Hebræerne 4:1-16

4  Derfor, da der står et løfte tilbage om at gå ind til hans hvile,+ så lad os frygte for at det måske skal vise sig at nogen af jer er gået glip af det [der loves].+  For også vi har fået den gode nyhed forkyndt,+ lige så vel som de;+ men ordet som blev hørt, gavnede dem ikke,+ da de ikke ved troen+ var forenede med dem som hørte.*+  For vi som har fået tro, går ind til hvilen, sådan som han har sagt: „Så jeg svor+ i min vrede: ’De skal ikke gå ind+ til min hvile,’“+ skønt hans gerninger* var fuldført+ fra verdens grundlæggelse.*+  For et sted har han om den syvende dag sagt således: „Og Gud* hvilede på den syvende dag fra alle sine gerninger,“+  og ligeledes på dette sted: „De skal ikke gå ind til min hvile.“+  Da det altså står tilbage for nogle at gå ind til den, og de som den gode nyhed+ først blev forkyndt for, ikke gik ind på grund af ulydighed,+  afmærker han igen en dag ved så lang tid efter i Davids [salme] at sige „i dag“, sådan som det er blevet sagt ovenfor: „I dag, hvis I hører efter hans røst,+ så forhærd ikke jeres hjerter.“+  For hvis Josua*+ havde ført dem ind til hvilens sted,+ ville [Gud]* ikke derefter have talt+ om en anden dag.  Altså står der en sabbatshvile tilbage for Guds folk.+ 10  Den der er gået ind til [Guds]* hvile,+ har nemlig også selv fået hvile fra sine gerninger,+ ligesom Gud fra sine. 11  Lad os derfor gøre vort yderste for at gå ind til den hvile, for at ikke nogen skal falde, efter samme eksempel på ulydighed.+ 12  For Guds ord+ er levende+ og virkende*+ og skarpere end noget tveægget sværd+ og trænger så langt ind at det deler sjæl+ og ånd,+ og led og [deres] marv, og kan bedømme* hjertets tanker og hensigter.*+ 13  Og der er ingen skabning som er usynlig for ham,+ men alle ting er nøgne og blottede for hans øjne, ham vi skal stå til regnskab.+ 14  Da vi altså har en stor ypperstepræst, som er gået gennem himlene,+ Jesus, Guds søn,+ så lad os holde fast ved [vor] bekendelse af [ham].+ 15  For vi har ikke en ypperstepræst* som ikke kan føle+ med vore svagheder, men en som er blevet prøvet i alle henseender ligesom vi, men uden synd.+ 16  Lad os derfor med frimodighed i tale+ træde frem+ for den ufortjente godheds trone, for at vi kan opnå barmhjertighed og finde ufortjent godhed til hjælp i rette tid.+

Fodnoter

„da det [ordet] ikke ved troen var forenet med dem som hørte“, א.
Ordr.: „nedkastning (nedlæggelse) [af sæd]“. Gr.: katabolēsʹ.
Ordr.: „gerningerne“, אAB; Syp: „Guds gerninger“; J17: „Jehovas gerninger“.
„Gud“, אABVgSyp; J17: „han“.
Ordr.: „han“.
„Jehosjua“, J17,18,22; P46אABVg: „Jesus“; Syp: „Jesju-bar-Nun (Jesus, Nuns søn)“. Se Jos 1:1, fdn. til „Josua“.
Ordr.: „hans“.
„hensigter“. Ordr.: „mentale (sindslige) tilbøjeligheder“.
„kan bedømme“. Gr.: kritikosʹ, „(en) bedømmer“, „kritiker“.
„virkende“. Gr.: energēsʹ. Ordr.: „i arbejde“; jf. „energisk“.
„ypperstepræst“. Gr.: archiereʹa; lat.: pontiʹficem, „pontifex“; J17,22(hebr.): kohenʹ gadhōlʹ.