Esajas 11:1-16

11  Og der skal komme en kvist+ ud af Iʹsajs+ stub;* og et skud*+ fra hans rødder vil bære frugt.*+  Og over ham skal Jehovas ånd* hvile,+ visdoms+ og forstands ånd,+ råds og styrkes ånd,+ kundskabs+ og Jehovas frygts ånd;+  og han har sin glæde i frygten for Jehova.+ Og han dømmer ikke blot efter hvad hans øjne ser, og retleder ikke blot efter hvad hans ører hører.+  Men med retfærdighed dømmer han de ringe,+ og med retskaffenhed retleder han til gavn for de sagtmodige på jorden. Og han slår jorden* med sin munds kæp;+ og med sine læbers ånde bringer han død over den ugudelige.+  Og retfærdighed er hans hofters bælte,+ og trofasthed hans lænders bælte.+  Og ulven skal holde til* hos vædderlammet,+ og leoparden vil ligge hos kiddet, og kalven og ungløven+ og fedekvæget er sammen;+ og det er en lille dreng der fører dem.*  Og både koen og bjørnen vil græsse; deres unger ligger sammen. Og løven æder halm som kvæget.+  Og det diende barn leger over brilleslangens+ hul, og barnet der er vænnet fra, rækker sin hånd ud over giftsnogens lysåbning.*  De vil ikke volde skade+ eller forårsage ødelæggelse på hele mit hellige bjerg;+ for jorden* vil være fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund.*+ 10  Og på den dag+ vil Iʹsajs rod+ stå som et signal* for folkeslagene.+ Ham skal nationerne søge til,+ og hans hvilested er herligt.+ 11  Og på den dag rækker Jehova* igen sin hånd frem, for anden gang,+ for at erhverve sig den rest* af hans folk der er tilbage, fra Assyrien+ og fra Ægypten+ og fra Paʹtros+ og fra Kusj*+ og fra Eʹlam+ og fra Siʹnear*+ og fra Haʹmat og fra øerne i havet.+ 12  Og han vil rejse et signal* for nationerne og føre Israels fordrevne sammen;+ og Judas spredte* samler han fra jordens fire hjørner.*+ 13  Og Eʹfraims skinsyge skal forsvinde,+ og de der modstår Juda vil blive udryddet. Eʹfraim vil ikke være skinsyg på Juda, og Juda vil ikke modstå Eʹfraim.+ 14  Men de skal slå ned på filistrenes skulder mod vest;*+ sammen vil de røve fra Østens sønner.*+ Mod Eʹdom og Moʹab udrækker de deres hånd,+ og Amʹmons sønner bliver deres undersåtter.+ 15  Og Jehova vil afskære* Det Ægyptiske Havs bugt*+ og svinge sin hånd mod Floden+ i sin ånds glød.* Og han skal slå den på [dens] syv regnfloder, og han vil udvirke at man kan færdes [dér] i sandaler.+ 16  Og der skal blive en banet vej+ fra Assyrien for den rest+ af hans folk som er tilbage,+ ligesom der var for Israel på den dag da det drog op fra Ægyptens land.

Fodnoter

„vil bære frugt“, 1QIsaM; LXXSyVg: „vil skyde op“; T lyder: „Og der vil fremstå en konge af Isajs sønner, og af hans sønners sønner vil Messias (Kristus) blive frembragt“.
„og et skud“. Hebr.: weneʹtsær. Se Mt 2:23, fdnr.
El.: „rodstok“.
„ånd“. Hebr.: ruʹach; gr.: pneuʹma; lat.: spiʹritus. Se 1Mo 1:2, fdn. til „virksomme kraft“.
„jorden“. Hebr.: ’æʹræts; if. en tekstrettelse foreslået i BHK og BHS: ‛aritsʹ, „tyrannen“. Jf. 13:11, fdn. til „tyrannernes“.
El.: „skal bo (opholde sig) for en tid“.
Ordr.: „der er fører for (iblandt) dem“.
El.: „unge“. LXX: „bolig“, „rede“; Vg: „hule“.
El.: „landet“.
„havets bund“. Ordr.: „havet“.
„som et signal“. Hebr.: lenesʹ; lat.: in sigʹnum.
Et af de 134 steder hvor soferim ændrede JHWH til ’Adhonajʹ. Se Till. 1B.
El.: „de tilbageblevne“.
„Kusj“, 1QIsaMSy; LXXVg: „Ætiopien“; T: „Indien“.
„Sinear“, MVg; T: „Babel (Babylonien)“; Sy: „Se’ir“.
Ordr.: „vinger“.
„spredte“. På hebr. fem.
Se v. 10, fdn.
„østens sønner“. El.: „østerlændingene“.
Ordr.: „mod havet“.
„afskære“. El.: „spalte“, KB2, s. 334. Jf. 3Mo 21:18, „har en spaltet næse“. Ved en anden afledning af verbet: „vie . . . til udslettelse“, „lægge band på“.
Ordr.: „tunge“.
„glød“, GB, s. 582 (jf. BDB, s. 744); ved en tekstrettelse, i overensstemmelse med KB2, s. 728: „magtfylde“.