2. Thessaloniker 2:1-17
2 Men, brødre, med hensyn til vor Herre* Jesu Kristi nærværelse*+ og hvordan vi skal samles hos ham,+ anmoder vi jer
2 om ikke hurtigt at blive bragt fra besindelsen eller at blive opskræmte, hverken ved en inspireret udtalelse*+ eller ved et mundtligt budskab+ eller ved et brev,+ som var det fra os, gående ud på at Jehovas* dag+ er her.
3 Lad ingen forføre jer på nogen måde, for først må jo frafaldet*+ komme og lovløshedens* menneske,+ undergangens* søn,+ åbenbares.+
4 Han sætter sig imod+ og ophøjer sig over enhver som siges at være „gud“ eller genstand for dyrkelse, så han sætter sig i Guds* tempel,* idet han offentligt udgiver sig for at være en gud.+
5 Husker I ikke at jeg plejede at fortælle+ jer disse ting mens jeg endnu var hos jer?
6 Og nu ved I hvad det er der holder [ham] tilbage,+ så han [først] åbenbares når hans tid er inde.+
7 Denne lovløsheds hemmelighed er ganske vist allerede i virksomhed,+ [men som hemmelighed] kun til han som nu holder [ham] tilbage,* er af vejen.+
8 Da vil den lovløse blive åbenbaret, hvem Herren Jesus* vil udrydde med sin munds ånd+ og gøre til intet ved sin nærværelses+ tydelige fremtræden.+
9 Men den lovløses nærværelse* er ifølge Satans virke+ ledsaget af enhver kraftig gerning og løgnagtige tegn og undere+
10 og af ethvert uretfærdigt bedrag*+ for dem som går til grunde,+ fordi de ikke tog imod kærligheden+ til sandheden, så de kunne blive frelst.+
11 Det er derfor Gud lader en vildfarelse komme over dem og virke på dem, så de tror løgnen,+
12 for at de alle kan blive dømt fordi de ikke troede sandheden+ men fandt behag i* uretfærdigheden.+
13 Men vi er forpligtede til altid at takke Gud for jer, brødre, elskede af Jehova,* fordi Gud fra begyndelsen udvalgte jer+ til frelse ved åndens+ helliggørelse+ af jer og ved jeres tro på sandheden.+
14 Netop hertil kaldte han jer gennem den gode nyhed vi forkynder,+ for at I skulle opnå vor Herre Jesu Kristi herlighed.+
15 Så stå da fast,+ brødre, og hold fast ved de overleveringer+ som I er blevet undervist i, hvad enten det var gennem et mundtligt budskab eller gennem et af vore breve.
16 Og måtte vor Herre Jesus Kristus selv og Gud, vor Fader, som elskede+ os og i ufortjent godhed gav os evig trøst og et godt håb,+
17 trøste jeres hjerter og gøre jer stærke i enhver god gerning og ethvert godt ord.+
Fodnoter
^ „vor Herre“, אADVgSyp; B: „Herren“.
^ Se Till. 5B.
^ El.: „gennem en ånd“.
^ Se Till. 1D.
^ „frafaldet“. Gr.: hē apostasiʹa (af verbet afiʹstēmi, „stille sig borte fra“). Substantivet indeholder betydningen „det at svigte, forlade, falde fra, gøre oprør“. Se Apg 21:21, fdn.
^ „lovløshedens“, אB; ADVgSyp: „syndens“.
^ „Guds“. Gr.: tou theouʹ; J17,22(hebr.): ha’Ælohīmʹ, „den [sande] Guds“. Se 1Mo 5:22, fdn. til „den [sande] Gud“.
^ El.: „guddommelige bolig“. Gr.: naonʹ; lat.: temʹplo; J17,18,22(hebr.): behēkhalʹ, „i . . . palads (tempel)“.
^ Ordr.: „den som netop nu holder [noget] nede“.
^ „Jesus“, אAD*Vg; mangler i BDc.
^ „Men den lovløses nærværelse“. Ordr.: „Hvis nærværelse“, idet „Hvis“ er sideordnet med „hvem“ i v. 8. Se også Till. 5B om ordet „nærværelse“.
^ Ordr.: „enhver uretfærdigheds forførelse“.
^ Ordr.: „men havde syntes godt om“.
^ „Jehova“, J13,16,24; אAB(gr.): Kyriʹou; D*Vg: „Gud“. Se Till. 1D.
