Matthæus 23:1-39

23  Så talte Jesus til folkeskarerne og til sine disciple,+ og han sagde:  „De skriftlærde+ og farisæerne har taget sæde på Moses’ stol.+  Alt det de siger+ jer, skal I derfor gøre og overholde, men I skal ikke gøre efter deres gerninger,+ for de siger det nok, men gør det ikke.  De binder tunge byrder sammen og lægger dem på folks skuldre,+ men selv vil de ikke røre dem med en finger.+  Alle deres gerninger gør de for at blive bemærket af folk;+ for de [skriftsteds]kapsler+ som de går med som en beskyttelse,* gør de brede, og frynserne*+ [på deres klæder] gør de store.  De kan godt lide den fornemste plads+ ved aftensmåltiderne og de forreste siddepladser i synagogerne,+  at der hilses på dem på torvene*+ og at de bliver kaldt rabʹbi* af folk.+  Men I, I skal ikke lade jer kalde rabʹbi, for én er jeres lærer,+ og I er alle brødre.  Desuden skal I ikke kalde nogen på jorden jeres fader, for én er jeres Fader,+ den himmelske. 10  I skal heller ikke lade jer kalde ’førere’,+ for én er jeres Fører,* Messias. 11  Men den største iblandt jer skal være jeres tjener.*+ 12  Enhver som ophøjer sig selv vil blive ydmyget,+ og enhver som ydmyger sig selv vil blive ophøjet.+ 13  Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere! for I lukker+ himlenes rige for folk; I+ går jo ikke selv ind, og I tillader heller ikke dem der er på vej ind, at gå ind. 14 * —— 15  Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere!+ for I rejser over havet og det tørre land for at gøre en enkelt til proselyt,* og når han bliver det, gør I ham til et emne for* Gehenʹna,* dobbelt så slem som I selv. 16  Ve jer, blinde vejledere,+ som siger: ’Hvis nogen sværger ved templet,* betyder det intet; men hvis nogen sværger ved guldet i templet, er han forpligtet.’+ 17  Tåber og blinde! Hvad er da størst, guldet eller templet som har gjort guldet helligt?+ 18  Og: ’Hvis nogen sværger ved alteret, betyder det intet; men hvis nogen sværger ved gaven der ligger på det, er han forpligtet.’ 19  Blinde! Hvad er da størst, gaven eller alteret+ der gør gaven hellig? 20  Den der sværger ved alteret, sværger altså ved det og ved alt det der ligger på det; 21  og den der sværger ved templet, sværger ved det og ved ham der bor i det;+ 22  og den der sværger ved himmelen, sværger ved Guds trone+ og ved ham der sidder på den. 23  Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere! for I giver tiende+ af jeres mynte og dild og kommen, men har undladt det der er vigtigere i loven, nemlig ret+ og barmhjertighed+ og trofasthed.*+ Disse ting burde I udøve, og dog ikke undlade de andre. 24  Blinde vejledere,+ som sier myggen fra+ men sluger kamelen!+ 25  Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere! for I renser det udvendige af bægeret+ og fadet, men indvendig er de fulde af rov+ og umådeholdenhed. 26  Blinde+ farisæer, rens først det indvendige af bægeret+ og fadet, at det udvendige af det også kan blive rent. 27  Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere!+ for I er som hvidkalkede+ gravsteder, der jo udvendig ser pæne ud, men indvendig er fulde af de dødes ben og enhver form for urenhed. 28  Således ser I jo også udvendig retfærdige ud for mennesker,+ men indvendig er I fulde af hykleri og lovløshed. 29  Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere!+ for I bygger profeternes gravsteder og udsmykker de retfærdiges mindegrave,+ 30  og I siger: ’Hvis vi havde levet i vore forfædres dage, ville vi ikke have været delagtige med dem i profeternes blod.’+ 31  I vidner altså imod jer selv, at I er sønner af dem der myrdede profeterne.+ 32  Godt, så gør da jeres forfædres mål fuldt.*+ 33  Slanger, giftslangeyngel,+ hvordan skal I kunne flygte fra Gehenʹnas* dom?+ 34  Se! af den grund sender+ jeg profeter, vismænd og offentlige lærere* til jer.+ Nogle af dem vil I dræbe+ og pælfæste,* og nogle af dem vil I piske+ i jeres synagoger og forfølge fra by til by, 35  så at alt det retfærdige blod der er udgydt på jorden, skal komme over jer,+ fra den retfærdige Abels+ blod+ til blodet af Zakariʹas, Barakiʹas’ søn, som I myrdede mellem helligdommen og alteret.+ 36  Jeg skal sige jer en sandhed: Alt dette vil komme over denne generation.+ 37  Jerusalem, Jerusalem, der dræber profeterne+ og stener+ dem der er sendt til hende+ — hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn, på samme måde som en høne samler sine kyllinger under vingerne!+ Men I ville ikke.+ 38  Se! Jeres hus+ overlades til jer selv.+ 39  For jeg siger jer: I skal afgjort ikke se mig fra nu af og indtil I siger: ’Velsignet er den der kommer i Jehovas* navn!’“+

Fodnoter

El.: „for deres fylakterier“.
El.: „borterne“, „kvasterne“.
El.: „forsamlingspladserne“.
Betyder „min store“, „min fortræffelige“. Gr.: Rhabbeiʹ; lat.: rabʹbi; J17(hebr.): Rabbīʹ Rabbīʹ.
„Fører“. Gr.: kathēgētēsʹ; lat.: magiʹster.
„tjener“. Gr.: diaʹkonos; lat.: miniʹster; J17,18(hebr.): limsjarethʹ, „som en tjener (opvarter)“.
Mangler i אBDVgSysArm; VgcSyc: „Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere! for I fortærer enkers huse og beder for et syns skyld lange bønner; derfor vil I få en strengere dom“. (Jf. Mr 12:40.)
El.: „en omvendt“. Gr.: prosēʹlyton; lat.: proseʹlytum.
„et emne for“. Ordr.: „en søn af“.
Se Till. 4C.
El.: „Guds bolig“. Gr.: naōiʹ, dativ sing.; lat.: temʹplum; J17,18,22(hebr.): bahēkhalʹ, „ved templet (paladset)“. Jf. 1Sa 1:9, fdn. til „tempel“.
El.: „tro“.
El.: „så stå da helt mål med jeres forfædre“. B*: „I vil gøre jeres forfædres mål fuldt“.
Se Till. 4C.
El.: „(skrift)lærde“.
Se Till. 5C.
Se Till. 1D.