Daniel 7:1-28
7 I kong Belʹsazzar*+ af Babylons* første år havde Daniel en drøm og så nogle syner i sit hoved mens han lå på sin seng.+ Derpå skrev han drømmen ned.+ Han gav en fuldstændig beretning om det alt sammen.
2 Daniel tog til orde og sagde:
„I mit syn om natten så jeg, og se: Himmelens fire vinde*+ bragte det vidtstrakte hav i oprør,+
3 og fire store dyr+ kom op af havet,+ det ene forskelligt+ fra det andet.
4 Det første var som en løve,+ og det havde ørnevinger.+ Jeg så videre indtil dets vinger blev revet af, og det blev løftet op fra jorden+ og stod oprejst på to fødder som et menneske, og der blev givet det et menneskehjerte.+
5 Og se: Endnu et dyr, det andet, lignede en bjørn.+ Og det rejstes op på den ene side,+ og det havde tre ribben i munden, mellem tænderne, og man sagde følgende til det: ’Rejs dig, æd meget kød!’+
6 Efter dette så jeg videre, og se: Endnu et [dyr],* som en leopard,+ og det havde fire fuglevinger på ryggen;* og dyret havde fire hoveder,+ og der blev givet det herredømme.
7 Efter dette så jeg videre i nattesynerne, og se: Et fjerde dyr, frygtindgydende og skrækkeligt og overmåde stærkt.+ Og det havde store tænder af jern. Det åd og knuste, og resten trådte det ned med fødderne; og det var anderledes end alle de dyr som havde været før det, og det havde ti horn.+
8 Jeg lagde endvidere mærke til hornene, og se: Endnu et horn, et lille et,+ skød op mellem dem, og tre af de første horn blev revet op over for det, og se, dette horn havde øjne som menneskeøjne, og en mund som talte store ord.+
9 Jeg så videre indtil troner* blev sat frem+ og den gamle af dage*+ satte sig. Hans klædning var hvid som sne,+ og håret på hans hoved var som ren uld.+ Hans trone var flammer af ild;+ dens hjul var brændende ild.+
10 En strøm af ild flød frem og udgik fra ham.+ Tusind gange tusind tjente ham,*+ og ti tusind gange ti tusind stod foran ham.+ Retten*+ blev sat, og bøger blev åbnet.
11 Jeg så videre på det tidspunkt på grund af lyden af de store ord som hornet talte+ — jeg så videre indtil dyret blev dræbt og dets krop udryddet og det blev overladt til den brændende ild.+
12 Hvad angår resten af dyrene,+ så blev deres herredømme taget bort, og deres liv blev forlænget med en tid og en periode.*+
13 Jeg så videre i nattesynerne, og se: Med himmelens skyer+ kom en der var som en menneskesøn,*+ og han fik foretræde for den gamle af dage,+ og man førte ham frem foran ham.+
14 Og der blev givet ham herredømme+ og ære+ og kongemagt,*+ og alle folkeslag, folkestammer og tungemål skal tjene ham;+ hans herredømme er et varigt herredømme der ikke skal forsvinde, og hans rige er et som ikke vil blive ødelagt.+
15 Hvad mig, Daniel, angår, ængstedes min ånd* i mit indre på grund af dette, og mit hoveds syner forfærdede mig.+
16 Jeg gik hen til en af dem som stod der, så jeg kunne bede ham om pålidelige oplysninger vedrørende alt dette;+ og han sagde til mig, idet han gjorde mig bekendt med tydningen af det alt sammen:
17 ’Disse store dyr, hvoraf der er fire,+ er fire konger der skal fremstå af jorden.+
18 Men den Allerhøjestes hellige*+ vil modtage riget, og de skal tage riget i besiddelse+ til fjerne tider, ja, til fjerne tiders fjerne tider.’
19 Derpå ønskede jeg at få pålidelig oplysning om det fjerde dyr, som var anderledes end alle de andre, overmåde frygtindgydende, som havde tænder af jern, som havde kløer af kobber, som åd, knuste og trådte resten ned med fødderne;+
20 og om de ti horn som var på dets hoved,+ og det andet+ som skød op og for hvilket* tre faldt,+ ja, det horn som havde øjne og en mund der talte store ord,+ og som så større ud end sine fæller.
21 Jeg så videre, og dette horn førte krig mod de hellige og fik overtaget over dem,+
22 indtil den gamle af dage+ kom og dommen blev afsagt til fordel for den Allerhøjestes hellige+ og den fastsatte tid kom til at de hellige skulle tage riget i besiddelse.+
23 Han sagde følgende: ’Med hensyn til det fjerde dyr, så kommer der på jorden et fjerde rige, som vil være anderledes end alle [andre] riger, og det vil fortære hele jorden og trampe den ned og knuse den.+
24 Og med hensyn til de ti horn, så vil der af det rige fremstå ti konger,+ og endnu én vil fremstå efter dem, og han vil være anderledes end de første,+ og han vil ydmyge tre konger.+
25 Han vil tale mod den Højeste,*+ og han vil plage* den Allerhøjestes hellige.*+ Han vil desuden sætte sig for at ændre tider*+ og lov,+ og de* skal gives i hans hånd i én tid og tider og en halv tid.*+
26 Men retten* blev sat,+ og man fratog ham herredømmet for at tilintetgøre og udrydde [ham] fuldstændigt.*+
27 Og riget og herredømmet og storheden som tilhørte rigerne under den ganske himmel, blev givet til det folk som er den Allerhøjestes hellige.*+ Deres* rige er et varigt rige,+ og alle herredømmer skal tjene og adlyde dem.’+
28 Hermed er dette til ende. Hvad mig, Daniel, angår, forfærdede mine tanker mig meget, så jeg skiftede ansigtsfarve; men jeg gemte dette i mit hjerte.“*+
Fodnoter
^ „Babylons“, Vg; MSy: „Babels“; LXX: „Babyloniens lands“; LXXBagster: „kaldæernes“.
^ „vinde“. Aram.: ruchēʹ; lat.: venʹti.
^ „dyr“, LXXSy; mangler i M.
^ „ryggen“, Mmargen; M: „siderne“.
^ „og den gamle af dage“. Aram.: we‛attīqʹ jōmīnʹ; lat.: et antiʹquus dieʹrum.
^ El.: „en stor (storslået, prægtig) trone“, hvis det er majestætsflertal.
^ „tjente ham“. Aram.: jesjammesjunnehʹ; lat.: ministraʹbant eʹi.
^ Aram.: dīna’ʹ; lat.: iudiʹcium.
^ El.: „med en tid og en fastsat tid.“ Aram.: ‛adh-zemanʹ we‛iddanʹ; gr.: heʹōs chroʹnou kai kairouʹ; lat.: usʹque ad temʹpus et temʹpus.
^ „en der var som en menneskesøn“. Aram.: kevarʹ ’ænasjʹ. Jf.: uvæn-’adhamʹ, „og en menneskesøn“, i Sl 8:4.
^ „og kongemagt (et kongerige)“. Aram.: umalkhuʹ; lat.: et regʹnum.
^ „min ånd“. Aram.: ruchīʹ; Th(gr.): to pneuʹma mou; lat.: spiʹritus meʹus.
^ El.: „den Højestes hellige“. Aram.: qaddīsjēʹ ‛Æljōnīnʹ (plur. af ‛Æljōnʹ, men øjensynlig betyder denne brug af plur. ikke at „de hellige“ kaldes „de højeste hellige“; måske er det den nære forbindelse mellem de to ord der gør at flertalsformen af det første smitter af på det andet). Ordet for „den Højestes“ er sing. i LXXSyVg og mange hebr. mss.
^ El.: „og for at give plads til det (faldt tre)“.
^ El.: „i én periode og perioder og en halv periode“. Aram.: ‛adh-‛iddanʹ we‛iddanīnʹ ufelaghʹ ‛iddanʹ. Her forstås we‛iddanīnʹ som dualis, så det betyder „og to tider (perioder)“. Lexicon Linguae Aramaicae Veteris Testamenti, af E. Vogt, Rom 1971, s. 124: „’per tempus et (duo) tempora et dimidium tempus’ i. e. per 31/2 annos [’i en tid og (to) tider og en halv tid’, det er, i 31/2 år].“ Se BDB, s. 1105; KB1,2, s. 1106; BHS, Da 7:25, fdn. „b“; se også 4:16, fdn; 12:7, fdn. til „. . . og en halv“.
^ „de“, MSyVg; LXX: „alt“; LXXBagster: „det“.
^ „tider“. Aram.: zimnīnʹ.
^ Ordr.: „opslide“.
^ „den Højeste“. Aram.: ‛Illaj’aʹ, sing.; gr.: ton hyʹpsiston; lat.: Excelʹsum.
^ Ordr.: „indtil enden“.
^ El.: „Dets“, med henvisning til de helliges „folk“.
