Esajas 1:1-31
1 Esajas’,*+ Aʹmoz’* søns, syn,+ som han så angående Juda og Jerusalem i de dage da Uzziʹja,*+ Joʹtam,*+ Aʹkaz*+ [og] Ezekiʹas*+ var konger i Juda:+
2 Hør,+ I himle, og lyt, du jord, for Jehova har talt: „Sønner har jeg opfødt og opdraget,+ men de har gjort oprør* mod mig.+
3 En okse kender sin køber, og et æsel sin ejers* krybbe; Israel, derimod, kender intet,+ mit eget folk opfører sig ikke forstandigt.“+
4 Ve den syndige nation,+ folket belæsset med brøde, et afkom der handler ondt,+ sønner der handler ødelæggende!+ De har forladt Jehova,+ de har handlet respektløst over for Israels Hellige,+ de har vendt ryggen til.+
5 Hvor vil I yderligere have slag,+ siden I føjer mere genstridighed til?+ Hele hovedet er sygt, og hele hjertet er sløjt.+
6 Fra fodsål og til hoved er der intet helt sted på det.+ Sår og mærker og friske striber — de er ikke blevet trykket ud eller forbundet, og der er ikke lindret med olie.+
7 Jeres land er lagt øde,+ jeres byer er brændt med ild;+ jeres agerjord — lige foran jer er fremmede+ ved at fortære den,+ og ødelæggelsen er som en omstyrtning [foretaget] af fremmede.+
8 Og Zions datter+ er levnet som en hytte i en vingård, som et vagtskur i en agurkemark, som en indesluttet by.+
9 Hvis ikke Hærstyrkers Jehova havde levnet os nogle få overlevende,+ var vi blevet* som Soʹdoma, havde vi lignet Gomorʹra.+
10 Hør Jehovas ord,+ I Soʹdoma-førere.+ Lyt til vor Guds lov, I Gomorʹra-folk.
11 „Hvad gavner jeres mange slagtofre mig?“ siger Jehova. „Jeg har fået nok af vædderbrændofre+ og fedekvægs fedt;+ og i blod+ af tyre og vædderlam og bukke+ har jeg ikke fundet behag.+
12 Når I kommer ind for at se mit ansigt,+ hvem har da krævet dette af jeres hånd, at nedtræde mine forgårde?+
13 I skal ikke komme med flere værdiløse kornofre.+ Røgelse — det er en vederstyggelighed for mig.+ Nymåne+ og sabbat,+ indkaldelse til stævne*+ — jeg kan ikke fordrage [påkaldelse af] onde magter*+ sammen med højtidsstævne.
14 Jeres nymåner og jeres festtider hader min sjæl.+ De er blevet en belastning for mig;+ jeg er blevet træt af at bære [dem].+
15 Og når I breder jeres håndflader ud,+ skjuler jeg mine øjne for jer.+ Selv om I beder mange bønner,+ hører jeg ikke efter;+ jeres hænder er fulde af udgydt blod.*+
16 Vask jer;+ rens jer;+ fjern jeres onde handlinger fra mine øjne;+ hold op med at handle ondt.+
17 Lær at gøre godt;+ søg efter ret;+ tilrettevis undertrykkeren;+ fæld retfærdig dom for den faderløse;+ før enkens sag.“+
18 „Kom nu her, og lad os få afgjort sagerne imellem os,“ siger Jehova.+ „Om så jeres synder skulle være som skarlagen,* vil de blive gjort hvide som sne;+ om så de skulle være røde som højrødt klæde, vil de blive som uld.
19 Hvis I er villige og hører efter, vil I komme til at æde det gode i landet.*+
20 Men hvis I vægrer+ jer og er opsætsige, vil I blive opædt af sværdet; for Jehovas mund har talt.“+
21 Hvor er den trofaste stad*+ dog blevet utugtig!+ Den var fuld af ret;*+ retfærdigheden havde til huse i den,+ men nu [er det] mordere.+
22 Dit* sølv er blevet til afskummede slagger.+ Dit hvedeøl* er fortyndet med vand.+
23 Dine fyrster er genstridige og partnere med tyve.+ Hver eneste elsker bestikkelse+ og løber efter gaver.+ En faderløs fælder de ikke retfærdig dom for; og en enkes sag når ikke frem til dem.+
24 Derfor lyder udsagnet fra den [sande] Herre,* Hærstyrkers Jehova, Israels Mægtige:+ „Ha! Jeg befrier mig for mine modstandere, og jeg vil hævne+ mig på mine fjender.+
25 Og jeg vil igen lade min hånd komme over* dig,* og jeg smelter dine afskummede slagger bort som med lud, og jeg vil fjerne alle dine affaldsprodukter.+
26 Og jeg vil igen give dig dommere som tidligere, og rådgivere som førhen.+ Derefter skal du kaldes Retfærdighedens By, Den Trofaste Stad.+
27 Med ret* skal Zion løskøbes,+ og med retfærdighed de af hendes [børn] der vender om.+
28 Men sammenbrud for oprørere og for syndere skal komme samtidig,+ og de der forlader Jehova skal møde deres endeligt.+
29 For de vil blive skamfulde over de vældige træer som I begærede,+ og I vil blive beskæmmede over haverne som I valgte.+
30 For I skal blive som et stort træ hvis løv er ved at visne,+ og som en have der ikke har vand.
31 Og den kraftfulde skal blive til blår,+ og hans værk til en gnist; og de skal begge gå op i flammer samtidig, og der er ingen til at slukke [ilden].“+
Fodnoter
^ „Esajas’“. Hebr.: Jesja‛ejaʹhu; betyder „Jehovas frelse“; LXXBagster(gr.): Hēsaiʹas; lat.: Isaiʹae (af Isaiʹas).
^ Amoz betyder „stærk“. Hebr.: ’Amōtsʹ.
^ Betyder „min styrke er Jehova“. Hebr.: ‛Uzzījaʹhu.
^ Betyder „Jehova er fuldkommen“ el. „måtte Jehova fuldende“. Hebr.: Jōthamʹ.
^ Betyder „han [Jehova] har grebet fat“. Hebr.: ’Achazʹ.
^ Betyder „Jehova styrker“. Hebr.: Jechizqījaʹhu.
^ El.: „overtrådt“, „begået overtrædelser“.
^ „sin ejers“. Hebr.: be‛alawʹ, konstruktform plur. (majestætsflertal) af baʹ‛al med suffiks.
^ El.: „havde levnet os overlevende, var vi let blevet“.
^ „stævne“. El.: „(sammenkaldt) forsamling“, „sammenkomst“.
^ „onde magter“. „Overnaturlige (mystiske) magter“, „en tabutilstand“, KB1,2, s. 20; LXX: „faste“.
^ „udgydt blod“. El.: „blodskyld“. Hebr.: damīmʹ, plur. af dam, „blod“.
^ „skarlagen“. Ordr.: „skarlagenrøde stykker“.
^ El.: „på jorden“. Hebr.: ha’aʹræts.
^ LXXIt tilføjer „Zion“.
^ El.: „(retfærdig) dom“. Hebr.: misjpatʹ.
^ El.: „Din berusende drik“.
^ „den [sande] Herre“. Hebr.: ha’Adhōnʹ; gr.: ho despoʹtēs. Se Till. 1H.
^ El.: „imod“.
^ El.: „(retfærdig) dom“.
