Daniel 12:1-13
12 Og til den tid står Mikael*+ frem, den store fyrste*+ som står op+ for dit folks+ sønner. Og der kommer en trængselstid som der ikke har været så længe der har været nationer til [og] frem til den tid.+ Men til den tid vil dit folk undslippe,+ enhver som findes skrevet i bogen.+
2 Og mange af dem som sover i jordens støv vil vågne,+ nogle til liv der varer ved,+ og andre til forsmædelse, til afsky+ der varer ved.
3 Og de der har indsigt vil stråle som glansen* på den udstrakte [himmel];+ og de der fører de mange til retfærdighed,+ som stjerner til fjerne tider, ja, for evigt.
4 Men du, Daniel, hold ordene hemmelige og sæt segl for bogen+ indtil endens* tid.+ Mange vil undersøge [den] på kryds og tværs,* og kundskaben* vil blive stor.“+
5 Og jeg, Daniel, så, og se: Der stod to andre,+ den ene på den ene flodbred,* og den anden på den anden flodbred.+
6 Så sagde den ene til manden som var klædt i linned+ og som befandt sig over flodens vande: „Hvor længe er der til enden på disse underfulde ting?“+
7 Da hørte jeg manden* som var klædt i linned og som befandt sig over flodens vande, og han løftede sin højre [hånd] og sin venstre [hånd] mod himmelen og svor+ ved ham som lever evindelig:+ „Én tid, tider og en halv.*+ Så snart man er færdig med at knuse det hellige folks magt,*+ vil alt dette være til ende.“
8 Og jeg hørte det, men forstod det ikke;+ så jeg sagde: „Herre,* hvad er det sidste af dette?“+
9 Hertil sagde han: „Gå bort, Daniel, for ordene holdes hemmelige og forseglede indtil endens tid.+
10 Mange vil rense sig+ og gøre sig hvide+ og blive lutret.+ Men de ugudelige vil handle ugudeligt,+ og slet ingen af de ugudelige skal forstå;+ men de som har indsigt skal forstå.+
11 Og fra det tidspunkt da det stadige [offer]*+ er fjernet+ og afskyeligheden+ der forårsager ødelæggelse* opstilles, er der et tusind to hundrede og halvfems dage.
12 Lykkelig+ er* den som bevarer forventningen og når de et tusind tre hundrede og femogtredive dage!
13 Men du selv, gå du enden i møde;*+ og du skal hvile,+ men stå op til din lod ved dagenes ende.“*+
Fodnoter
^ „den store fyrste“. Hebr.: hassarʹ haggadhōlʹ; lat.: prinʹceps magʹnus; LXX: „den store engel“; LXXBagster(gr.): ho arʹchōn ho meʹgas, „den store hersker“.
^ El.: „stråleglansen“, „det der stråler“.
^ El.: „den [sande] kundskab“. Hebr.: haddaʹ‛ath.
^ Ordr.: „vil strejfe omkring“.
^ „endens“. Hebr.: qets; gr.: synteleiʹas. Se Mt 13:39, fdn. til „en afslutning“, og Mt 24:3, fdn. til „afslutningen“.
^ Ordr.: „på (til) flodens (hebr.: haj’orʹ) [ene] bred“.
^ Ordr.: „hånd“. Hebr.: jadh; lat.: maʹnus.
^ „Én tid, tider og en halv“. Hebr.: lemō‛edhʹ mō‛adhīmʹ wacheʹtsī; gr.: eis kaironʹ kai kairousʹ kai hēʹmisy kairouʹ; Vgc(lat.): in temʹpus, et temʹpora, et dimiʹdium temʹporis. Den jødiske bibelkommentator Abraham ibn Ezra (1089-1164) angiver her flertalsformen til at være dualis (dvs. to tider). Summen bliver således tre og en halv tid, ligesom i 7:25 (se fdn. til „. . . og en halv tid“). Jf. 4:16, fdn; Åb 12:14, fdn.
^ „manden“. Hebr.: ha’īsjʹ; lat.: viʹrum.
^ Ordr.: „Min herre“. Hebr.: ’adhonīʹ; gr.: Kyʹrie; lat.: doʹmine mi.
^ El.: „det fortsatte [offer]“. Hebr.: hattamīdhʹ; Vg: „det fortsatte offer“; LXX: „offeret“.
^ „der forårsager ødelæggelse (forfærdelse)“. Hebr.: sjomemʹ. Jf. 9:27, fdn. til „den der ligger øde“.
^ Ordr.: „[O] lykke [for]“. Hebr.: ’asjrēʹ; gr.: makaʹrios; lat.: beaʹtus. Jf. Sl 1:1, fdn; Mt 5:3; Lu 6:20.
^ „. . . enden i møde“, M(hebr.: laqqetsʹ)SyVg; mangler i LXX.
