Prædikeren 6:1-12
6 Der er et onde som jeg har set under solen, og det forekommer hyppigt blandt menneskene:
2 når der er en mand* som den [sande] Gud giver rigdom og jordisk gods og herlighed+ og hvis sjæl ikke mangler noget som helst af det som han længes efter,+ og den [sande] Gud ikke sætter ham i stand til at spise deraf,+ men en fremmed mand+ får det at spise. Dette er tomhed, og det er et alvorligt onde.
3 Hvis en mand bliver fader hundrede gange+ og han lever mange år, så hans års dage bliver mange,+ uden at hans sjæl mættes med godt+ og graven tilmed ikke vil blive hans+ — jeg må sige at et dødfødt barn er bedre stillet end han.+
4 For det kom til ingen nytte, og det går bort i mørke, og dets navn vil blive dækket af mørke.+
5 Ikke engang solen har det set eller kendt.+ Det har hvile — til forskel fra ham.+
6 Om så han levede to gange tusind år, men uden at have nydt det gode+ — er det ikke samme sted alle går bort til?+
7 Al menneskets* møje gælder dets mund,+ men alligevel bliver sjælen ikke tilfredsstillet.
8 For hvilken fordel har den vise frem for tåben?+ Hvad har den nødstedte ud af at vide hvordan man skal vandre i de levendes påsyn?
9 Det er bedre med noget øjnene kan se, end at sjælen* vandrer [utilfredsstillet] omkring.+ Også det er tomhed og jag efter vind.+
10 Hvad der end er blevet til, har allerede været kaldt ved navn, og det er blevet kendt hvad mennesket* er;+ og det kan ikke føre sin sag mod en der er stærkere end det.+
11 Eftersom der er mange ting der giver øget tomhed,+ hvilken fordel har et menneske da?
12 For hvem ved hvad der for et menneske er det gode i livet,+ i det antal dage dets tomme liv varer, mens det henlever dem som en skygge?+ For hvem kan fortælle mennesket hvad der efter det vil ske under solen?+
Fodnoter
^ „en mand“. Hebr.: ’īsj.
^ El.: „det jordiske menneskes“. Hebr.: ha’adhamʹ.
^ „sjælen“ står her for „ønsket“ el. „begæret“.
^ El.: „et jordisk menneske“. Hebr.: ’adhamʹ.
