Hebræerne 3:1-19

3  Derfor, hellige brødre, som har andel i den himmelske kaldelse,*+ betragt den apostel+ og ypperstepræst som vi bekender*+ — Jesus.  Han var trofast+ mod Ham der gjorde ham dertil, som også Moses+ [var trofast] i hele Hans hus.+  Han er nemlig anset for værdig til større herlighed+ end Moses, eftersom den+ der bygger et hus nyder større ære end huset.+  Ethvert hus bygges jo af en eller anden, men den der har bygget alt er Gud.+  Og Moses var som tjener+ trofast i hele Hans hus,* som et vidnesbyrd om de ting der skulle tales om senere,*+  men Kristus som søn+ [var trofast] over Hans hus. Vi er Hans hus,+ hvis vi til det sidste standhaftigt* fastholder vor frimodighed i tale og vor stolthed over håbet.+  Derfor, som den hellige ånd+ siger: „I dag, hvis I hører efter hans røst,+  så forhærd ikke jeres hjerter som dengang der blev vakt bitter vrede,*+ som på fristelsens*+ dag i ørkenen,+  hvor jeres forfædre fristede mig* ved at prøve mig,* og dog havde de set mine gerninger+ i fyrre år.+ 10  Derfor følte jeg lede ved den generation og sagde: ’De farer altid vild i deres hjerte,+ og selv har de ikke lært mine veje at kende.’+ 11  Så jeg svor i min vrede: ’De skal ikke gå ind+ til min hvile.’“+ 12  Se til, brødre, at der aldrig i nogen af jer udvikles et ondt hjerte uden tro,* ved frafald* fra den levende Gud;+ 13  men bliv ved med at tilskynde+ hinanden hver dag, så længe det hedder „i dag“,+ for at ikke nogen af jer skal blive forhærdet ved syndens bedragende+ magt.* 14  For vi har kun andel i Messias+ hvis vi til det sidste* standhaftigt fastholder den tillid vi havde fra begyndelsen,+ 15  idet der siges: „I dag, hvis I hører efter hans røst,+ så forhærd ikke jeres hjerter som dengang der blev vakt bitter vrede.“+ 16  Hvem var det nemlig der hørte og dog vakte bitter vrede?+ Var det ikke alle dem som gik ud af Ægypten under Moses?+ 17  Og hvem følte [Gud]* lede ved i fyrre år?+ Var det ikke ved dem som syndede, hvis kroppe faldt i ørkenen?+ 18  Og over for hvem svor+ han at de ikke skulle gå ind til hans hvile, undtagen over for dem som handlede ulydigt?+ 19  Så vi ser at de ikke kunne gå ind på grund af mangel på tro.+

Fodnoter

El.: „indbydelse“.
Ordr.: „vor bekendelses apostel og ypperstepræst“.
Se 4Mo 12:7 og fdn.
El.: „i fremtiden“.
„til det sidste standhaftigt“, אACDVg; mangler i P46B.
„bitter vrede“. Ordr.: „forbitrelse“.
El.: „prøvens“. Gr.: tou peirasmouʹ.
„ved at prøve mig“. Ordr.: en dokimasiʹai.
„fristede mig“. El.: „satte mig på prøve“. Gr.: epeiʹrasan.
„uden tro“. Gr.: apistiʹas.
„ved frafald“. Gr.: en tōi apostēʹnai.
„bedragende magt“. El.: „forførelse“.
El.: „indtil enden“. Gr.: meʹchri teʹlous.
Ordr.: „han“.