Matthæus 10:1-42
10 Så kaldte han sine tolv disciple til sig og gav dem myndighed over urene ånder,+ så de kunne uddrive dem og kurere enhver form for sygdom og enhver form for skrøbelighed.
2 Dette er navnene på de tolv apostle:+ Først Simon, ham der kaldes Peter,*+ og hans broder Andreas;+ så Jakob, [søn] af Zebedæʹus,+ og hans broder Johannes;
3 Filip og Bartolomæʹus;*+ Thomas+ og Mattæʹus,*+ skatteopkræveren; Jakob, [søn] af Alfæʹus,+ og Taddæʹus;*
4 Simon Kananæeren+ og Judas Iskarioʹt, som senere forrådte+ ham.
5 Disse tolv sendte Jesus ud idet han gav dem følgende instruktioner:+ „Gå ikke ud på nationernes veje, og gå ikke ind i samaritanernes byer;+
6 men gå derimod hele tiden til de bortkomne får af Israels hus.+
7 Mens I nu går, skal I forkynde og sige: ’Himlenes rige er kommet nær.’+
8 Kurér syge,+ oprejs døde, gør spedalske rene, uddriv dæmoner. I har fået det for intet, I skal give det for intet.+
9 I skal ikke skaffe jer guldpenge eller sølvpenge eller kobberpenge til jeres bælter,+
10 eller en madpose til rejsen, eller to underklædninger,* eller sandaler eller en stav; for den der arbejder, er sin føde værd.+
11 Hvor I kommer ind i en by eller landsby, dér skal I finde frem til hvem i den der fortjener det, og dér skal I blive indtil I tager videre.+
12 Når I går ind i huset, så hils på beboerne;
13 og hvis huset fortjener det, så lad den fred I ønsker det, komme over det;+ men hvis det ikke fortjener det, så lad jeres fred vende tilbage til jer.
14 Hvor man ikke tager imod jer eller hører på jeres ord, dér skal I gå ud af det hus eller den by og ryste støvet af jeres fødder.+
15 Jeg skal sige jer en sandhed: Det vil være mere udholdeligt for Soʹdomas+ og Gomorʹras land på dommens dag end for den by.+
16 Se, jeg sender jer som får ud blandt ulve;+ vis jer derfor forsigtige som slanger+ og dog uskyldige som duer.+
17 Tag jer i agt for mennesker;+ for de vil overgive jer til lokale domstole,*+ og de vil piske+ jer i deres synagoger.+
18 Ja, I vil blive slæbt for landshøvdinger og konger+ for min skyld, til et vidnesbyrd*+ for dem og nationerne.
19 Men når de overgiver jer, da vær ikke bekymrede for hvordan I skal tale eller hvad I skal sige, for det I skal sige vil blive givet jer i samme time;+
20 for det er ikke bare jer der taler, men det er jeres Faders ånd der taler gennem jer.+
21 Endvidere vil broder+ overgive broder til døden, og en fader sit barn, og børn vil sætte sig op imod forældre og bringe død over dem.+
22 Og I vil blive genstand for alles had på grund af mit navn;+ men det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst.+
23 Når de forfølger jer i én by, da flygt til en anden;+ for jeg skal sige jer en sandhed: I vil afgjort ikke blive færdige med Israels byer før Menneskesønnen kommer.+
24 En discipel står ikke over sin lærer, en træl heller ikke over sin herre.+
25 Det er nok for disciplen at blive som sin lærer, og trællen som sin herre.+ Hvis folk har kaldt husets herre Beelʹzebub,*+ hvor meget mere [vil de da ikke kalde] dem der er i hans hus sådan?
26 Vær derfor ikke bange for dem; for der findes intet tildækket som ikke vil blive afsløret, og intet hemmeligt som ikke vil blive kendt.+
27 Hvad jeg siger jer i mørket, skal I fortælle i lyset;* og hvad I hører hvisket i øret,* skal I forkynde fra tagene.+
28 Og vær ikke bange+ for dem som dræber legemet, men som ikke kan dræbe sjælen;* frygt hellere for ham+ der kan ødelægge både sjæl og legeme i Gehenʹna.*+
29 Sælges to spurve ikke for en ringe mønt?*+ Dog falder ikke én af dem til jorden uden jeres Faders [viden].+
30 Men på jer er endog alle hovedhår talt.+
31 Vær derfor ikke bange: I er mere værd end mange spurve.+
32 Derfor, enhver der vedgår samhørighed med mig over for menneskene, ham vil jeg også vedgå samhørighed+ med over for min Fader som er i himlene;
33 men enhver som nægter at kendes ved mig over for menneskene, ham vil jeg også nægte at kendes ved+ over for min Fader som er i himlene.
34 Tro ikke at jeg er kommet for at bringe fred på jorden; jeg er ikke kommet for at bringe fred,+ men sværd.
35 Jeg er nemlig kommet for at volde splid mellem en mand og hans fader, og mellem en datter og hendes moder, og mellem en ung kone og hendes svigermoder.+
36 Ja, en mand vil få medlemmer af sin egen husstand til fjender.
37 Den der holder mere af fader eller moder end af mig, er mig ikke værdig; og den der holder mere af søn eller datter end af mig, er mig ikke værdig.+
38 Og den der ikke tager sin marterpæl* og følger efter mig, er mig ikke værdig.+
39 Den der finder sin sjæl* vil miste den, og den der mister sin sjæl for min skyld vil finde den.+
40 Den der tager imod jer, tager imod mig, og den der tager imod mig, tager imod den som har udsendt mig.+
41 Den der tager imod en profet fordi vedkommende er profet, vil få en profets belønning,+ og den der tager imod en retfærdig fordi vedkommende er retfærdig, vil få en retfærdigs belønning.+
42 Og enhver som blot giver en af disse små et bæger koldt vand at drikke fordi den pågældende er en discipel — jeg siger jer sandheden: han skal afgjort ikke gå glip af sin belønning.“+
Fodnoter
^ „Peter“ nævnes ved navn på fem forskellige måder: her som „Simon, ham der kaldes Peter“; i 16:16 som „Simon Peter“; i Apg 15:14 som „Simeon“; i Joh 1:42 som „Kefas“; hyppigst kaldes han „Peter“, som i Mt 14:28.
^ Også kendt som „Judas, Jakobs søn“. Se Lu 6:16; Joh 14:22; Apg 1:13.
^ El.: „eller en ekstra underklædning“.
^ „til lokale domstole“. Gr.: eis syneʹdria; ikke det store Sanhedrin, men mindre rådsforsamlinger. J17,22(hebr.): leSanhædhrījōthʹ.
^ „et vidnesbyrd“. Gr.: martyʹrion; lat.: testimoʹnium.
^ El.: „offentligt“.
^ Ordr.: „hører i øret“.
^ Se Till. 4C.
^ El.: „livet“. Se Till. 4A.
^ Ordr.: „for en assarion“; 1/16 denar. Se Till. 8A.
^ „marterpæl“. Gr.: σταυρόν (stauronʹ); lat.: cruʹcem (af crux). Se Till. 5C.
^ El.: „sit liv“. Se Till. 4A.
