Hebræerne 7:1-28

7  For denne Melkizeʹdek, Saʹlems konge, den højeste Guds præst,+ som kom Abraham i møde da han vendte tilbage efter at have besejret kongerne, og velsignede ham,+  og hvem Abraham gav tiende af alt,+ er for det første, når [navnet] oversættes, „Retfærdighedskonge“, og dernæst også Saʹlems konge,+ det vil sige „Fredskonge“.  Idet han er uden fader, uden moder, uden slægtsregister, og hverken har dages begyndelse+ eller livs ende, men er blevet bragt til at ligne Guds søn,+ forbliver han præst for bestandig.+  Se da hvor stor denne var som Abraham, familieoverhovedet,* gav tiende af det bedste bytte.+  Sandt nok har de mænd af Leʹvis sønner+ som modtager præsteembedet, ifølge loven et bud om at tage tiende+ af folket,+ det vil sige af deres brødre, skønt disse er udgået af Abrahams lænd;+  men han som ikke regnede sin slægt+ fra dem, tog tiende af Abraham+ og velsignede ham der havde løfterne.+  Nu er det uden diskussion* sådan at det ringere velsignes af den større.+  Og i det ene tilfælde er det døende mennesker som modtager tiender,+ men i det andet tilfælde er det en om hvem det bevidnes at han lever.+  Og, hvis jeg må bruge det udtryk, gennem Abraham har endog Leʹvi, som ellers modtager tiender, givet tiende, 10  for han var stadig i sin forfaders lænd+ da Melkizeʹdek kom ham i møde.+ 11  Hvis der da virkelig opnåedes fuldkommengørelse+ gennem det levitiske præstedømme+ (med det som et grundtræk* blev loven nemlig givet til folket),+ hvilket yderligere behov ville der da være+ for at der fremstod en anden præst, omtalt som [præst] på Melkizeʹdeks måde*+ og ikke på Arons måde? 12  For når præstedømmet ændres,+ sker der nødvendigvis også en ændring af loven.+ 13  Den hvorom dette siges, har jo været medlem af en anden stamme,+ hvorfra ingen har tjent ved alteret.+ 14  For det er klart for alle at vor Herre nedstammer fra Juda,+ en stamme hvorom Moses intet har sagt med hensyn til præster. 15  Og det er endnu mere klart derved at der fremstår en anden præst+ i lighed med Melkizeʹdek,+ 16  en der ikke er blevet det ifølge en lov i et bud der beror på kød,+ men ifølge et uopløseligt livs kraft,+ 17  for der er givet dette vidnesbyrd: „Du er præst for evigt på Melkizeʹdeks måde.“+ 18  Der sker derfor virkelig en tilsidesættelse af det forudgående bud fordi det er svagt+ og virkningsløst.*+ 19  Loven gjorde nemlig intet fuldkomment,+ men dét gjorde indførelsen af et bedre håb;+ ved det nærmer vi os Gud.+ 20  Og ligesom det ikke var uden en svoren ed 21  (for der er jo mennesker der er blevet præster uden en svoren ed, men han med en ed, svoret af den som sagde med henblik på ham: „Jehova* har svoret+ (og han fortryder det ikke): ’Du er præst for evigt’“),+ 22  således er Jesus også blevet pant på en bedre pagt.*+ 23  Der var desuden mange der måtte blive præster [den ene efter den anden],+ fordi de af døden blev hindret+ i at fortsætte, 24  men han har, fordi han forbliver i live for evigt,+ et præstedømme uden efterfølgere.* 25  Derfor er han også i stand til fuldt ud at frelse dem der nærmer sig Gud gennem ham, fordi han altid er i live til at gå i forbøn for dem.+ 26  For en sådan ypperstepræst var egnet for os:+ loyal,+ ufordærvet,+ ubesmittet,+ skilt fra syndere+ og ophøjet over himlene.+ 27  Han har ikke nødig, ligesom de [andre] ypperstepræster, daglig+ at bringe slagtofre, først for sine egne synder+ og derefter for folkets+ (for dette gjorde han én gang for alle+ da han bragte sig selv [som offer]);+ 28  loven indsætter jo som ypperstepræster+ mennesker der er behæftede med svaghed,+ men den svorne eds ord,+ som kom efter loven, [indsætter] en søn som er gjort fuldkommen*+ for evigt.

Fodnoter

„familieoverhovedet“. Ordr.: „patriarken“. Gr.: ho patriarʹchēs.
Ordr.: „modsigelse“. Gr.: antilogiʹas.
El.: „på grundlag af det“.
Se 5:6, fdn.
El.: „unyttigt“.
Se Till. 1D.
Se Till. 7D.
El.: „et præstedømme der ikke overdrages (videregives)“.
El.: „som er indsat (bemyndiget, indviet)“. Gr.: teteleiōmeʹnon. Jf. 5:9, fdn.