Matthæus 2:1-23

2  Efter at Jesus var blevet født i Betlehem+ i Judæa i kong Herodes’ dage,+ se, da kom der astrologer*+ fra Østen til Jerusalem  og sagde: „Hvor er den jødernes konge+ som er født? For vi har set hans stjerne+ [da vi var] i Østen,* og vi er kommet for at bringe ham vor hyldest.“  Da kong Herodes hørte dette, blev han stærkt foruroliget, og hele Jerusalem med ham;  og efter at have samlet alle folkets øverste præster og skriftlærde begyndte han at forhøre sig hos dem om hvor Messias* skulle fødes.  De sagde til ham: „I Betlehem+ i Judæa; for således er der skrevet ved profeten:  ’Og du, Betlehem*+ i Judas land, er på ingen måde den ubetydeligste [by] blandt Judas høvdinger;* for af dig skal der komme en høvding,* som skal være hyrde+ for mit folk, Israel.’“  Så tilkaldte Herodes hemmeligt astrologerne, og omhyggeligt skaffede han sig viden fra dem om tidspunktet da stjernen havde vist sig;  og idet han sendte dem til Betlehem sagde han: „Tag af sted og led omhyggeligt efter det lille barn, og når I har fundet det, så giv mig besked, så jeg også kan komme og bringe det min hyldest.“+  Da de havde hørt kongen, tog de af sted, og se, stjernen de havde set [da de var] i Østen,*+ gik foran dem, indtil den kom til at stå over det sted hvor det lille barn var. 10  Da de så stjernen blev de glade, ja meget glade. 11  Og da de gik ind i huset så de det lille barn hos Maria, dets moder, og de kastede sig ned og bragte det deres hyldest. De lukkede også op for deres kostbare sager og gav det gaver, guld og røgelse og myrra. 12  Men da de i en drøm fik en guddommelig advarsel+ imod at vende tilbage til Herodes, rejste de hjem til deres eget land ad en anden vej. 13  Efter at de var rejst væk, se, da viste Jehovas* engel+ sig i en drøm for Josef og sagde: „Stå op, tag det lille barn og dets moder med og flygt til Ægypten, og bliv dér indtil jeg giver dig besked; for Herodes står i begreb med at søge efter det lille barn for at rydde det af vejen.“ 14  Så stod han op og tog det lille barn og dets moder med om natten og rejste væk til Ægypten, 15  og han blev dér indtil Herodes’ død, for at dét kunne opfyldes+ som var udtalt af Jehova* gennem profeten, der sagde: „Fra Ægypten+ kaldte jeg min søn.“ 16  Da Herodes så at han var blevet narret af astrologerne* blev han aldeles rasende, og han sendte [folk] ud og lod alle drengene i Betlehem og hele dens omegn aflive, fra toårsalderen og nedefter, i overensstemmelse med den tid han omhyggeligt havde skaffet sig viden om fra astrologerne.+ 17  Så blev dét opfyldt som var udtalt gennem profeten Jeremias, der sagde: 18  „En stemme hørtes i Raʹma,+ gråd og megen klagen; det var Rakel+ som græd over sine børn, og hun ville ikke lade sig trøste, for de er ikke mere.“ 19  Da Herodes var død, se, da viste Jehovas* engel sig i en drøm+ for Josef i Ægypten 20  og sagde: „Stå op, tag det lille barn og dets moder og begiv dig til Israels land, for de der efterstræbte det lille barns sjæl* er døde.“ 21  Så stod han op og tog det lille barn og dets moder med og gik ind i Israels land. 22  Men da han hørte at Arkelaʹus herskede som konge i Judæa i stedet for sin fader Herodes, blev han bange for at tage dertil. Da han desuden i en drøm fik en guddommelig advarsel,+ rejste han væk til landsdelen Galilæʹa,+ 23  og da han var kommet dertil, bosatte han sig i en by som hed Naʹzaret,*+ så dét kunne opfyldes som var udtalt gennem profeterne: „Han skal kaldes nazaræer.“*+

Fodnoter

El.: „magere“. Gr.: maʹgoi.
El.: „vi har set hans stjerne fra Østen“.
„Messias“. Gr.: ὁ χριστὸς (ho Christosʹ); J1-14,16-18,22(hebr.): המשיח (hamMasjīʹach, „Messias“, „den Salvede“).
Betyder „brødhus“. Gr.: Bēthleemʹ; J17,18,22(hebr.): Bēth læʹchæm.
El.: „førere“, „ledere“. Gr.: hēgemoʹsin.
El.: „en fører“, „en leder“. Gr.: hēgouʹmenos.
El.: „de havde set fra Østen“.
Se Till. 1D.
Se Till. 1D.
El.: „magerne“.
Se Till. 1D.
El.: „liv“. Gr.: psychēnʹ; J17,18,22(hebr.): næʹfæsj. Se Till. 4A.
El.: „Skud-by“. Gr.: Nazaretʹ; J22(hebr.): Natsæʹræth.
„nazaræer“. J17,18,22(hebr.): Nåtsrīʹ. Gr.: Nazōraiʹos; muligvis af hebr. neʹtsær, der betyder „skud“ og derfor billedligt „afkom“. Se Es 11:1 og fdn. til „og et skud“.