troet hos jer.
11 Netop med dét for øje beder vi også altid for jer, at vor Gud må anse jer for værdige til kaldelsen+ og fuldføre alt hvad han i sin godhed har behag i, og troens gerning med kraft,
12 for at vor Herre Jesu navn kan blive herliggjort iblandt jer,+ og I i samhørighed+ med ham, i overensstemmelse med vor Guds og Herren Jesu Kristi* ufortjente godhed.+
Fodnoter
^ El.: „Silas“.
^ El.: „afdækning (afsløring)“. Gr.: apokalyʹpsei.
^ „hævn“. Gr.: ekdiʹkēsin; lat.: vindicʹtam.
^ „vidnesbyrd“. Gr.: martyʹrion; lat.: testimoʹnium.
^ Se Till. 6E.
