Apostlenes Gerninger 11:1-30
11 Nu hørte apostlene og brødrene som var i Judæa at folk fra nationerne+ også havde taget imod Guds ord.
2 Så da Peter kom op til Jerusalem, begyndte de [der var tilhængere] af omskærelsen+ at strides med ham
3 idet de sagde at han var gået ind til uomskårne mænd og havde spist sammen med dem.
4 Da forklarede Peter dem enkelthederne idet han sagde:
5 „Jeg var i byen Jopʹpe og var ved at bede, og i en trance så jeg et syn, en slags pose komme ned ligesom et stort linnedstykke der ved de fire hjørner blev sænket ned fra himmelen, og den kom helt ned til mig.
6 Idet jeg stirrede ned i den, betragtede jeg den nærmere og så da jordens firføddede dyr og vilde dyr og krybdyr og himmelens fugle.+
7 Jeg hørte også en stemme sige til mig: ’Rejs dig, Peter, slagt og spis!’+
8 Men jeg sagde: ’På ingen måde, Herre, for noget vanhelligt eller urent er aldrig kommet i min mund.’+
9 Anden gang svarede stemmen fra himmelen: ’Hold op med at kalde det som Gud har erklæret rent, for vanhelligt.’+
10 Dette skete for tredje gang, og alt blev igen trukket op til himmelen.+
11 Og se, i det øjeblik stod tre mænd ved det hus hvori vi var, og de var blevet sendt til mig fra Cæsareʹa.+
12 Ånden+ sagde så til mig at jeg skulle gå med dem uden at tvivle. Og disse seks brødre tog også med mig, og vi gik ind i mandens hus.+
13 Han fortalte os hvordan han havde set engelen stå i hans hus og sige: ’Send mænd til Jopʹpe og hent Simon som har tilnavnet Peter,+
14 og han vil fremholde udtalelser for dig hvorved du og hele din husstand kan blive frelst.’+
15 Men da jeg begyndte at tale, faldt den hellige ånd på dem ligesom den også faldt på os i begyndelsen.+
16 Så huskede jeg Herrens udtalelse, hvordan han plejede at sige: ’Johannes døbte med vand,+ men I skal døbes i hellig ånd.’+
17 Når Gud altså har givet dem den samme frie gave som han også gav os der havde fået tro på Herren Jesus Kristus,+ hvem var da jeg at jeg skulle kunne hindre Gud?“+
18 Da de hørte dette, faldt de til ro,+ og de herliggjorde Gud+ idet de sagde: „Så har Gud altså også givet folk fra nationerne sindsændring med henblik på liv.“+
19 De der nu var blevet spredt+ ved den trængsel der var opstået på grund af Steʹfanus, gik igennem distriktet helt til Føniʹkien+ og Cypern+ og Antioʹchia, men de talte ikke ordet til andre end jøder.+
20 Blandt dem var der imidlertid nogle mænd fra Cypern og Kyreʹne som kom til Antioʹchia og begyndte at tale til de græsktalende,*+ idet de forkyndte den gode nyhed om Herren Jesus.+
21 Og Jehovas* hånd+ var med dem, og et stort antal som fik tro vendte sig til Herren.+
22 Beretningen om dem kom menigheden som var i Jerusalem for øre, og man udsendte Barʹnabas+ til Antioʹchia.
23 Da han kom og så Guds ufortjente godhed,+ frydede+ han sig og begyndte at opmuntre dem alle til med hjertets forsæt at blive i Herren,+
24 for han var en god mand og fuld af hellig ånd og tro. Og en anselig skare blev føjet til Herren.+
25 Så tog han af sted til Tarsus+ for at opsøge Saulus,+
26 og da han havde fundet ham førte han ham til Antioʹchia. Således gik det til at de i et helt år samledes med dem i menigheden og underviste en anselig skare, og det var i Antioʹchia at disciplene ved guddommeligt forsyn for første gang blev kaldt* kristne.*+
27 I disse dage kom der profeter+ ned fra Jerusalem til Antioʹchia.
28 En af dem ved navn Aʹgabus+ stod frem og gav sig til ved ånden at give til kende at der ville komme en stor hungersnød over hele den beboede jord;+ den kom virkelig i Claudius’ tid.
29 Disciplene besluttede så at de, alt efter som de hver især havde råd til det,+ ville sende noget til hjælp+ for brødrene som boede i Judæa;
30 og dette gjorde de, idet de sendte det til de ældste* ved Barʹnabas’ og Saulus’ hånd.+
Fodnoter
^ „de græsktalende“. Ordr.: „hellenisterne“. AD*: „grækerne“.
^ Se Till. 1D.
^ „blev kaldt“. El.: „fik navnet“.
^ „kristne“. Gr.: Christianousʹ; lat.: Christiaʹni; J17,18,22(hebr.): Mesjīchījīmʹ, „messianister“.
^ El.: „ældre mænd“. Gr.: presbyteʹrous.
