Daniel 11:1-45

11  Og jeg på min side stod frem i mederen Dariʹus’*+ første år som en stærk støtte og en fæstning for ham.  Og nu vil jeg fortælle dig sandheden:+ Se, der skal fremstå endnu tre konger i Persien,+ og en fjerde,+ der vil samle sig større rigdom end alle [de andre].+ Og så snart han er blevet stærk ved sin rigdom, vil han opbyde alt imod det græske* rige.+  Og en mægtig* konge skal stå frem og udøve et stort herredømme+ og gøre som han vil.*+  Og når han er stået frem,+ vil hans rige blive knust og delt efter himmelens fire vinde,*+ men vil ikke tilfalde hans efterkommere,+ og det vil ikke være som det herredømme han udøvede; for hans rige vil blive rykket op og tilfalde andre end disse.  Og Sydens konge* vil blive stærk, ja [en] af hans fyrster; og en vil modstå ham stærkt og udøve et stort herredømme, [større end] hans herredømme.  Og efter nogle års forløb går de i forbund med hinanden, og Sydens konges datter kommer til Nordens konge* for at bringe en overenskomst i stand. Men hun beholder ikke armens kraft,+ og han holder ikke stand, heller ikke hans arm; og hun bliver overgivet, både hun selv, og de som bragte hende, og han som blev fader til hende, og han som gjorde hende stærk i de tider.  Men i hans sted vil der fremstå et skud+ af hendes rødder, og han vil komme til kampstyrken og gå imod Nordens konges fæstning og gribe til handling imod dem og vise sig stærk.  Og også med deres guder*+ og deres støbte billeder og med deres klenodier af sølv og guld [og] med fanger vil han komme til Ægypten. Og i nogle år vil han holde sig fra Nordens konge.  Og denne vil trænge ind i Sydens konges rige, men vil vende tilbage til sin jord igen. 10  Og hans sønner* ruster sig* og samler en hærskare af store kampstyrker. Og han rykker vedholdende frem og overskyller [landet] og drager igennem [det]. Men han vender tilbage, og han* ruster sig [og trænger] frem til hans fæstning. 11  Og Sydens konge fyldes af bitter vrede og drager ud og kæmper mod ham, mod Nordens konge; og denne stiller en vældig hærskare på benene, men den bliver givet i den andens hånd.+ 12  Og hærskaren bæres bort. Hans hjerte bliver stolt,+ og han fælder titusinder; men han udnytter ikke sin stærke stilling. 13  Og Nordens konge vender tilbage og stiller en hærskare på benene, større end den første, og efter nogle tiders, nogle års, forløb rykker han vedholdende frem med en stor kampstyrke+ og med et vældigt tros.+ 14  Og i de tider vil der være mange som står op imod Sydens konge. Og røversønnerne i dit folk vil lade sig rive med for at få et syn til at gå i opfyldelse;+ men de skal snuble.+ 15  Og Nordens konge vil komme og opkaste* en belejringsvold,+ og han skal indtage en stærkt befæstet by. Og Sydens arme holder ikke stand, heller ikke hans udvalgte [krigs]folk, og der er ingen kraft til at holde stand. 16  Og den der kommer imod ham gør som han vil, og ingen holder stand imod ham. Og han står i Prydelsens+ land, og der er udslettelse* i hans hånd.+ 17  Og han vil sætte sig for*+ at komme med hele sit riges vælde, og man vil indgå en overenskomst+ med ham; og han gennemfører det han har i sinde.+ Og kvindedatteren* vil det blive givet ham at ødelægge. Og hun holder ikke stand, og hun skal ikke fortsat tilhøre ham.+ 18  Og han vil vende sit ansigt mod kystlandene*+ og indtage mange. Men en feltherre vil skaffe sig af med forsmædelsen fra ham, så forsmædelsen fra ham ikke er der mere. Han vil lade den komme over ham selv. 19  Og han vil vende sit ansigt mod sit eget lands fæstninger, og han skal snuble og falde og ikke findes mere.+ 20  Og i hans sted fremstår der en+ som sender en opkræver*+ gennem det prægtige rige,* men i løbet af nogle få dage* knuses han, dog ikke i vrede eller i krig. 21  Og i hans sted fremstår der en som må foragtes,+ og de vil ikke overdrage ham kongeværdigheden, men han skal komme mens man er ubekymret+ og gribe kongedømmet med glat tale.*+ 22  Oversvømmelsens arme+ skal skylles bort foran ham, og de vil blive knust,+ og det vil Pagtens+ Anfører+ også.+ 23  Og fordi de slutter forbund med ham, vil han handle med svig og drage op og blive mægtig ved en lille nation.*+ 24  Mens man er ubekymret+ vil han også gå ind i provinsens fedeste egne og gøre hvad hans fædre og hans fædres fædre ikke gjorde. Rov og bytte og gods vil han sprede iblandt dem, og han vil lægge planer+ imod befæstede steder, men kun til en tid. 25  Han vil ægge sin kraft og sit hjerte mod Sydens konge med en stor kampstyrke; og Sydens konge vil ruste sig* til krigen med en overvældende stor og mægtig kampstyrke. Og han vil ikke holde stand, for man vil lægge planer imod ham. 26  Og de som spiser hans fine mad* vil knuse ham. Og hans kampstyrke vil blive skyllet bort,* og mange vil falde slagne. 27  Og begge disse konger er i deres hjerte besluttede på at handle ondt, og de taler løgn+ ved samme bord.+ Men det vil ikke lykkes,+ for enden kommer først til den fastsatte tid.+ 28  Og han vender tilbage til sit land med meget gods, og hans hjerte er imod den hellige pagt.+ Og han gennemfører det han har i sinde+ og vender tilbage til sit land. 29  Ved den fastsatte tid*+ vender han tilbage og går imod Syden,*+ men sidste gang bliver ikke som første. 30  Og skibe fra Kitʹtim*+ kommer imod ham, og han bliver nedslået. Og han vender tilbage og slynger fordømmelser+ mod den hellige pagt+ og gennemfører det han har i sinde. Og han vil vende tilbage og mærke sig dem der svigter den hellige pagt. 31  Og arme* der udgår fra ham vil fremstå, og de vil vanhellige helligdommen,*+ fæstningen,* og fjerne det stadige [offer].*+ Og de skal opstille* afskyeligheden+ der forårsager ødelæggelse.*+ 32  Og dem der handler ugudeligt mod pagten,+ vil han forlede til frafald+ med glatte ord.+ Men det folk som kender sin Gud*+ vil stå fast*+ og gennemføre det de har i sinde. 33  Og de i folket som har indsigt,+ bringer mange til forståelse,+ men i nogle dage* vil de snuble ved sværd og ved flammer, ved fangenskab og ved plyndring.+ 34  Men under deres snublen får de lidt hjælp,+ og mange vil slutte sig til dem med glat tale.*+ 35  Og nogle af dem som har indsigt vil snuble,+ så der kan ske en lutring på grund af dem og [nogle] kan renses og gøres hvide,+ indtil endens tid;+ for den kommer først til den fastsatte tid.*+ 36  Og kongen gør som han vil,* og han ophøjer sig selv og gør sig større end* enhver gud;*+ og mod gudernes Gud*+ vil han sige ting man undres over. Og han har fremgang indtil fordømmelsen er fuldbyrdet;+ for det der er truffet afgørelse om, må bringes til udførelse. 37  Og sine fædres gud* ænser han ikke; heller ikke kvindernes højt skattede [gud] eller nogen som helst anden gud ænser han; for han gør sig større end alle.+ 38  Men i stedet ærer han fæstningernes gud;* og en gud som hans fædre ikke kendte, ærer han med guld og sølv og kostbare sten og klenodier. 39  Og han vil gribe til handling over for de stærkeste fæstninger sammen med en fremmed gud. Dem som anerkender [ham], vil han vise stor ære, og han vil lade dem herske over mange, og han vil dele jord ud for en pris. 40  Og i endens tid støder Sydens konge*+ sammen med ham, og Nordens konge* stormer imod ham med vogne og rytteri og mange skibe; og han vil trænge ind i landene og overskylle og drage igennem [dem]. 41  Han vil også trænge ind+ i Prydelsens land,*+ og mange* [lande] vil snuble.+ Men disse vil blive udfriet af hans hånd: Eʹdom, Moʹab+ og hovedparten* af Amʹmons sønner. 42  Og han vil række sin hånd ud mod landene, og Ægyptens land+ vil ikke undslippe. 43  Og han skal herske over de skjulte skatte af guld og sølv og over alle Ægyptens klenodier. Og der vil være libyere* og ætiopiere* i hans følge. 44  Men rygter* fra solopgangen+ og nordfra vil forfærde ham,+ og han vil rykke ud i stor forbitrelse for at tilintetgøre og vie mange til udslettelse.+ 45  Og han vil slå sine paladstelte op mellem det vældige hav* og Prydelsens+ hellige bjerg;* men han skal møde sit endeligt,+ og ingen kommer ham til hjælp.+

Fodnoter

„Darius’“, MSyVg; LXX: „Kyros’“. Se 5:31, fdn. til „Darius“.
„det græske“. Lat.: Graeʹciae; LXX: „grækernes“; Hebr.: Jawanʹ, „Javans“.
„mægtig“. Hebr.: gibbōrʹ.
El.: „som det behager ham“. Hebr.: kirtsōnōʹ, „efter sit behag“.
El.: „retninger“. Hebr.: ruchōthʹ; gr.: aneʹmous; lat.: venʹtos.
Sydens konge“. Hebr.: mælækh-hanNæʹghæv.
Nordens konge“. Hebr.: mæʹlækh hatsTsafōnʹ.
„deres guder“. Hebr.: ’ælohēhæmʹ, plur.; gr.: tous theousʹ autōnʹ; lat.: deʹos eoʹrum.
„sønner“, MmargenLXXBagsterVg; MLXX: „søn“.
Ordr.: „hidser sig op“, dvs. til kamp.
„han“, MmargenLXXVg og mange hebr. mss.; MSy: „de“.
Ordr.: „udgyde“.
„der er udslettelse“, M; ved en ændring af vokalisationen: „det hele vil være“.
Ordr.: „vil rette sit ansigt mod“.
Ordr.: „kvindernes datter“.
El.: „øerne“.
„en opkræver“, måske en der inddriver skat. Jf. 2Kg 23:35. El.: „en arbejdsfoged“. Hebr.: nōghesʹ.
Ordr.: „et riges pragt“.
„i løbet af nogle få dage“, MVg; ét hebr. ms.: „i senere (efterfølgende) dage“; LXX: „i de sidste (fjerneste) dage“.
El.: „med smiger“, „med smigrende (glatte) [ord el. handlinger]“.
Ordr.: „en nations fåtallighed“.
Se v. 10, fdn. til „ruster sig“.
El.: „ved hans taffel“.
„vil oversvømme“, MLXX; LXXBagster: „vil feje [hære] bort“; Sy: „vil blive spredt“; Vg: „vil blive undertvunget“.
„Ved den fastsatte tid“. Hebr.: lammō‛edhʹ.
„imod Syden“. Hebr.: vanNæʹghæv.
„skibe fra Kittim“, M; LXX: „romere“; Vg: „trierer og romere“.
Dvs. menneskearme, her brugt billedligt.
helligdommen“. Hebr.: hammiqdasjʹ; LXXBagster(gr.): to hagiʹasma; lat.: sanctuaʹrium.
Hebr.: hamma‛ōzʹ.
El.: „det fortsatte [offer]“. Hebr.: hattamīdhʹ; Vg: „det fortsatte offer“; LXX: „offeret“. Se 8:11, fdn.
Ordr.: „give“.
El.: „der forårsager forfærdelse“. Hebr.: mesjōmemʹ. Jf. 9:27, fdn. til „den der ligger øde“.
„sin Gud“. Hebr.: ’Ælohawʹ.
El.: „vil vise sig stærkt“.
„i mange dage“, mange hebr. mss. og trykte udg.
Se v. 21, fdn.
„til den fastsatte tid“. Hebr.: lammō‛edhʹ.
El.: „som det behager ham“. Hebr.: khirtsōnōʹ, „efter sit behag“.
El.: „og praler (spiller stor) over for“.
„gud“. Hebr.: ’el; gr.: theonʹ; lat.: deʹum.
„gudernes Gud“. Hebr.: ’El ’elīmʹ; lat.: Deʹum deoʹrum.
El.: „guder“.
„Men . . . fæstningernes gud“. Hebr.: welæ’æloʹah ma‛uzzīmʹ; lat.: deʹum auʹtem Maʹozim.
Se v. 5, fdn.
Se v. 6, fdn.
El.: „i Herlighedens (det herlige, smukke) land“. Hebr.: be’æʹræts hatsTsevīʹ.
„mange“, fem., øjensynlig underforstået „lande“, der er fem. på hebr.
Ordr.: „begyndelsen“.
„Og . . . libyere“, M(hebr.: weLuvīmʹ)LXX; lat.: Lyʹbias . . .
„og ætiopiere“. Hebr.: weKhusjīmʹ; gr.: kai Aithiʹopes; lat.: et Aethiʹopas.
El.: „meldinger“. Ordr.: „hørte ting“.
„det vældige hav“. Ordr.: „have“, MLXXVg; Sy: „havet“.
Ordr.: „til den hellige Prydelses bjerg“. Hebr.: lehar-Tsevī-qoʹdhæsj.