Daniel 10:1-21

10  I kong Kyʹros*+ af Persiens tredje år fik Daniel, som havde fået navnet Beltʹsazzar,+ noget åbenbaret; og det var sandt,* og der var stor militær aktivitet.+ Og han forstod det, og han havde forståelse af det han så.+  I de dage holdt jeg, Daniel, sorg+ i tre hele uger.*  Delikatesser spiste jeg ikke, og hverken kød eller vin kom i min mund, og jeg indgned mig ikke med olie før de tre hele uger var til ende.+  Og på den fireogtyvende dag i den første måned, mens jeg var ved den store flods, det vil sige Hidʹdekels,*+ bred,  løftede jeg mine øjne og så, og se, der var en mand* klædt i linned,+ og han havde et bælte af ufazguld*+ om hofterne.+  Og hans legeme var som krysolit,+ og hans ansigt var som lynet+ at se til, og hans øjne var som ildfakler,+ og hans arme og stedet omkring fødderne var af udseende som blankt kobber,+ og lyden af hans ord var som lyden af en folkemængde.  Og jeg, Daniel, så synet, jeg alene, hvorimod de mænd* som var sammen med mig, ikke så synet,+ men der faldt en stærk skælven over dem, så de løb bort og gemte sig.  Idet jeg blev ladt alene tilbage, så jeg dette store syn, og der var ingen kraft tilbage i mig, og min værdige fremtræden forvandledes hos mig til ynkelighed, og jeg havde ingen kraft i behold.+  Derpå hørte jeg lyden af hans ord, og da jeg hørte lyden af hans ord, faldt jeg i dyb søvn+ på mit ansigt, med ansigtet mod jorden.+ 10  Men se, en hånd rørte ved mig+ og ruskede mig op på mine knæ og mine hænder, 11  hvorpå han sagde til mig: „Daniel, du højt skattede mand,*+ forstå de ord jeg taler til dig,+ og stå oprejst hvor du stod, for nu er jeg blevet sendt til dig.“ Og da han sagde dette til mig, rejste jeg mig skælvende op. 12  Han sagde derpå til mig: „Vær ikke bange,+ Daniel, for fra den første dag hvor du gav dit hjerte hen til at søge forståelse+ og til at ydmyge dig for din Gud,*+ er dine ord blevet hørt, og jeg er selv kommet på grund af dine ord.+ 13  Men Perserrigets+ fyrste*+ stod mig imod+ i enogtyve dage; dog se, Mikael,*+ en af de øverste* fyrster,+ kom mig til hjælp. Og jeg selv blev efterladt* dér hos Persiens konger.+ 14  Og jeg er kommet for at forklare dig hvad der vil overgå dit folk+ i de sidste dage,+ for det er endnu et syn+ om de dage.“+ 15  Mens han fremførte dette for mig, havde jeg rettet mit ansigt mod jorden+ og var forblevet stum. 16  Men se, en der lignede menneskesønnerne* rørte ved mine læber,+ hvorpå jeg åbnede min mund og talte+ og sagde til ham som stod foran mig: „Herre,*+ det var på grund af synet at krampeanfaldet kom uventet over mig, og jeg havde ingen kraft i behold.+ 17  Så hvordan skulle en som min herres tjener kunne tale med en som min herre?+ Indtil nu har jeg for mit vedkommende ikke haft nogen kraft i mig, og der er intet åndedræt tilbage i mig.“+ 18  Da rørte han der så ud som et menneske* atter ved mig og styrkede mig;+ 19  derpå sagde han: „Vær ikke bange,+ du højt skattede mand.*+ Måtte du have fred.+ Vær stærk, ja, vær stærk.“+ Og idet han talte med mig, følte jeg mig styrket og sagde: „Lad min herre tale,+ for du har styrket mig.“+ 20  Da sagde han: „Ved du hvorfor jeg er kommet til dig? Jeg vender nu tilbage for at kæmpe med Persiens fyrste.*+ Og når jeg drager ud, se, da kommer Grækenlands* fyrste.+ 21  Jeg vil imidlertid fortælle dig hvad der er optegnet i sandhedens skrift.+ Og der er ingen som giver mig kraftig støtte i dette undtagen Mikael,*+ jeres fyrste.+

Fodnoter

„Kyros“. Hebr.: leKhōʹræsj; gr.: Kyʹrou; lat.: Cyʹri.
Ordr.: „og . . . sandhed“. Hebr.: ’æmæthʹ.
Ordr.: „[i] tre uger af dage“. Hebr.: sjelosjahʹ sjavu‛īmʹ jamīmʹ.
„Hiddekels“. Hebr.: Chiddaʹqæl; LXXVg: „Tigris’“; Sy: „Eufrats“.
Ordr.: „én mand“. Hebr.: ’īsj-’æchadhʹ.
„af ufazguld“. Hebr.: bekhæʹthæm (et ægyptisk låneord) ’Ufazʹ (et stednavn; lat.: obriʹzo, „lutret“).
„hvorimod de mænd“. Hebr.: weha’anasjīmʹ, plur. af ’īsj.
Ordr.: „de kostbare skattes (klenodiernes) mand“. Hebr.: ’īsj-chamudhōthʹ.
„din Gud“. Hebr.: ’Ælohǣʹkha.
„fyrste“. Hebr.: sar; LXXBagster(gr.): arʹchōn; lat.: prinʹceps.
„Mikael“, M(hebr.: Mīkha’elʹ)LXXSyVg; betyder „hvem er som Gud?“
El.: „første“.
„jeg selv blev efterladt“, MVg; LXX: „ham efterlod jeg“.
„menneske-“. Hebr.: ’adhamʹ.
Ordr.: „Min herre“. Hebr.: ’adhonīʹ; lat.: doʹmine mi.
El.: „et jordisk menneske“. Hebr.: ’adhamʹ; gr.: anthrōʹpou; lat.: hoʹminis.
Se v. 11, fdn.
„fyrste“. Hebr.: sar; LXXBagster(gr.): arʹchontos; lat.: prinʹcipem.
„Grækenlands“. Hebr.: Jawanʹ, „Javans“. Se 8:21, fdn.
Se v. 13, fdn. til „Mikael“.