Prædikeren 1:1-18

1  Ord af den der samler menigheden,*+ Davids søn, konge i Jerusalem.+  „Fuldstændig tomhed!“*+ sagde den der samler menigheden, „fuldstændig tomhed! Alt er tomhed!“+  Hvilken fordel har et menneske* af al den møje+ som det har under solen?*+  En generation går bort,+ og en generation kommer;+ men jorden består evindelig.+  Og solen står op, og solen går ned,+ og den iler til det sted hvor den [atter] står op.+  Vinden* går mod syd, og den drejer rundt mod nord.+ Den* bliver ved med at gå rundt og rundt,+ ja, vinden* begynder igen på sine runder.+  Alle regnfloderne+ løber i havet,+ men havet bliver ikke fuldt.+ Det sted hvor regnfloderne løber hen, vender de tilbage til for [atter] at løbe.+  Alting trætter;+ ingen kan tale om det [hele]. Øjet bliver ikke mæt af at se,+ og øret bliver ikke fyldt af at høre.+  Det der er sket, er det der vil ske;+ og det der er gjort, er det der vil blive gjort; ja, der er slet intet nyt under solen.*+ 10  Findes der noget om hvilket man siger: „Se dette; det er nyt“? Det har allerede været til i lange tider;+ det der er til, er fra før vor [tid].+ 11  Der er intet minde om dem der var til før, og det vil der heller ikke blive om dem der kommer efter.+ Der vil ikke blive noget minde om dem blandt dem der kommer efter dem igen.+ 12  Jeg, den der samler menigheden,* blev konge over Israel i Jerusalem.+ 13  Og jeg lod mit hjerte søge og udforske visdommen+ i alt hvad der er gjort under himmelen — det ulykkelige slid som Gud har givet menneskenes* sønner at slide med.+ 14  Jeg så alle de gerninger der gøres under solen,+ og se! alt var tomhed og jag efter vind.*+ 15  Det der er gjort kroget, kan ikke rettes ud,+ og det der mangler, kan ikke tælles. 16  Jeg talte i mit hjerte+ og sagde: „Se! Jeg har øget [min] visdom langt mere end nogen der var før mig i Jerusalem,+ og mit hjerte har set megen visdom og kundskab.“+ 17  Så overgav jeg mit hjerte til at kende visdom og kende galskab,+ og tåbelighed kom jeg til at kende+ — også det er jag efter vind.*+ 18  For ved megen visdom er der megen græmmelse,+ så at den der øger [sin] kundskab, øger [sin] lidelse.+

Fodnoter

„den der samler (sammenkalder) menigheden“, M(hebr.: Qohæʹlæth); LXXVg: „den der er medlem af ecclesiaen (menigheden; forsamlingen)“.
„Fuldstændig tomhed!“ Ordr.: „Tomheders tomhed“, M(hebr.: havelʹ havalīmʹ)LXXSyVg.
Ordr.: „[er der] til det jordiske menneske“. Hebr.: la’adhamʹ.
under solen“. Hebr.: tachathʹ hasjsjaʹmæsj. Dette udtryk forekommer 29 gange i Prædikerens Bog.
„Vinden“. Ordr.: „Den“. Det er også muligt at der tænkes på solen, som bevæger sig mod syd og mod nord mellem sommer- og vintersolhverv.
„Den“. Ordr.: „Vinden“, men i oversættelsen er ordet trukket frem til versets begyndelse.
vinden“. Hebr.: haruʹach; gr.: to pneuʹma. Jf. 1Mo 1:2, fdn. til „virksomme kraft“.
Se v. 3, fdn. til „under solen“.
Se v. 1, fdn.
Hebr.: ha’adhamʹ.
Se v. 6, 2. fdn. til „vinden“.
Se v. 6, 2. fdn. til „vinden“.