Matthæus 4:1-25

4  Så blev Jesus af ånden ført op i ørkenen+ for at fristes+ af Djævelen.  Efter at han havde fastet fyrre dage og fyrre nætter+ følte han til sidst sult.  Og Fristeren+ kom og sagde til ham: „Hvis du er søn af Gud,+ så sig til disse sten at de skal blive til brød.“  Men som svar sagde han: „Der står skrevet: ’Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hver udtalelse der kommer fra Jehovas* mund.’“+  Så tog Djævelen ham med ind i den hellige by,+ og han stillede ham på templets tinde  og sagde til ham: „Hvis du er søn af Gud, så styrt dig ned,+ for der står skrevet: ’Han vil give sine engle påbud om dig, og de vil bære dig på hænder, for at du aldrig skal støde din fod mod nogen sten.’“+  Jesus sagde til ham: „Der står også skrevet: ’Du må ikke sætte Jehova* din Gud på prøve.’“+  Endvidere tog Djævelen ham med sig til et usædvanlig højt bjerg og viste ham alle verdens* riger+ og deres herlighed,  og han sagde til ham: „Alt dette vil jeg give dig+ hvis du kaster dig ned og udfører en tilbedelseshandling over for mig.“+ 10  Så sagde Jesus til ham: „Forsvind, Satan! For der står skrevet: ’Det er Jehova* din Gud du skal tilbede,+ og det er ham alene+ du skal yde hellig tjeneste.’“*+ 11  Da forlod Djævelen ham,+ og se, engle kom og begyndte at sørge for ham.+ 12  Da han hørte at Johannes var blevet arresteret,+ trak han sig tilbage til Galilæʹa.+ 13  Dernæst, efter at have forladt Naʹzaret, kom han og bosatte sig i Kaperʹnaum+ ved søen i Zeʹbulons og Nafʹtalis egne,+ 14  for at dét kunne opfyldes som var udtalt gennem profeten Esajas, der sagde: 15  „Zeʹbulons land og Nafʹtalis land, langs vejen til havet, på den anden side af Jordan, nationernes Galilæʹa!+ 16  det folk som sad i mørke,+ så et stort lys,+ et lys+ steg op for dem der sad i dødsskyggens land.“+ 17  Fra da af begyndte Jesus at forkynde og sige: „I må ændre sind,+ for himlenes rige+ er kommet nær.“ 18  Da han kom gående langs Galilæʹas Sø, så han to brødre, Simon,+ der kaldes Peter,+ og hans broder Andreas, optaget af at kaste et fiskenet i søen; de var nemlig fiskere. 19  Og han sagde til dem: „Kom, følg mig, og jeg vil gøre jer til menneskefiskere.“+ 20  Straks forlod de nettene+ og fulgte ham. 21  Og da han gik videre så han to andre+ [som var] brødre, Zebedæʹus’ [søn] Jakob+ og hans broder Johannes, i båden sammen med deres fader Zebedæʹus, optaget af at reparere deres net, og han kaldte på dem. 22  Straks forlod de båden og deres fader, og de fulgte ham. 23  Derefter gik han rundt+ i hele Galilæʹa,+ underviste i deres synagoger+ og forkyndte den gode nyhed* om riget og kurerede enhver form for sygdom+ og enhver form for skrøbelighed blandt folket. 24  Og rygtet om ham kom ud i hele Syrien;+ og de kom til ham med alle som havde det dårligt,+ som var plagede af forskellige sygdomme og pinsler, dæmonbesatte og epileptikere+ og lamme, og han kurerede dem. 25  Følgen blev at store folkeskarer fulgte ham, fra Galilæʹa+ og Dekaʹpolis* og fra Jerusalem+ og Judæa og fra den anden side af Jordan.

Fodnoter

Se Till. 1D.
Se Till. 1D.
„verdens“. Gr.: κόσμου (kosʹmou, af kosʹmos); lat.: munʹdi.
Se Till. 1D.
„du skal yde hellig tjeneste“. Gr.: latreuʹseis; J17,18,22(hebr.): ta‛avodhʹ, „du skal dyrke (tjene, tilbede)“. Se 2Mo 3:12, fdn.
El.: „evangeliet“. Gr.: to euaggeʹlion; lat.: evangeʹlium.
El.: „De Ti Byer[s Forbund]“.