Matthæus 17:1-27
17 Seks dage senere tog Jesus Peter og Jakob og hans broder Johannes med og førte dem op på et højt bjerg hvor de var for sig selv.+
2 Og han blev forvandlet for øjnene af dem, og hans ansigt skinnede som solen,+ og hans yderklæder blev blændende som lyset.+
3 Og se! Moses og Elias viste sig for dem, i samtale med ham.+
4 Det fik Peter til at sige til Jesus: „Herre, det er godt at vi er her. Hvis du ønsker det, vil jeg rejse tre telte her, ét til dig og ét til Moses og ét til Elias.“+
5 Endnu mens han talte, se, da overskyggede en lysende sky dem, og se, ud fra skyen sagde en stemme: „Dette er min søn, den elskede, som jeg har godkendt;+ hør på ham.“+
6 Da disciplene hørte dette, faldt de på deres ansigt og blev meget bange.+
7 Så kom Jesus hen og rørte ved dem og sagde: „Rejs jer og vær ikke bange.“+
8 Da de løftede deres blik, så de ingen andre, kun Jesus selv.+
9 Mens de var på vej ned fra bjerget gav Jesus dem dette påbud: „Fortæl ingen om synet førend Menneskesønnen er blevet oprejst fra de døde.“+
10 Disciplene spurgte ham imidlertid: „Hvordan kan det nu være at de skriftlærde siger at Elias nødvendigvis først må komme?“+
11 Som svar sagde han: „Jo, Elias kommer og skal genoprette alt.+
12 Jeg siger jer imidlertid at Elias allerede er kommet, men de kendte ham ikke og gjorde med ham hvad de ville. Således skal også Menneskesønnen lide for deres hånd.“+
13 Så forstod disciplene at han talte til dem om Johannes Døber.+
14 Og da de nærmede sig folkemængden,+ kom en mand hen til ham, knælede ned for ham og sagde:
15 „Herre, hav barmhjertighed med min søn, for han er epileptiker og har det dårligt; han falder ofte om i ilden og ofte i vandet;+
16 og jeg tog ham med til dine disciple, men de kunne ikke kurere ham.“+
17 Som svar sagde Jesus: „Åh, du forvildede generation uden tro,+ hvor længe skal jeg blive hos jer? Hvor længe skal jeg holde jer ud? Kom herhen til mig med ham.“
18 Så talte Jesus strengt til dæmonen,* og den* kom ud af drengen,+ og han var kureret fra samme time.+
19 Senere, mens de var for sig selv, kom disciplene hen til Jesus og sagde: „Hvordan kan det være at vi ikke kunne uddrive den?“+
20 Han sagde til dem: „Fordi I har så lidt tro. Jeg skal nemlig sige jer en sandhed: Hvis I har tro på størrelse med et sennepsfrø, vil I sige til dette bjerg: ’Flyt dig herfra og derhen,’ og det vil flytte sig, og intet vil være umuligt for jer.“+
21 * ——
22 Det var mens de var samlet i Galilæʹa at Jesus sagde til dem: „Menneskesønnen skal overgives i menneskers hænder,+
23 og de vil dræbe ham, og den tredje dag vil han blive oprejst.“+ Da blev de meget bedrøvede.+
24 Efter at de var kommet til Kaperʹnaum henvendte de der opkræver todrakme[skatten]* sig til Peter og sagde: „Betaler jeres lærer ikke todrakme[skatten]?“+
25 Han sagde: „Jo.“ Men da han gik ind i huset kom Jesus ham i forkøbet ved at sige: „Hvad mener du, Simon? Hvem får jordens konger afgifter eller kopskat af? Af deres egne sønner eller af de fremmede?“
26 Da han sagde: „Af de fremmede,“ sagde Jesus til ham: „Så er sønnerne altså fritaget.
27 Men for at vi ikke skal blive dem en årsag til snublen og fald,+ gå så ned til søen, kast en fiskekrog ud og tag den første fisk der kommer op, og når du åbner munden på den finder du en mønt, en statér.* Tag den og giv den til dem for mig og dig.“+
Fodnoter
^ Ordr.: „ham (den)“.
^ Ordr.: „dæmonen“.
^ V. 21 mangler i א*BSyc,s; CDWVgSypArm: „Men den slags kommer ikke ud undtagen ved bøn og faste“. (Jf. Mr 9:29.)
^ Ordr.: „dobbeltdrakmerne“. Gr.: ta diʹdrachma. Se Till. 8A.
^ „en statér“; menes at være firdrakmen. Se Till. 8A.
