Hebræerne 1:1-14

1  Gud, som for længe siden ved mange lejligheder+ og på mange måder har talt til vore forfædre ved profeterne,+  har ved slutningen af disse dage+ talt til os ved en søn,+ som han har indsat som arving til alle ting,+ og gennem hvem han har dannet+ tingenes ordninger.*  Han er [hans] herligheds+ genskær* og det nøjagtige udtryk for selve hans væsen,*+ og han opretholder alle ting ved hans krafts ord;+ og efter at han havde skaffet renselse for vore synder,+ har han sat sig ved Majestætens* højre hånd+ i det høje.+  Han er blevet så meget større end englene+ som han har arvet et navn+ der er ypperligere end deres.  Til hvem af englene sagde han for eksempel nogen sinde: „Du er min søn; jeg er i dag blevet din fader“?+ Og videre: „Jeg vil være ham en fader, og han vil være mig en søn“?+  Og når han igen bringer sin førstefødte+ til den beboede jord, siger han: „Og lad alle Guds engle+ bøje sig ærbødigt for* ham.“+  Og med henblik på englene siger han: „Og han gør sine engle til ånder, og sine offentlige tjenere* til en ildslue.“+  Men med henblik på Sønnen: „Gud er din trone+ i evighedens evighed, og dit* riges scepter+ er retskaffenhedens scepter.*+  Du elskede retfærdighed og hadede lovløshed. Derfor har Gud, din Gud, salvet+ dig med glædens olie frem for dine partnere.“+ 10  Og: „Du, Herre, har i begyndelsen grundlagt jorden, og himlene er dine hænders værker.+ 11  De vil gå til grunde,* men du består fortsat; og alle ældes de som en yderklædning,+ 12  og du vil folde dem sammen som en kappe,+ som en yderklædning,* og de vil blive udskiftet; men du er den samme, og dine år vil aldrig udløbe.“+ 13  Og med henblik på hvilken af englene har han nogen sinde sagt: „Sæt dig ved min højre hånd indtil jeg lægger dine fjender som en skammel for dine fødder“?+ 14  Er de ikke alle ånder+ i offentlig tjeneste,+ udsendt for at tjene dem som skal arve+ frelse?

Fodnoter

tingenes ordninger“. El.: „tidsaldrene“. Gr.: tous aiōʹnas; lat.: saeʹcula; J22(hebr.): ha‛ōlamīmʹ.
Ordr.: „Storhedens“. Gr.: tēs Megalōsyʹnēs; lat.: Maiestaʹtis; J17,18,22(hebr.): hagGedhullahʹ.
El.: „det prægede (udtrykte) billede af hans natur (substans)“.
Ordr.: „udstråling“, „afglans“.
„lad . . . bøje sig ærbødigt for“. El.: „lad . . . tilbede“. Gr.: proskynēsaʹtōsan; lat.: adoʹrent. Se 2Kg 2:15 og fdn.
„offentlige tjenere“. Gr.: leitourgousʹ.
„dit“, ADItVgSyh,p og Sl 45:6; P46אB: „hans“.
Ordr.: „stav“.
Ordr.: „vil ødelægge sig selv“.
„som en yderklædning“, P46אAB; mangler i VgSyp og TR.