Prædikeren 8:1-17
8 Hvem er som den vise?+ Og hvem kender tydningen af en sag?+ Et menneskes visdom får dets ansigt til at lyse, og dets ansigts strenghed ændres.+
2 Jeg [siger:] „Hold kongens befaling,+ og det af hensyn til eden til Gud.+
3 Vær ikke hastig til at gå bort fra hans ansigt.+ Stå ikke i en dårlig sag.+ For han gør hvad som helst han har lyst til,+
4 eftersom kongens ord er øverste myndighed;+ og hvem kan sige til ham: ’Hvad er det du gør?’“
5 Den der holder budet vil ikke erfare noget ulykkeligt,+ og det vise hjerte vil kende [rette] tid og måde.+
6 For der hører en tid og en måde til ethvert forehavende,+ eftersom mennesket udsættes for mange ulykker.+
7 Ingen ved jo hvad der skal ske,+ for hvem kan fortælle det hvordan det vil ske?
8 Intet menneske har myndighed over ånden,* så det kan holde ånden tilbage;+ og der er ingen myndighed over dødsdagen,+ eller fritagelse i kampen.+ Og ugudelighed vil ikke hjælpe dem der mestrer den,* til at undslippe.+
9 Alt dette har jeg set, idet jeg overgav* mit hjerte til [at betragte] hver en gerning der er gjort under solen, [i] den tid hvor det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det.+
10 Og skønt det er sådan, har jeg set de ugudelige blive begravet;+ og de kom og de gik fra det hellige sted,+ og de blev glemt i byen hvor de havde gjort sådan.+ Også det er tomhed.
11 Fordi dommen over den onde gerning ikke eksekveres hurtigt,+ derfor er menneskesønnernes hjerte fuldstændig besluttet på* at handle ondt.+
12 Selv om en synder handler ondt+ hundrede gange og fortsætter længe som han vil, ved jeg alligevel at det vil gå godt for dem der frygter den [sande] Gud,+ fordi de frygter ham.+
13 Men det vil ikke gå godt for den ugudelige,+ og han vil ikke forlænge [rækken af sine] dage, der er som skyggen,+ fordi han ikke frygter Gud.+
14 Der er en tomhed som øves på jorden: at der er retfærdige hvem det går som [havde de øvet] ugudeliges værk,+ og der er ugudelige hvem det går som [havde de øvet] retfærdiges værk.+ Jeg sagde at også det var tomhed.
15 Og jeg priste fryden,+ eftersom der ikke under solen er noget bedre for mennesket* end at spise og drikke og fryde sig, og at dette ledsager det i dets møje de levedage+ som den [sande] Gud giver det under solen.+
16 Således overgav jeg mit hjerte+ til at kende visdom og til at se det slid som gøres på jorden,+ for hverken dag eller nat ser man søvn med sine øjne.+
17 Og jeg så alt hvad den [sande] Gud gør,+ at mennesket ikke kan finde ud af det der gøres under solen;+ hvor meget mennesket end arbejder med møje for at søge, finder det dog ikke ud af det.+ Og selv om én siger at han er så vís at han ved det,+ kan han dog ikke finde ud af det.+
Fodnoter
^ „over ånden (åndedrættet)“. Hebr.: baruʹach; gr.: en pneuʹmati.
^ „dem der mestrer den“. Ordr.: „dens ejere“. Hebr.: be‛alawʹ.
^ „jeg overgav“. På hebr. er verbalformen en infinitivus absolutus, som ikke har relation til nogen tid el. person.
^ Ordr.: „for det jordiske menneske“. Hebr.: la’adhamʹ.
