Apostlenes Gerninger 2:1-47
2 Da nu pinsedagen+ var begyndt var de alle samlede på det samme sted,
2 og pludselig lød der fra himmelen en støj ligesom af en voldsom vind der kom farende, og den fyldte hele huset hvor de sad.+
3 Og tunger som af ild+ viste sig for dem og fordelte sig, og der satte sig en på hver af dem,
4 og de blev alle fyldt med hellig ånd+ og begyndte at tale på andre tungemål,+ sådan som ånden lod dem udtrykke sig.
5 Men i Jerusalem boede der jøder,+ gudfrygtige mænd,+ fra enhver nation under himmelen.
6 Da denne lyd hørtes, stimlede mængden sammen og blev forvirret fordi hver enkelt hørte dem tale på sit eget sprog.
7 Ja, de var slået af forbavselse og begyndte at undre sig og sige: „Se, er alle de som taler ikke galilæere?+
8 Hvordan kan det så være at vi hver især hører [dem tale] på vort eget sprog, det som vi er født i?
9 Parthere og medere+ og elamitter,+ og folk der bor i Mesopotaʹmien, Judæa+ og Kappadoʹkien,+ Ponʹtus+ og [provinsen] Asien,+
10 og Fryʹgien+ og Pamfyʹlien,+ Ægypten og Libyens områder hen imod Kyreʹne, og besøgende fra Rom, både jøder og proselytter,*+
11 kretere+ og arabere+ — vi hører dem tale på vore tungemål om Guds storslåede gerninger.“
12 Ja, de var alle slået af forbavselse og var helt i vildrede, idet den ene sagde til den anden: „Hvad skal dette betyde?“
13 Andre gjorde imidlertid nar af dem og sagde: „De er fulde af sød vin.“+
14 Men Peter trådte frem sammen med de elleve+ og hævede sin stemme og talte til dem: „Judæiske mænd og alle I Jerusalems indbyggere,+ lad dette blive kendt for jer og lån øre til mine udtalelser.
15 Disse [mennesker] er nemlig ikke berusede,+ som I antager, for det er [kun] den tredje time* på dagen.
16 Dette er derimod det der er sagt gennem profeten Joel:
17 ’„Og i de sidste dage,“ siger Gud, „vil jeg udgyde noget af min ånd*+ over al slags kød,* og jeres sønner og jeres døtre skal profetere, og jeres unge mænd skal se syner, og jeres gamle mænd* skal drømme drømme;+
18 og selv over mine trælle og over mine trælkvinder vil jeg udgyde noget af min ånd i de dage, og de skal profetere.+
19 Og jeg vil gøre undere på himmelen oventil og tegn på jorden nedentil, blod og ild og røgtåge;+
20 solen+ vil blive forvandlet til mørke og månen til blod før Jehovas* store og strålende dag kommer.+
21 Og enhver som påkalder Jehovas* navn vil blive frelst.“’+
22 Israelitiske mænd, hør disse ord: Jesus Nazaræeren,+ en mand som over for jer offentligt er udpeget af Gud ved kraftige gerninger+ og undere og tegn som Gud gjorde gennem ham midt iblandt jer,+ ganske som I selv ved,
23 denne [mand], der efter Guds bestemte beslutning og forudviden blev udleveret,+ gjorde I det af med ved at fæste ham til en pæl ved lovløse mænds hånd.+
24 Men Gud oprejste+ ham ved at løse dødens veer,+ da det ikke var muligt at han stadig kunne fastholdes af den.+
25 David siger nemlig med henblik på ham: ’Jeg havde bestandig Jehova* for øje, for han er ved min højre hånd så jeg aldrig skal rokkes.+
26 Derfor blev mit hjerte glad og min tunge jublede. Ja, endog mit kød skal bo i håb;+
27 for du vil ikke efterlade min sjæl i Haʹdes,* og heller ikke vil du lade din loyale [tjener] se forrådnelse.+
28 Du har gjort livets veje kendt for mig, du vil med dit ansigt fylde mig med glæde.’+
29 Mænd, brødre, det må være mig tilladt at tale rent ud til jer om familieoverhovedet David, at han både døde+ og blev begravet og at hans grav er hos os indtil denne dag.
30 Da han nu var en profet og vidste at Gud* med en ed havde tilsvoret ham at han ville give en som var en frugt af hans lænd,* sæde på hans trone,+
31 forudså han og talte om Messias’ opstandelse, at hverken blev han efterladt i Haʹdes eller så hans kød forrådnelse.+
32 Denne Jesus har Gud oprejst, hvilket vi alle er vidner om.+
33 Efter at han er blevet ophøjet til* Guds højre hånd+ og har modtaget den lovede hellige ånd fra Faderen,+ har han så udgydt denne, hvilket I både ser og hører.
34 David steg nemlig ikke op til himlene,+ men han siger selv: ’Jehova* sagde til min Herre: „Sæt dig ved min højre hånd+
35 indtil jeg lægger dine fjender som en skammel for dine fødder.“’+
36 Lad derfor hele Israels hus vide som noget sikkert, at Gud har gjort ham til både Herre+ og Kristus, denne Jesus som I pælfæstede.“*+
37 Da de nu hørte dette, stak det dem i hjertet,+ og de sagde til Peter og de andre apostle: „Mænd, brødre, hvad skal vi gøre?“+
38 Peter [sagde] til dem: „I skal ændre sind+ og hver især lade jer døbe+ i Jesu Kristi navn+ til jeres synders tilgivelse,+ og så vil I modtage den hellige ånds frie gave.+
39 For løftet+ gælder jer og jeres børn og alle dem som er langt borte,+ så mange som Jehova* vor Gud måtte kalde til sig.“+
40 Og med mange andre ord vidnede han grundigt og blev ved at tilskynde dem idet han sagde: „Lad jer frelse fra denne forkvaklede generation.“+
41 Så blev de der villigt tog imod hans ord døbt,+ og på den dag blev omkring tre tusind sjæle føjet til.+
42 Og de blev ved med at være helt optaget af apostlenes lære og af fællesskabet,*+ af måltiderne*+ og af bønnerne.+
43 Ja, frygt greb hver sjæl, og mange undere og tegn skete ved apostlene.+
44 Alle de som havde fået tro, var sammen om at have alting fælles,+
45 og de gav sig til at sælge deres ejendomme+ og hvad de ellers ejede og at dele det [indkomne] ud til alle, efter som hver enkelt havde behov.+
46 Og dag efter dag kom de alle som én bestandig i templet,+ og de holdt måltid i private hjem* og indtog maden med stor glæde+ og i hjertets oprigtighed
47 idet de priste Gud og vandt yndest hos hele folket.+ Samtidig fortsatte Jehova* med daglig at føje dem til+ som blev frelst.+
Fodnoter
^ El.: „omvendte“.
^ Dvs. ca. kl. 9, regnet fra solopgang.
^ El.: „ældste“. Gr.: presbyʹteroi.
^ El.: „over alt kød“. Gr.: epiʹ paʹsan sarʹka; lat.: suʹper omʹnem carʹnem; J17,18,22(hebr.): ‛al-kål-basarʹ.
^ El.: „virksomme kraft“. Gr.: pneuʹmatos; lat.: Spiʹritu; J17,18,22(hebr.): ruchīʹ, „min ånd“. Se 1Mo 1:2, fdn. til „virksomme kraft“.
^ Se Till. 1D.
^ Se Till. 1D.
^ Se Till. 1D.
^ „Hades“, אAB; J7,8,11-18,22: „Sheol“. Se Till. 4B.
^ „Gud“, אAB; J7,8,10: „Jehova“.
^ El.: „en af hans efterkommere“.
^ El.: „af“.
^ Se Till. 1D.
^ Se Till. 5C.
^ Se Till. 1D.
^ El.: „af at dele med hinanden“.
^ Ordr.: „af brødsbrydelsen“.
^ Se Till. 1D.
