Matthæus 21:1-46
21 Da de nu nærmede sig Jerusalem og kom til Betfaʹge på Oliebjerget, så sendte Jesus to disciple af sted+
2 idet han sagde til dem: „Gå hen i landsbyen som ligger dér foran jer, og I vil straks finde et æsel som er bundet, og et føl hos det; løs dem og før dem til mig.+
3 Og hvis nogen siger noget til jer, skal I sige: ’Herren har brug for dem.’ Så vil vedkommende straks sende dem af sted.“
4 Dette skete for at dét kunne opfyldes som var udtalt gennem profeten, der sagde:
5 „Sig til Zions datter: ’Se! Din konge kommer til dig,+ mild af sind+ og ridende på et æsel, ja, på et føl, et lastdyrs afkom.’“+
6 Disciplene begav sig på vej og gjorde som Jesus havde pålagt dem.
7 De kom med æselet og føllet, og de lagde deres yderklæder på dem, og oven på dem satte han sig.+
8 De fleste i folkemængden bredte deres yderklæder+ ud på vejen, mens andre begyndte at hugge grene af træerne og sprede dem på vejen.+
9 Og folkeskarerne, de der gik foran ham og de der fulgte efter, blev ved at råbe: „Frels dog*+ Davids søn!+ Velsignet er den der kommer i Jehovas* navn!+ Frels dog, i det højeste!“*+
10 Da han nu kom ind i Jerusalem,+ blev hele byen bragt i bevægelse, og man sagde: „Hvem er denne [mand]?“
11 Folkeskarerne blev ved med at sige: „Det er profeten+ Jesus, fra Naʹzaret i Galilæʹa!“
12 Og Jesus gik ind i templet og jog alle dem ud der solgte og købte i templet, og han væltede pengevekslernes borde og duesælgernes bænke.+
13 Og han sagde til dem: „Der står skrevet: ’Mit hus skal kaldes et bedehus,’+ men I gør det til en røverhule.“+
14 Der kom også blinde og halte hen til ham i templet, og han kurerede dem.
15 Da de øverste præster og de skriftlærde så de vidunderlige ting han gjorde+ og drengene der råbte i templet og sagde: „Frels dog+ Davids søn!“+ harmedes de
16 og sagde til ham: „Hører du hvad de siger?“ Jesus sagde til dem: „Ja. Har I aldrig læst+ dette: ’Af spædes og diendes mund har du beredt dig lovprisning’?“+
17 Og han forlod dem og gik uden for byen til Betaʹnia og overnattede dér.+
18 Da han tidligt om morgenen var på vej tilbage til byen, blev han sulten.+
19 Og han fik øje på et figentræ ved vejen og gik hen til det, men han fandt intet andet på det end blade,+ og han sagde til det: „Måtte der aldrig i al evighed komme frugt på dig mere.“+ Og figentræet visnede øjeblikkelig.
20 Da disciplene så dette, undrede de sig og sagde: „Hvordan kan det være at figentræet visnede øjeblikkelig?“+
21 Som svar sagde Jesus til dem: „Jeg skal sige jer sandheden: Hvis blot I har tro og ikke tvivler,+ kan I ikke alene gøre hvad jeg gjorde ved figentræet, men hvis I siger til dette bjerg: ’Løft dig op og styrt dig i havet,’ så vil det også ske.+
22 Og alle de ting I beder om i jeres bøn vil I få når I har tro.“+
23 Efter at han var gået ind i templet, kom de øverste præster og folkets ældste hen til ham mens han underviste, og de sagde:+ „Med hvilken bemyndigelse gør du disse ting? Og hvem har givet dig denne bemyndigelse?“+
24 Som svar sagde Jesus til dem: „Jeg vil også spørge jer om en ting. Hvis I svarer mig på det, vil jeg også fortælle jer med hvilken bemyndigelse jeg gør disse ting:+
25 Johannes’ dåb, hvor stammede den fra? Fra himmelen eller fra mennesker?“+ De begyndte nu at diskutere indbyrdes, idet de sagde: „Hvis vi siger: ’Fra himmelen,’ vil han sige til os: ’Hvordan kan det da være at I ikke troede ham?’+
26 Og hvis vi siger: ’Fra mennesker,’ har vi folkemængden at frygte,+ for de regner alle sammen Johannes for en profet.“+
27 Som svar sagde de da til Jesus: „Vi ved det ikke.“ Han sagde derpå til dem: „Så siger jeg heller ikke jer med hvilken bemyndigelse jeg gør disse ting.+
28 Men hvad mener I? En mand havde to sønner.+ Han gik hen til den første og sagde: ’Min søn, gå hen og arbejd i vingården i dag.’
29 Som svar sagde han: ’Jeg går, herre,’+ men han tog ikke derhen.
30 Han henvendte sig så til den anden og sagde det samme. Som svar sagde han: ’Det vil jeg ikke.’ Bagefter fortrød han+ og tog derhen.
31 Hvem af de to gjorde nu faderens vilje?“+ De sagde: „Den sidste.“ Jesus sagde til dem: „Jeg skal sige jer som sandt er, at skatteopkræverne og skøgerne går forud for jer ind i Guds rige.
32 For Johannes kom til jer på retfærdigheds vej,+ og I troede ham ikke.+ Men skatteopkræverne og skøgerne troede ham,+ og skønt I så [dette], fortrød I ikke bagefter for så at tro ham.
33 Hør en anden billedtale:* Der var et menneske, en husherre,+ som plantede en vingård, satte et hegn omkring den, gravede en vinperse i den og rejste et tårn,+ og han lejede den ud til vinavlere og rejste udenlands.+
34 Da frugttiden nærmede sig, sendte han sine trælle hen til vinavlerne for at få sine frugter.
35 Vinavlerne tog imidlertid hans trælle, og én pryglede de, én dræbte de, og én stenede de.+
36 Igen sendte han trælle derhen, andre og flere end de første, men de gjorde det samme ved dem.+
37 Til sidst sendte han sin søn til dem, idet han sagde: ’Min søn vil de respektere.’
38 Da vinavlerne så sønnen, sagde de til hinanden: ’Dette er arvingen;+ kom, lad os dræbe ham og få hans arv!’+
39 Så tog de ham og kastede ham ud af vingården og dræbte ham.+
40 Når nu vingårdens ejer kommer, hvad vil han så gøre ved de vinavlere?“
41 De sagde til ham: „Da de er onde vil han bringe en ond ødelæggelse+ over dem, og vingården lejer han ud til andre vinavlere, der vil give ham frugterne når tiden er inde.“+
42 Jesus sagde til dem: „Har I aldrig læst i Skrifterne: ’Den sten bygmestrene forkastede+ er blevet hovedhjørnesten.+ Fra Jehova* er denne kommet, og den er underfuld for vore øjne’?
43 Derfor siger jeg til jer: Guds rige vil blive taget fra jer og givet til en nation der frembringer dets frugter.+
44 Og den som falder på denne sten vil blive knust. Men enhver som den falder på, ham maler den til støv.“+
45 Da nu de øverste præster og farisæerne havde hørt hans billedtale, blev de klar over at det var dem han talte om.+
46 Og de søgte at gribe ham, men de var bange for folkeskarerne; de regnede ham nemlig for en profet.+
Fodnoter
^ Ordr.: „Hosianna“. Gr.: Hōsannaʹ; Vgc(lat.): Hosanʹna; J1-14,16-18,22(hebr.): Hōsja‛-na’ʹ, „Frels dog!“, „Giv dog frelse (til)!“
^ Se Till. 1D.
^ El.: „i de højeste [regioner]“.
^ El.: „lignelse“.
^ Se Till. 1D.
